Kunstner kend dig selv

Kunstner kend dig selv

25th October 2020 0 By Maj Johansen

Når du skal udtrykke dig, er du nødt til at kende dig selv. Hvad er det ellers du giver udtryk?
Det betyder ikke noget om du kopierer en anden kunstner eller laver noget unikt for dig, så er det altid et udtryk for hvordan du kender dig selv.

Men at kende sig selv foregår, som alt andet i denne verden, på mange planer. Du kan være utrolig tæt på dit sande selv når du spiller fløjte og elendig til at udtrykke dine følelser til dine nære og kære. Du er helt sikkert begge dele, ren og forplumret de i forskellige udgaver af dig selv.

Luminous Worlds, Stephanie Sachs

Hvem har skabt det?

Kender du det? Du ser på noget du har lavet og tænker “det var fandens?” – det er som om du ser på din egen kreation med en andens øjne. Du er på en eller anden måde helt klar over at det er dig der har lavet det dér, der står på bordet foran dig, men du ser skønheden i det uden ejerskab. Forundres på lige fod med dit publikum.
Jeg tror mange kunstnere genkender den oplevelse. Det er dig, men ikke dig der skaber det du skaber.

Nogen siger at det handler om ikke at stå i vejen for sig selv. Men hvem er det der skal træde til side, og for hvem, eller hvad? -er idéen et væsen i sig selv?

Uden at blive alt for alien-agtig, vil jeg vove at påstå at er der “noget” inde i dig der åbnes og skaber gennem dig.
Det kan ske for ét menneske når hun bager kager til nogen hun holder af, mens det sker for et andet menneske når hun spiller røven ud af bukserne på film. Det kan ske i en dans, eller i et stykke musik som du pludselig besjæler med en ganske særlig del af dig selv. Et kys, et blik, et ord der forandre alt.

Hvis du tillader den tanke at lagre sig, -at når du er i zen, i center, så er der noget inden i dig som skaber. Dit hverdags jeg falder væk, og dit sande selv får lov til at fylde livet ud med skabelsen af dit værk. Så vender hverdags jeg’et tilbage og bedømmer det der er skabt. Det giver nogen gange en negativ selvkritik. Du bliver flov og smider det du har skabt ud. Men andre gange skal det bare lige slibes lidt, du tilpasser det du har skrevet, så det passer bedre ind i denne verden. Hverdags Jeg’et godkender værket. Giver det mening?

Teresa Oaxaca, “The Black Pierrot,” 2016.

Tag chancen

En af de bedste måder til at give plads og udvide denne større og renere del af os selv er at lave noget intuitivt og kreativt. Jo mere du øver dig i at træde til side, jo nemmere bliver det at trække den med over i hverdagsaktiviteter. Du kan være i zen når du tømmer opvaskeren, går ned med flasker eller børster tænder.

Skuespilleren Jim Carrey er en af den slags mennesker der har haft held med at slippe idéen om at han – Jim – er skaberen af de roller han spiller.
En af Jim Carreys veje til at opnå sine mål har været hans fars liv. Faren måtte opgive musikken for at forsørge familien, og endte “en lille smule bitter,” som Carrey udtrykker det.

“Du kan fejle mens du laver det du ikke elsker, så du kan lige så godt tage chancen og lave det du elsker.”

Men én ting lykkes det faren, at skabe et drive og et mod i sin søn, der har drevet ham helt ud over kanten af bevidstheden. Her taler Jim om hvad det har givet ham at lede efter sig selv, sit inderste og til sidst finde en form for fred med hvem han er. “Hvem er dit sande jeg?”

Jeg véd hvem du er

Det myldre som aldrig før med online kurser og strategier for kreativitet og business og coaching og livsstil og, og, og. Der er ikke grænser for hvem der véd præcis hvem du er og hvad du har brug for.
Der er platforme og skabeloner der gør det muligt for alle, også helt små entreprenører som du og jeg, at lave et online kursus og sælge vores syge mosters opskrifter online.

Selvfølgelig kan et online kursus sikkert hjælpe dig med at afklare nogle ting omkring dig selv, men er der helt sikkert ingen online der kan fortælle dig hvem du er.

Det kan kun du. Det er slet ikke så kompliceret, for vi er alle sammen fuldstændig éns: du vil gerne være lykkelig. Det vil jeg også. Vejen til lykken derimod går i tusinde forskellige retninger. Og det er her vi går galt i byen. vi kommer til at springe lykke-delen over, og går direkte efter krukken med guld og mammon.

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan næsten kun se den trussel der ligger og lurer mellem løfterne online: Hvis ikke du higer efter penge og succes, er du en død sild. Du kommer til at leve et liv i hverdagens leverpostejshelvede. Pludselig har du rødkål på ryggen, det er jul igen, og du blev igen i år ikke verdens største succes.
Fordi du ikke var målrettet og strategisk nok, blev du ikke til en lækker laksemad med Noma-molyklær-kaviar formet som englevinger på ryggen, klokken tolv nytårsaften.

Benhårde Business Bente hvæser indebrændt: “-Hvis du nu bare havde brugt 99.99 dollar, på den dér online businessmodel, så boede du slet ikke i denne her latterlige lille galaxe mere. Mælkevejen er så Passé.”

Fotograf Richard Lee

Pantsæt ikke din sjæl

Hvad nu hvis vi ikke behøver ‘ofre alt’ for at opnå succes. Hvad nu hvis vi ikke behøver at være havfruer der sælger vores sjæle til havhekse for at finde kærligheden … (som så alligevel smutter med en anden.) Hvad nu hvis vi kan opnå en følelse af succes som giver os overskud og kærlighed til os selv, både på den korte, men især på den lange bane. Så vi på dén måde kan opleve succes i livet?

Hvis du kan give plads og udvide intuitionen, stilheden og kreativiteten i dit liv. Give denne tavse del af dig selv mere og mere råderum, så vil du opleve regnbue på regnbue livet igennem, og dét min ven, er krukken med guld. At opleve flere og flere dele af livet som vidunderlige, inspirerende og mirakuløse.

Efter min bedste overbevisning, lærer du dig selv at kende ved at skabe, kreere, bygge, synge, være den du er født til at være. (Link til indlægget “Hvad er intuition.” )

Uddrag af Terry Tempest Williams

When we don’t listen to our intuition, we abandon our souls. And we abandon our souls because we are afraid if we don’t, others will abandon us.

Terry Tempest Williams, When Women Were Bird

Så-godt-jeg-kan-oversat

Når vi ikke lytter til vores intuition, forlader vi vores sjæl. Og vi forlader vores sjæl fordi vi er bange for, at hvis vi ikke gør det, vil andre forlade os.

Det er let

Det er helt naturligt og faktisk meget nemt, at lade tegningen ske for næsen af dig. Ja, der er sommetider det man i clairvoyant verdenen kalder en prop, som slimproppen i livmoderhalsen, der skal ud før fødslen går i gang. Og det er her vi tvivler på os selv, og går i stå. Men kom over det! Det er en del af processen, der næsten altid er en masse streger, dårlige replikker eller grimme kompositioner som skal ud før det som flyder igennem dig er helt rent. Før det som du skaber er blevet renset for din egopersonlighed, kan man sige.

Jeg har undervist skuespilelever i over 15 år, og ja, nogle har langt større tilgang til det rene talent end andre. De har en udstråling ud over det sædvanlige, de levere en rolle med en kraft som ikke er deres egen. Og den kraft bøjer vi os i støvet for, hvad end det er en skuespiller, en maler eller en musiker.

Men ingen af dem kan være helt “neutrale” eller blottede fuldstændig for personlighed i deres udtryk. Der er altid et aftryk af personligheden i deres kunstform. Det er der også for store spirituelle lærere. Alle i denne verden, hvor oplyste de så end er, har en fysisk krop en grundlæggende personlighed der fungere som et filter for deres ord og gerning.

Laura Maramash, Metamorphosis 2015

Bare lad det ske

Jeg er ligeglad hvad du gør, gå lange ture, læs lange bøger, tage æoner af sessioner hos en psykolog, men lære dig selv bedre at kende. Find ud af hvem du er for pokker.
Lav en liste over hvad du helt sikkert er: Kvinde, rødhåret, madglad, bange, stolt, klar … og en liste over hvad du helt sikkert ikke er: et barn, blåhåret, økonomisk ansvarlig … osv … -og trust-me-you – hvis du sætter alle de modsætninger du er og ikke er, op overfor hinanden så vil du opdage at du er ingen af delene.
Prøv det.

Men tag alle dine indlærte idéer ud af ligningen først. Det du har lært af din mor, far, samfund og skole, at du er. Det tæller ikke med i den her optegnelse af hvem du er, for det er alt sammen indlærte koncepter: god pige, grim pige, høj pige, tyk pige, klog, dum, – alt det er kan stilles i et relativt forhold, ud med det. Herinde bag ved alle idéerne om hvem og hvad du er, findes tavsheden og det er herfra vi skaber.

Ok, prøv at sætte nogle af dine modsætninger op overfor hinanden, uden koncepterne fra familie, skole og samfund og stil spørgsmålet, hvem/hvad er du?

Er du: Kraftfuld // svag // ingen af delene

Er du: Glad // vred // ingen af delene

Er du: karrierekvinde // mor

Er du: Kvinde // mand // ingen af delene

Så kære du, smid nu ikke barnet ud med badevandet. Men hvis du kunne bruge dette indlæg til at læne dig lidt længere ind i hvem du er og hvad dit aftryk her i verden er for en størrelse, så bliver jeg glad. Hele verden bliver glad, jo mere du er dig. Fred på jord og alt det dér.

Lad alting ske for dig
skønhed og rædsel
bare fortsæt
ingen følelse er endelig

Rainer Maria Rilke

//

Let everything happen to you
Beauty and terror
Just keep going
No feeling is final.

Rainer Maria Rilke

Rigtig god søndag

Kærlig hilsen Maj

Post image: Matthew Grabelsky, Oil on canvas.

Denne søndags bonus er Ethan Hawkes TED snak.

“Ethan Hawke fortæller her om at nyde at være fjolset og jokeren, hende eller ham der nyder kreativiteten.”