Shh! bibliotektet.

Om projektet

277964_413085752105743_261569247_o

Shh! Biblioteket … blev skabt i samarbejde med afgangsholdet 2013 på skuespillerskolen Ophelia, på Vesterbro i København.
Sammen med instruktør Anders Lundorph, devisede afgangseleverne denne forestilling frem.

Som udgangspunkt fik de en bunke tekster fra min printer og fra skrivebordsskuffe, kun 8 uger før premieredatoen. Så begyndte de ellers at afprøve mulighederne med forskellige karakterer, situationer og what not. Nogle af teksterne røg ud, andre blev skrevet om, og helt nye blev skabt i samarbejde med spillerne, instruktøren og mig.

Det er en proces som kan være meget hård for skuespillerne, fordi der ikke er nogle faste rammer et langt stykke ind i processen. Samtidig er det meget tilfredsstillende at devise en forestilling frem når man er skuespiller, fordi man har ultimativ (næsten) indflydelse på det slut resultat man kommer til at skulle spille igen og igen.

Tekstuddrag:

TO GAMLE I SKE
Et par dage før han døde kan jeg huske at jeg kiggede ned på  den leverplettede hånd, der hvilede på min mave.
Det højre bryst, lå dér hvor det venstre engang sad, og det venstre lå i min armhule, maven flød ud på sengen lidt
længere nede og jah..ha… Jeg var taknemmelig for alt dét, den hånd, der lå dér, havde holdt.
Han kyssede min nakke, og jeg bøjede mig forover, hvilede hovedet på hans arm med den tynde hud. Hans læber
var blevet mere spidse med tiden, men de var stadig hans, bløde.  Ha, ha, -og mine lår  lignede en kæmpe islagkage
der var ved at smelte. Han forsøgte at trække sig længere ind i skeen. Åh, hvor han længtes efter dengang hans pik kunne ligge mellem mine baller, han sagde det hele tiden, kan du huske.. men der var for langt, det var hans mave.
Han strøg mig godmodigt henover det bløde maveskind, og trak lidt ud i min balle, fordi jeg bad ham om det, den
var engang kødfuld. Nu var den mere en hudfold, der hele tiden kom i klemme. Jeg var hans et og alt, og han var mit,
hudposer, eller ej. Levende i  hvert fald.

GLADE JUL, DEJLIGE JUL

METTE
Jeg elsker dig Frank

FRANK
Jeg elsker dig Mette

METTE
-og det er snart jul

FRANK
Det er snart jul

METTE
Du har kortet til Salling ikke..

FRANK
Søde..

METTE
Nu er det lige mig ikke..

FRANK
(smiler)

METTE
Det er bare.. hvis jeg nu fik, eller faktisk er det jo til os begge to.. De der lysestager til entréen….

FRANK
Hvad er der blevet af hende som elskede overraskelser!

METTE
Aaah! Vi har været kærester i 5 år nu..!

FRANK

METTE
Enten skal det være de stager eller også Eilersen puden til Tub sofa’en!

FRANK

METTE
Hvad er der

FRANK
Ikke noget

METTE
Jeg kan da se at du går og tumler med et eller andet!

FRANK

METTE
Skat hvad er det du vil?

FRANK
Jeg vil ha dig til at sluge min megasvaber! Jeg er så træt af at dit snerpede fissehul kun er åbent når jeg opfører mig pænt! … og jeg er TRÆT af at du kalder ham Tisse-Leif! Fra nu af er det Thors Hammer! Ok?!
Og jeg vil have mere end en halvlunken tehætte siddende rundt om min vildmand. Han er ikke længere til falds for damebladenes lingeri-sider.
-og Mette jeg vil synge julen ind med munden fuld af din fuglerede.
Jeg vil have en sjaskvåd villigmis siddende over skrævs på min flaksende tunge lille juleaften.
Jeg vil spartle din mundhule, væg til væg med min flødesprøjte, og give dig en hurtig omgang toiletpik, mens familien venter på ris’a’la manden.
Din varme vaccumpumpende klynkemund skal blankpolerer mit titaniumjern hele første juledag! Mens jeg ser pornofilm.
Det er det jeg går og tumler med for tiden..

457755_413085818772403_1256722149_o Sebastian Kaas og Katja Skov Linde

341382_413086522105666_1979657718_o Trine Godt Hansen, Jesper Bruun, Mira Brandes

466336_413086502105668_579716437_o Jesper Bruun, Mira Brandes, Anne Bergfeld

HÆNGERØVENES HOLDEPLADS

Kvinden:
Hver aften sætter min mand sig ud i bilen, fordi jeg ikke gider sex.
Med fælge købt på afbedrag og kørselsfradrag i kilometervis, sidder han og drømmer om at slippe ud af lavindkomstens-dødsdrom. Huden er klister-varm og han slynger jævnligt en bragende stank af tarmluft ud i Kia’ens førersæde.
Kaffelugt og lort blander sig med tung røg og slim i lungerne. Sjofelheder og blanke øjne der dækker over alt for lidt indhold, i en tilværelse, som ingen forlanger noget af.
..men det er også syndt.. her hos os bag bøgehækken er der kun forudsigelige hverdage, og ensomme nætter hvor man drømmer om store bryster og stramme baller, til en taktfast pumpe-klasken af kold flæsk mod en ensom hånd, der er fast knyttet og varsomt hul, på hængerøvenes holdeplads.

Manden :
Det her er min kone, hun har født mig to sønner af det purreste guld.  Hun har vasket og slidt. Pyntet op til, påske,pinse, og pul,ha,ha. Det har været trangt og tæt, og ulykke-ladeligt trist her hvor vi bor. Men når hun ler og laver mad så køkkenet synger, så er vi alle sammen bare glade, fordi hun er her sammen med os, ulykkesfuglene med spillegæld og hang til lummerhed. Hun tilgiver, stryger mig med hårene og lader mig ride hende på sofaen, før hun laver os en ostemad og te. Smukke smukke kvinde med kræfter som et bjerg…

430636_413086625438989_2067251009_n Mira Brandes & Jesper Bruun

277964_413085752105743_261569247_o Sebastian Kaas & Katja Skov Linde

SEX I MAGASIN

Kvinde
Aaah! Muffins! Du er sådan et forpulet skvat!

Manden
Karen…

Kvinde
Hvad er det her med os to i praktisk uld og hverdagskarrierer?
AAAARRGH!!! Jeg kan ikke holde det her MØGLIV ud! Jeg findes jo slet ikke!!

Manden
Det passer ikke ven du er…dejlig..du er..du er da alt muligt…alt..alt muligt..varmt og kærligt..

Kvinden
…men skat jeg er også en kvinde! En kvinde som drømmer om at gå gennem Magasin i en meget lille og meget stram kjole fra Dolche Gabana med ildrøde vinger af læder Uuh..mine brystvorter summer.

Manden
Ja?!

Kvinden
Jeg går igennem herreekviperingen hvor alle mændene står stille, i deres jakkesæt, og ser på mig ..der går som en engel ud og ind…og..ud.. og…ind imellem bordene med skjorter og bukser.

Manden
Skat..

Kvinden
Aaarh…min håndflader er våde, jeg går helt hen til den smukkeste ekspedient, ikke ung ikke gammel, fast i blikket..ååh..han ligner dig..- hov kjolen glider op og….åh uuh..jeg har ingen trusser på

Manden
(synker en gang, ser grædefærdig på hende)

Kvinden
…uuh.. Magasin…de har så smukke herreekviperings-ekspedienter, den ene er nøgen, de andre står som forstenede. Men han, han løfter mig op ved siden af Calvin Klein skjorterne i lysende lilla, og hans jernstive pik famler sig vej mod min kusse som en blind muldvarp der leder efter en lille bitte blomster fe han kan bore sig ind i. Hun åbner munden og lader ruskindspikken synke dybt ind i hende. Muldvarpen..ahh Uuh….ved ikke om den skal komme eller gå, så den leger lidt med Tommeliden som hviner af fryd over hans opfindsomhed. Slemme slemme muldvarp, stød!…stød den tunge danske muld ud af de trange gange og bor dig op til overfladen med din blinde snude…uuh..stød for Stød! -for satan mand! -og bliv ved til solen brager ned gennem loftet og alting styrter i grus.

(hvis det skal være sjovt kan han her hamre muffinsene i posen mod sit bryst el. andet)

Manden
(holder hende over ørene,el.a. hun tier) Shhh…lille skat shhh..vi har da masser af dejlig sex…det har vi da..

Kvinden
Aarh men ….muffins fra Emmeryes?

Manden
Jeg véd det godt, det er jo ikke som om, det er noget jeg har planlagt. Jeg forstår nøjagtig hvad det er du tænker, at det er dødsyge små bomber af borgerlighed som størkner i maven og får os til at stivne foran fjernsynet,indtil vi til sidst dør af åndelig sult og liderlig sensations-forstoppelse ..men..den angst kan vi jo ikke bare kneppe os ud af.

Kvinden
Argh…du tænker sgu da også kun på sex! Det er legen, sanseligheden, dyb uigenkaldelig berøring jeg savner. Jeg vil mærke at jeg lever, Gods sake! Hvad handler det her om?

Manden
Hvis dit liv var så ultimativt inddækket af sanseindtryk som sex i Magasins herre-ekviperingsafdeling, så ville du jo ikke overleve mere end et døgn!

Kvinden
Døgnfluer af ild.

Manden
For filan Karen! Du tænker rigtig meget over tingene.

457848_413086035439048_1331462888_o Trine Godt Hansen & Stine Primdal

475083_413086045439047_1069438134_o Stine Primdal

NÅR DU KYSSER MIG

X
Når min selvtillid siver ud på køkkengulvet, og mine øjne ikke har flere blink i sig. Så holder mine lunger op med at gibbe ved den mindste lyd i opgangen, fordi jeg tror det er dig der endelig kommer hjem, og mit sind hænger som en lydløs atomsky i køkkenet, tømt for sætningskonstruktioner der kunne have reddet det hele. Et kastel.

Lyden af nøglen i døren affyrer et motergranat i mit øre, og min hud strammes omkring min pinligt selvbevidste tilstand.

Din krop omkring min, slukker alle spørgsmål. Dit blik sender en højttryksrenser gennem min hjertekule og fortæller mig, at nu er der længere tid til næste gang, end der var i går. Forført bliver min modstand til begær efter mere. Jeg hulker, og blotter min mund med ord, der opsluges af dit altid gavmilde ødeland, og så endelig, på kanten af afgrunden kysser du mig med ild.

551736_413086808772304_719174904_n

Rødhætte

(Alle er kommet, Helle kommer ind. Hun og katrine kysser ’hej’ på kind.)

Helle
Jeg har en bradepandekage med idag..!

 

(Helle sætter en stjernekaster i kagen, (den er klippet til så den passer med dialog længde, inden Rødhætte))

Katrine
En bradepandekage?!!

Helle
Vi har syv års dag i dag ..

(én tænder i overspringsmode stjernekasteren)

Katrine
Er det her hvad vi ku’ blive til??! Aftenskoletysk og bradepandekager??!

Helle
Det er da meget hyggeligt.

Katrine
Fuck hygge!!

(Jeg vil..Jeg vilbrændes op! .. bides af livet og blæses fuldstændig omkuld ..det her ..er..)(kan undlades)

Helle

Katrine

(hvis i er dygtige til at time dialog, går stjernekasteren ud nu)

Underviseren
På tysk: Wir mussen i gang zetsen … velkommen, alle: hej. Og gutentag impro, Helle bitte übersetzen ..Helle læser op, osv

Helle
Den lille Rødhætte ..hrmm.. (De andre tysk elever, gentager ind imellem ord på tysk)

Rødhætte var på vej vej gennem skoven, med en kurv ..fyldt med slik og .. andre gode sager .. hrm ..og …. pludselig stod hun midt i en lysning, hvor aftenduggen lå som tusinde perler i græsset…hrmm .. ”Her er vel nok dejligt” Tænkte hun og satte kurven fra sig for at se sig omkring.. I en skyggefuld åbning mellem træerne fik hun øje på en smuk hvid hun ulv som stod og betragtede hende .. pelsen var hvid og skinnende blank i aftenlyset.. og dens blik var så intenst at Rødhætte måtte gispe efter vejret.

”Sikke en lækker lille mundfuld du er ..” Hun ulven talte til Rødhætte med en forførende stemme…og mm.. Rødhættes hjerte bankede i brystet på hende .. mens ulven langsomt nærmede sig .. Men hun tog mod til sig, og spurgte ængsteligt ”Er du den slemme ulv min mor har advaret mig mod..?”

Uden tøven sprang den mægtige hvide ulv frem mod Rødhætte så hun trimlede omkuld i det våde græs .. og med ét stod den over hende..

”Sikke en fin rød kappe du har på, må jeg åbne sløjfen?” spurgte den, ”Nej, nej gør ikke det” hviskede Rødhætte. Men ulven hørte ikke efter, den bøjede sig roligt ned for at løsne det tynde silkebånd der holdt kappen, og trak til. Kappen faldt til side og afslørede Rødhættes nøgne krop.

”Mmm ..Sikke smukke bryster du har, lille Rødhætte, må jeg smage lidt på dem?”. ”Nej” sukkede hun, ”åh nej ..” Men det var for sent for ulven holdt allerede den ene brystvorte forsigtigt mellem sine skarpe tænder, så Rødhættes krop spændtes som en flitsbue mod hun ulvens bløde pels. ”Mmm jeg vil have mere!” stønnede ulven mens den bevægede sin våde tunge ned over hendes spæde krop. ”Nej, åh nej kære ulv, det må du ikke ..min mor har forbudt mig ..” Mere nåede hun ikke at sige for lige idét spredte ulven Rødhættes ben og holdt dem fastklemt med sine store brede poter. ”Åh! Kære ulv, lad mig gå .. ” Klynkede Rødhætte

Men ulven hørte hende ikke, den så bare hendes blottede skød, og slikkede sig vellystent om munden. Rødhætte var nu så medtaget at hun knapt kunne holde sammen på sig selv mere. Ulven nød, sådan som hun lå og vred og vendte sig, og endelig spurgte den en sidste gang, ”Har du mon en perle gemt et sted, som jeg må tage? Lille ven?!”

En rus blussede op i Rødhætte og hun udstøte ”Ja! Slik mig, slemme slemme ulv, så får du alt hvad du vil ha’!”

Og ulven slikkede og slikkede og bed den lille Rødhætte indtil en varm bølge skyllede gennem hendes spændte krop og blottede hendes sjæl.

H
…og de levede lykkeligt til deres dages ende …

Tysk lærerinden: afslutter sin ompro oversættelse