Følelserne styrer din kreativitet

Følelserne styrer din kreativitet

9th August 2020 0 By Maj Johansen

Oppe – nede. Indånding – udånding. Helt frisk – helt smadret. Gå-på-mod og kulkælder humør … Der er mange måder at forklare dig selv, og andre, hvor du er følelsesmæssigt.
Her taler jeg ikke om de store sorte dyb, som sorg og desperation. Jeg taler om hverdags humørbomben  – hverdags tungsindet, der har så stor inflydelse på din skaberkraft.

De gode og de dårlige dage er dybt interessante for dine kreative processer der time for time udleves gennem ebbe og flod. Vi vil helst skabe med en dejlig følelse i maven, og finder det svært, hvis ikke umuligt når vi har en dårlig dag.

Min dejlige dygtige drama lærer på skuespillerskolen Johathan Paul Cook mindede os ofte om, at vi skulle huske at nyde at spille skurk. Jeg skulle ikke bare lade som om jeg var en led kælling, jeg skulle nyde at være perfid ko. Jeg tror foreksempel det var derfor Mette horn var så skarp som Damen med de blå tænder. Hun forstod at nyde at være sin karakter.

Mette Horn Damen med de blå tænder

Mette Horn, damen med de blå tænder

Kontrasten er en fantastisk motor.

Det er oplagt som kunstner og kreativ også at være nysgerrig omkring dine egne følelser i øjeblikket. Ligesom en skuespiller der undersøger en karakter, kan du også se objektivt på det du gennemgår. Mærk hvordan glæden har inflydelse på dit farvevalg, hvordan en træls tanke-dialog kan provokere dig til at være lidt mere forsigtig med dine penselstrøg. Det hele tæller. Så nyd din tur ned af kældertrappen … hvis du kan. Det er faktisk bedre end at lukke dem inde dernede. De har en tendens til at vokse med aldren.

Nedturs demens

For mig er dét, at være tættere på de 55 end de 35, en gave. Da jeg var yngre led jeg frygteligt af nedturs-demens. Jeg kunne simpelthen glemme hvor sårbar og lukket jeg også kunne være.
 Jeg var blindt uvidende når jeg surfede afsted på  den perfekte bølge af glæde.
Gang på gang glemte jeg, at lykke ikke er en stabil størrelse. Bølgen af glæde og overskud rullede afsted under mig, voksede sig højere og vildere, mens jeg tronede på toppen som om det var en pedestal af oplysning. “Jeg har svaret lige her, jeg har fundet lykken!” råbte jeg, “jeg er i måååållll” …. Ooog så knækkede bølgen, for at lukke sig om sig selv. Egoets dans med livet: “Jeg er dygtig – jeg er en idiot.”
Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg fuld af overskud er hoppet ud på isen som en bredfodet Disney kanin, mens jeg stampede på isen og råbte “Se Bambi! vandet er stiffft!” Hvorefter mit lave selvværd i tillid og fryd også er sprunget ud på isen, – kun for at få en gevaldig røvtur.

Steven Daluz.jpeg

Steven Daluz, Voyager 2018

Du skal skabe på trods

Selvfølgeligt er det dejligt at stavre ind på land, og få sikker grund under fødderne efter man har hængt med røven i vandskorpen en uges tid.

Men i stedet for at fordømme det som ikke er optimalt set udfra hvis synspunkt? – Dit? Hvem er du? Hvem er det der har lært dig hvad der er godt og hvad der er noget skidt? – Efter min mening er det ikke værd at grunde alt for længe over. Hvis jeg var dig ville jeg satse det hele på at finde en måde hvorpå du kan nyde både ebben og floden. Så du kan elske livet. Hele livet.  En gang i mellem kan det være særdeles fordelagtigt at se på sig selv som om du er en karakter i en film.

Alt er relativt

Så gå med min ven Albert, på den her krea-tur. Han siger : “alt er relativt.” Det er næsten den samme sætning, som : “Uden nedturene ville opturerne ikke betyde noget.”
Men det er en langt federe sætning fordi, den giver mulighed for at forholde sig åbent til det vi kalder en tung dag. Den tunge dag eksisterer ikke kun for at vi, (fordi vi åbenbart er nogle idioter) -bagefter kan nyde den lette dag. ALT ER RELATIVT!

I am somebody

Fotograf Ed Freemans projekt ‘I Am Somebody’  hvor han fotograferede hjemløse 

Det er utroligt men sandt. Alt er relativt alt efter hvem der oplever det. Hvis du var en posedame der havde mistet alt, hvor slemt tror du så du ville synes det var kun at have kreatid efter ungerne var puttet i en varm seng? DAH! … det ville da være fedt! Så … hvis du virkelig vil, (og det kan faktiek sagtens være at du har en kold knold af NEJ i din mave du først skal ha’ set på) -så kan du lære at forholde dig relativt til dine oplevelser af op og nedtrue. Den tunge dag kan være interessant, i stedet for noget du forsøger at flygte fra, -fortrænge, -proppe ned ad kældertrappen.

Du skal kalde dig selv kunstner.

Kunstneren Shantell Martin, fortæller her til Podcasteren Debbie McMillman om sit livs op og nedture. Og hvordan hun på trods af og på grund af sin baggrund i en getto, er blevet kunstner.  Her er hun i sin monolog “This is what an artist looks like.”

 

Den kunstneriske frihed vokser ind i himlen

For mig handler det ikke om at lære at leve i lavvande, – at tumle floden, eller at smile mens man spiser en lort … fordi så smager lagkage bare SÅ godt bagefter.


Det handler om, at lære at leve med og i, den konstante bevægelse: Vi er oppe, vi er nede. Ude i kulden, inde i varmen. Adgangen til kreativiteten flyder, adgangen til kreativiteten svinder ind. Det er kaos, og ligesom livet, kan det tilsyneladende ikke kontrolleres.

Men jo! Du kan kontrollere hvordan du har det. Du kan forholde dig nysgerrigt og åbent til dit livs ebbe og flod. Det er helt afgørende for dit velbefindende faktisk. Og dit velbefindende er afgørende for din kreativitet. Hvis du kan forholde dig, om ikke positivt til din tunge energi, så i hvert fald være nysgerrigt observerende: “-her sidder jeg så inde bag et bagervindue fuld af sure flødekager, mens resten af verden lever livet lige derude på den anden side.” – “kan dét males eller skrives, eller kan der laves et oplæg til mine kolleger om dét?”

Når fortidens dyb skaber gennem dig

Men du er ikke bare dig når du tegner eller danser et oplæg i kantinen, du har en bagage med, det har alle.

Kunstneren Ray Ceasar lever og skaber gennem mere end hverdagens bølgeskvulp. I et interview til Huffington Post, fortæller han om hvordan han tapper ind i sin traumatiske barndom når han maler digitalt … og se hvor smukt det er:

23-little-voyageur-painting-by-ray-caesar – Loud Alien Noize

Ray Ceasar 23 – little voyageur

Hvad er det du ikke ser? Hvad består den motor der ligger heeelt nede under gulvbrædderne under kælderen af?
Det er barnet der sådan trænger til at fortælle sin historie og som bruger dig til at give udtryk, unden du helt ved hvad der foregår. (Medmindre du har gennemgået omfattende terapi, sat dit ego fri og kun skaber gennem Nivarna, naturligvis. I findes jo.)

Forfatteren Janathan Frantzen fortæller i et interview (2001) i BOMB Magazine:

“Jeg ser på min far, som på mange måder var en ulykkelig person, men som, ikke lang tid før han blev syg sagde, at den største tilfredsstillelse i hans liv, havde været at gå på arbejde i et firma sammen med andre arbejdere.
Han stod op hver morgen i over 40 år, tog et pænt jakkesæt på og en hat, og tog ind til det her vidunderligt strukturerede miljø, for at udføre et arbejde han opfattede som vigitgt og konstruktivt.
Jeg tror at et kunstnerisk barn af en forretningsmand er tilbøjelig til at føle en vis ligegyldighed omkring det hun eller han gør. Ubrugeligheden i kunst. Denne  ubetydelighed er iboende selvfølgelig, og er en del af kunstens charme. Men den er ikke destomindre ubrugelig. Og nå du blander det med et generelt mindreværd i forhold til Hemingway og Fitzgerald, der var berømte på et niveau som forfattere nu om stunder simpelthen ikke kan opnå, når du forbinder det, med en følelse af at leve i sin fars skygge, tjah, så risikere du simpelthen at føle dig som et lille barn.” 

Jonathan Franzen .jpg

Johathan Franzen

“Min første respons på denne følelse af mindreværd var at forsøge at vide alt, for at udstråle selvværd og total kontrol. Men når verden nægter at tage tage imod det du skriver, når verden grundlæggende ikke tager notits af det – bliver det sværere og sværere at overbevise dig selv om, at dit ønske om total kontrol og din lige-på-og-hårdt tilgang til de Store Issues, er betydnigsfuld.
Så jeg har tilbragt en god del af det sidste årti med at omstille mig. Der har også været omstillinger i mit privatliv der gjorde det klart, at premissen jeg startede ud med ikke længere holdt.”

…hele interviewet er her.

Hvis du tør se tvivlen i øjenene

Det jeg vil ind til med det her er, at det store emner han bringer op, mindreværd. Og at det mindreværd har inflydelse på vores kreative udfoldelse.

Så ja du skal tale med trolden i kælderen. Du behøver måske ikke ligefrem gå i terapi, men du kan konfrontere den lidt hver dag.
Hvis du ikke kender Byron Katie, der har skrevet bogen Elsk dét som er, er hun en oplagt mulighed. Hun har 4 spørgsmål hun kanlder “The work”, som nemt kan inplemteres i en hverdag.(Linket herover fører til en dansk side.)

Kan du give plads til det hele?

Jeg tror på, at der er plads til både Bambi og Stampe, inde i mig. Jeg kan godt … efterhånden … finde ud af, at det er ok, at være ok, nede i bølgens dal. Måske kan jeg endda glæde mig over den pause det giver at padle rundt på bunden af det energimæssige dyb. Når jeg er der, fortæller det mig noget om hvad jeg også er: en torsk der ikke forstår at nyde nytåret, en

Alt for tit, vil vi ikke anerkende det, som ikke er lys og jordbærsaft inden i os. Alt for tit er vi ikke stille nok til bare at være. – Det er klart! Vi har så travlt med at jage lykken og den fede dag. Vi kan ikke høre en skid når vi ræser afsted med skumsprøjt om ørerne på kanten af den perfekte bølge, der bare peaker og peaker og peaker … vi kan ikke høre noget når vi hele tiden er på vej et andet – et bedre sted hen. Hvad nu hvis det er perfekt, lige nu.

leif-sylvester-petersen.jpg

Leif Sylvester der er aktuel med en ny udstilling her i Jyllands Peteren  Han forstår om nogen, at vise hvem han er gennem kunsten. Smuk, skæv og dansende elegant i sin tilgang til livet.

Hvad nu hvis vi kunne rumme et paradoks. Vi er voksne mennesker, vi kan godt forstå at to ting eksisterer samtidigt: En dårlig dag med lykke i ascendanten.
Jeg tror at mange “dårlige dage” ville forsvinde i tågerne hvis vi ikke havde så travlt med at forbande dem langt væk. Jeg mener ikke vi skal lide i stilhed, – for Guds skyld, gå da ud på gaden (eller ind på facebook) og råb til himlen om din lortedag, -det kunne sikkert muntre dig lidt op!
Jeg mener bare, at en dårlig dag kun er relativt dårlig. Det kommer an på hvordan vi vælger at forholde os til den. Klag over at din støvsuger er brændt sammen, eller brug det som en undskyldning for at lade være med at støvsuge.
 Hvis du har en dårlig dag, så vent lige ti minutter med at mene noget, om noget som helst, om lidt ligger du alligevel og sover i din seng. Så hyg dig med din sure smily, smil kærligt til den, og send dine meninger om den på ferie.

Jeg sender alle et ønske om at nyde det som Er.
 Ebbe eller flod.
 Bare vuggende i bølgen blå.

Kærlig Hilsen Maj

Ps. læs evt indlægget om inspiration, det kan også hjælpe til at glatte det hele lidt ud, hvis din liv er et krøllet lagen.

PPS.

EWA-PRONCZUK-KUZIAK-pop-surrealism-fox-painting

Ewa Pronczuk-Kuziak, (instaprofil)

(Link til artikel om hvad andre kunstnere gør med deres bakke og dale i Beautiful and Bizarre Magazine Signup. Et online magasin der stiller spørgsmål til etablerede kunstnere, du ville ønske du selv kunne få lov stille.

(Link til jonathan Franzens bøger på dansk.)

Post image er også Ray Ceasar