Om forfatteren

Fotograf: Karoline Lieberkind

Jeg er vokset op inde midt i Jylland – langt ude på landet – i en lille landsby, der hedder Vinderslev. Vi låste aldrig døren og det var umuligt at pjække, fordi alle voksne vidste hvem vi var. Jeg var mekanikerens datter.

“Jeg vil gerne købe 2 holdkæftbolsjer.” Mig og en veninde stod nede ved bageren, for at købe to bolsjer, der var så kæmpe store, at man ikke kunne andet end at holde kæft når man havde sådan et i munden, -deraf navnet.
Bageren rørte sig ikke ud af stedet, “tror I ikke at I er gået forkert?” brummede han bare.
“Øh, hva’?”
“Hvorfor er I ikke i skole?”
“Vi har fritime. Poulsen er syg,” mumlede jeg, og pressede mine to kroner frem på disken.
“Hrmf,” gryntede bageren, og puttede to store bolsjer i en stribet pose. Dorte og jeg holdt kæft hele vejen op på skolen. Det var ikke kun fordi vi havde munden fuld af bolsje, vi havde også en dårlig smag i munden. Det får man nemlig af at lyve. Vi pjækkede aldrig mere, og vi forlod heller ikke skolen i vores fritimer.

Jeg behøvede heller ikke fortælle mine forældre hvor jeg var efter skole, jeg skulle bare være hjemme kl. fem så jeg kunne nå at gå til købmand før aftensmaden. Hvis jeg ikke kom til tiden ringede min mor til et par steder i landsbyen, for at spørge om jeg var der. Der var som regel en eller anden der vidste hvor vi var. (Faktisk havde jeg en rigtig god veninde, der boede skråt bag os. Når jeg var der, kunne det hænde at min mor bare åbnede vores badeværelses vindue og råbte gennem tre haver, “Maaaajjjbriiiitt vi skal spiiise”. (Ja, jeg hedder faktisk Majbritt, men bliver kaldt Maj, hvis det skal være helt rigtigt, og det skal det jo ;-)) – og så løb jeg alt hvad jeg kunne, for så vidste jeg at jeg var sent på den, og igen, – jeg viste at det ikke nyttede at lyve, for hun kunne se mig fra køkkenvinduet.

Når man tænker på hvor Ole Lund Kirkegårds agtigt jeg er vokset op, er der måske ikke noget at sige til, at jeg som teenager fik et chok. Alt havde på en måde været total lykke, – selvfølgelig skændtes vi i min familie, og selvfølgelig synes jeg også som barn, at det ene eller det andet, var helt vildt irriterende og mega trist. Men som barn ser man ikke hele billedet. Så jeg husker mest min barndom som lykke og frihed.

Så da jeg vågnede af min barndom, og det gik op for mig at verden ikke er gjort af hjemmelavet jordbærsaft, og nybagte boller, blev jeg overvældet af den største fuck verden! attitude, – du kan forestille dig. Jeg vil spare dig for detaljerne, men hold nu kæft mand, hvor var jeg vred. Jeg følte nærmest at det var selveste Gud, der havde snydt mig. I al den tid … hele mit liv – ind til videre … havde jeg troet på, at folk var søde og rare, undtagen når de var sure. Men det hele var så meget mere kompliceret, og fucked op, at der ikke var andet at gøre end at vende ryggen til det hele. (Fuck fingeren var desværre ikke opfundet dengang, så jeg råbte bare røøøv … og smækkede med døren.)

Jeg fortæller dette, fordi det er herfra jeg skriver. Min barndom, og min ungdom, er det fundament, jeg bygger min kreativitet på. Mit voksen liv er, og har været en redigerings-tid. En tid, hvor jeg finder ud af at placere min hukommelse om tingenes sammenhæng, i den rigtige række følge. Jeg prioritere, skærer væk, og husker.

Jeg kender til at være totalt lykkelig og til at være et af universitets store tomme huller. – jeg skal lige sige, at hele min teenage og unge voksen tid, ikke var helt sort. Ind i mellem mine skrivende (og skrigende) stunder, om livets uretfærdighed, var der også fuld fart på glæden, nysgerrigheden og grineflippene. – og det er det jeg gerne vil frem til. For mig handler det om hvordan jeg vælger at opleve verden. Og ja, det er et valg.

Som teenager og som ung voksen opleves verden nogle gange, gennem forstørrede følelser, og skæve perspektiver. Men det gør dem jo ikke mindre sande. Det er jo det vi oplever, at ting gør godt og ting gør ondt, – og det er noget af en rutsjebane tur. Og det er nærmest umuligt ”bare at vælge at se lyst på tilværelsen.” … jeg kan godt se det, den sætning indbyder jo nærmest til en fuck finger … Det er indlysende at have lyst til at give nogen skylden. Men hvis vi er heldige, (og ihærdige) lærer vi, med tiden, at tage ansvar, og at give slip.

Jeg kan dog stadig tappe ind til de store følelser, eller det skæve øje, der ser en situation fra en anden vinkel. Jeg har talent for følelser kunne man sige. Jeg husker dem helt fysisk, og har også en ret god intuition, når det kommer til at se hvad andre mennesker står i af problemer, fysiske som psykiske. Mine år i plejesektoren, -og som indehaver af mange ufaglærte jobs i øvrigt, har givet mig et rigtig godt indblik i hvem Danskerne er..

Jeg er jo oprindelig uddannet skuespiller fra skuespiller skolen i Odense, og jeg underviser nu på 12. år efterhånden, stadig unge skuespillere på skuespiller skolen Ophelia i København. Som skuespiller, er det også vigtigt, ligesom når man er forfatter, at turde være generøs med sine følelser. Mange kunstnere indrømmer at de oplever verden gennem et sensitivt filter. Sandheden er nok nærmere, at alle mennesker er mere eller mindre sensitive. Forskellen er bare, hvordan vi lever med den.
Jeg bruger min sensitivitet overfor verden til at skrive på. Den er min ledetråd. Men det kan du læse meget mere om på min blog, her på siden :-)

Jeg tror på, at hvis vi kan tage ansvar for den vi er, og det vi gør, i kærlighed til os selv og til verden, så er det lidt nemmere at være her.

– og så skriver jeg selvfølgelig også på den uudgrundelige humor, tilværelsens op og nedture er fyldt med. Vi er jo nogle skæve skabninger, der til tider er noget af det sjoveste jeg har oplevet.

Uddannelser

98 – 01    Skuespiller, fra skuespillerskolen v. Odense Teater. 4 år.

95 – 97    Skuespiller i eget teater, Teatret Duende. 2 år.

92 – 95    Skuespiller fra Michael Chekov Studio, Århus. 3 år.

86- 92     Reklametegner-uddannelse i Danmark, samt bachelor i USA.

 

17-24 årig:    Uddanner mig og arbejder som reklametegner i Danmark og USA

24-31 årig     Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense
samt Chekov studio Århus

31-45 årig     Skuespiller, Erhvervecoach og underviser unge skuespillere.
Skriver Dramaer til div. Teatre, film og radioteater, Romaner.

45-47 årig     Fuldtids romanforfatter og fuldtids job som handicaphjælper.

——————

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s