Klik på coveret og læs 1. kapitel. Klik i sidebaren og lyt til lydbogen.

Mads Herman har designet forsiden

Mads Herman har designet forsiden

Hvis du har lyst til at dele kapitlet kan du gøre det via dette link (Der er en “share knap” under bogen.)

Lektørudtalelse i går fra Dansk Biblioteks Center :
”Hæsblæsende dansk fantasyhistorie for unge om en ikke helt almindelig familie og deres kamp mod overnaturlige kræfter (…) Lovende fantasydebut med mange actionscener, skiftende fortællere og et plot der kun langsomt afsløres.” Lektørudtalelse DBC

På en dårlig hår dag, kom Gladsaxebladet forbi. Her kan du læse den fine artikel der kom ud af det … og se håret.

Omtale i Kultur for unge

Der er flere udtalelser og anmeldelser herunder:

En sjældent set karakter, introduceres i dansk fantasy.
Ana er walk in. En walk in er, når én sjæl overtager en anden sjæls plads.
Anas liv tager en voldsom U-vending, da en ung mand, som påstår, han kender hende, hjælper hende med at flygte fra en dødssyg tilværelse som Seer for Politiets Efterretnings Tjeneste.
Pludselig oplever hun ting, som selv en Seer har svært ved at tro på. Livet, som hun kender det, er forbi. Det er fedt, fantastisk og sindssygt spændende. Men en ubehagelig fornemmelse breder sig i hende. Måske er hendes mareridt mere virkelige, end hun tør indrømme?

”Sad klinet til skærmen under hele læsningen. Jeg synes virkelig, bogen er skrevet godt! Den er fyldt med humor, meget let at leve sig ind i og der er nogle fantastiske detaljer.
WOW! -glæder mig til 2’eren.” Rosaura 15 år

“Jeg blev fanget fra side et!! Tempoet er virkelig imponerende, tror aldrig jeg har læst
en bog der var så højt oppe i gear.” Stine 38 år

Anmeldelser
Kirsten Bloch – Ribe bibliotek/ læsehest med fantasy skriver bl.a:
“Bogen er sindssygt spændende med masser af action, og et højt tempo hele vejen igennem. Opvågning er en anderledes fantasyhistorie som introducerer nogle, for dansk fantasys vedkommende, helt nye væsener som walk ins, shapeshiftere og Seere. Bogen er svær at slippe, ikke mindst fordi personerne er så dejligt uforudsigelige. Ikke kun fordi Ana har hukommelsestab og bruger meget af bogen på at finde ud af hvem hun egentlig er og hvorfor hun reagerer som hun gør, men også fordi mange af personerne har deres helt egne dagsordener som ikke nødvendigvis er i Anas bedste interesse. Bogen er en god blanding af humor, gys, action og fantasy, og er hurtigt læst, selvom den er på godt 400 sider.”

Bogblogger Lars Flemming – excitedreading – skriver bl.a:
”.. jeg takkede ja til opgaven. Blandt andet fordi, at det var en ny slags fantasy, ikke noget med alfer og trolde, men det er en ny, måske banebrydende vej indenfor fantasy, der er skabt.”…”- Såfremt der kommer en toer, så vil jeg glæde mig til at læse den, og det vil andre, der ønsker at læse noget nyt og anderledes fantasy, også synes.” … ”Opvågning er garanteret en bog, som kan vække unges læseinteresse.”

Skuespiller og dramatiker debuterer med ny dansk fantasy
OPVÅGNING handler om walk ins, shapeshiftere og dæmoner. Kampen om det gode og det onde, inden i og uden for os selv.

Skuespilleren og dramatikeren Maj Johansen har skrevet en fantasyroman, hvor hun benytter sig af sine dramaturgiske evner til at skabe en indlevende og fængende fortælling med stærke replikker.

Udsnit fra bogen:
… Skakten brænder, og jeg bliver suget ind i ilden. Men i stedet for at styrte ned i afgrunden flyver jeg mod himlen som aske i vinden.
Jeg satte mig op med et sæt.
Våben, fire styks!
Jeg gispede efter vejret, jeg ville op og ud af den forbandede skakt! Jeg kunne ingenting se!
Lydløse støvler i græs.
Jeg baskede med arme og ben, det hele sejlede rundt. Jeg var tilbage i pudehelvedet. Signes udestue. Hængekøjen gyngede faretruende. Tomas sov trygt, han havde ikke hørt mig. Jeg var ellers sikker på, at jeg havde skreget.
500 meter.

Her er en Flip snack udgave af 1. kapitel.

Urban fantasy, der taler direkte til læseren
Forfatter og skuespiller Maj Johansen, debuterer med et anderledes bud på ny dansk fantasy.
“Hun bruger filmiske virkemidler når hun skriver. Dialogen er skarp, fortællingen
foregår lige her, lige nu. Hun taler direkte til de unge voksne.”

Om forfatteren:
Maj Johansen er 45 år. I 2001 blev hun uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater. De seneste år har hun mest beskæftiget sig med at skrive. I 2011 debuterede hun som dramatiker på Café Teatret med ungdoms-forestillingen Der Døde DU! Senest spillede hendes drama Søstre på kanten på Teater Masken Nykøbing Falster, 2013.
I 2012 blev hun desuden certificeret clairvoyant fra Clairvoyance Akademiet
”Joy Foundation”. – fordi hun ville vide mere … om hvad hun skriver om.
Nu debuterer hun med fantasyromanen OPVÅGNING på eget forlag.
Redaktør : Juliane Wammen
Korrektur : Maria Erica Jensen
Coverdesign : Mads Herman

Forfatteren siger:
”Jeg er vild med fantastiske historier og se idéer blive til virkelighed; så jeg har skrevet en roman, og startet et forlag.” siger Maj Johansen. “Som professionel uddannet kunstner er det naturligt for mig at samarbejde med andre. Derfor har min debutroman selvfølgelig også været igennem de traditionelle kanaler, som professionel redaktion, korrektur og cover design, før udgivelsen.”

Maj Johansen har beskæftiget sig med kreativitet gennem 30 år. I 14 år har hun undervist unge og voksne, i at slippe kreativiteten løs. På hendes blog skriver hun bl.a. om hvordan man kan sætte sig selv fri, og opnå større kreativ frihed. www.majjohansen.com

Du kan også følge forlagets face book side: https://www.facebook.com/forfattermajjohansen/

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s