Fokus på kunstneren Jenny Saville

Fokus på kunstneren Jenny Saville

26th July 2020 0 By Maj Johansen

 

 

Når ret skal være ret, og det skal det jo. Så kan jeg ikke rigtig “tåle” den slags kunstner jeg vil vise dig i dag. Jeg kunne aldrig finde på at have så meget som et print hængende. Hun er for voldsom, for rå og for ærlig. Overraskende nok, har jeg fundet ud af at jeg godt vil have lidt sukker på min kunst.

Lidt ærgerligt for den del af mig som gerne vil identificere sig med en cool, trendy, hashtag: I-am-The-Shit-kunstner … (hun er faktisk ikke særlig stor inden i mig, du véd Nerve Gerda sidder jo og ryster bag ligusterhækken, af skræk for spotlys og popularitet men alligevel …)
Hende der gerne vil formidle sit hjerte via kunst der rammer en nerve og bidder folk i benet, hun er nødt til at gå lægge sig lidt. Men det betyder ikke hun ikke søger inspiration i kunstnere hun er lidt bange for. Det er vigtigt ikke kun at se på, -læse, -høre det-samme-som-min-smag-kunst.
Derudover er kunst kunst, og de fleste kunstnere har noget at sige verden, og hér er jeg ret vil med Jenny. Hun er nemlig både klog og indsigtsfuld, og så har hun i den grad fundet sit medium. Medium her forstået som “type af kunst.” (Link til at forstå præcis hvad ordet medium betyder i kunsten.)

Se på hende sammen med mig og finde ud af hvad det er der gør hende så dragende og lækker, på trods. (-i hvert fald for mig … på trods.)

Jenny Saville selfie

Jeg har stykket bidder af interviews sammen, for at servere dem for dig … fordi hun er dygtig, ja. Klap, klap, i de små tykke hænder. -men mest fordi hun kan hjælpe, i hvert fald mig, og måske også dig, til at forstå hvordan vi finder vej, som i livet, i mennesket og i kunsten. For det er for mig, det der gør det spændende at være i live.

Propped

Propped er det selvportræt som gav Jenny Saville sit gennembrud på den Britiske kunstscene.

Jenny Saville er Britisk, født 1970 og kendt for sine store skildringer af den nøgne kvindekrop. Hun er blevet krediteret for at opfinde en ny og udfordrende metode til at male det kvindelige nøgenmodel, samt at genopfinde figurmaleriet i nutidskunsten.

Siden hendes opstart som YBA-kunstner (Young British Artist) sammen med Sarah Lucas og Tracey Emin, har hun uomtvisteligt rystet kunstverdenen og bragt nyt liv til de stillestående idealer der er på den menneskelige krop. Efter hendes maleri “Propped” (1992) solgte for $ 9,5 millioner på auktion, står Saville som en af de dyreste, levende kvindelige kunstner i verden.

 

Jenny Saville

Livskraften er mit udgangspunkt.

Jenny Saville siger: Når jeg maler, leder jeg ikke efter skønhed, men efter livskraften: Når du forelsker dig i nogen, er det en livskraft. Når du ser utrolig lækker mad, eller du lytter til musik, der går lige ind i din krop, er det livskraften. Det øjeblik er ikke et intellektuelt rum, det er noget ud over – du kan ikke formulere det. Det handler om de øjeblikke, der hjælper dig med at trække vejret dybere.

Jeg var ret pissed-off da jeg var yngre, men du kan ikke være sur og tvær hele tiden – det er ikke en særlig behagelig måde at leve på.
Det var ikke vrede, mit mål var at forsøge at skildre, hvad det ville sige at være kvinde, i forhold til den traditionelle figur der bliver studeret. Som maler er dit job at iagttage, og som kvinde bliver man traditionelt set, iagttaget.  Så ægteskabet mellem disse to ting er næsten i konflikt med hinanden.”

 

Er kvindelige kunstnere en “ny” ting?

Jeg følte på et tidspunkt at, hvis du ønsker at være kunstner som kvinde, er det næsten som om du træder ind i en lukket tradition.

Nu tror jeg ikke længere det er tilfældet. Jeg har set på ældre kunst, meget gammel kunst, hvorefter ideen om den forhistoriske kvinde som skaberen er blevet mere fremtrædende i mit arbejde.
Jeg begyndte at se på meget gammel kunst, hvor kunstneren ikke er her mere. Det fandt jeg meget befriende. Vi ved for eksempel ikke, hvem der har lavet en masse af de meget tidlige fertilitetsskulpturer som Venus of Holy Fels. Du ved ikke, om kunstneren er mand eller kvinde, hvad grunden er til værket, og det bliver derfor et frit kunstområde.

Venus_gr-1280x720

Venus af Holy Fels. (Fremstillet af mammut elfenben. Dateres ca. 35.000 år tilbage, 6cm høj.)

 

Jeg fandt et formål

Jenny Saville: Når jeg ser tilbage på mit meget tidlige arbejde, blev jeg tilskyndet at studere i Amerika, hvor der var mange kvindelige studier. Jeg gik på en masse teoretiske kurser, der ikke var en del af kunstskolen. Her lærte jeg om patriarkal-systemer, og det gav mig en platform til at forklare det jeg følte.
Pludselig havde jeg en følelse af formål. Jeg var en maler, der forsøgte at navigere maleri, og så var jeg selv en kvinde, der malede.

Jeg maler kvinder, sådan som de fleste kvinder ser sig selv. jeg forsøger at fange deres identitet, deres hud, ders hår, deres varme, deres utætheder. Jeg har den her fornemmelse af at med kvindelig hud er der noget der siver ud. En del af vores kød er blåt, som slagter kød. I gennem historien har pubeshår altid været perfekt, malet af mænd. I virkeligheden, bevæger det sig, op af maven ned af dine ben.

jenny saville Embodyment of discust

Plan, 1993. (Jenny Savilles kropsliggørelsen af afsky.)

Kroppen som centrum

Der er visse måder jeg bygger figurer op på: par af to kvinder, eller en mand og en kvinde. Jeg har flyttet mig fra at lave værker af hermafroditter eller den transkønnede krop, til at lave værker der er kønsneutrale, ved at stable dem. Det er virkelig spændende, og en helt ny måde at skabe en krop på, der hverken er feminin eller maskulin. Det føles meget mere moderne.

fulcrum-1999

Fulcrom. – Omkrejningspunkt (1999)

Find dit medium/medie opfind det på ny

Jenny Saville: Jeg tænkte, at jeg ville være abstrakt maler, fordi jeg elsker abstrakt maleri, men jeg kan ikke give slip på figuren. Jeg tog til Paris for at se en aktuel Picasso-udstilling, som var helt fantastisk, og jeg gik rundt og tænkte, ‘gudskelov, jeg blev ikke en abstrakt maler’. For som figurativ kunstner har du hele historien med dig. Og det er så svært at lave noget interessant som figurativ kunstner, men jeg elsker virkelig at male og abstrakt maleri, så jeg prøver at navigere her i mellem.

 

Juncture

Juncture, 1995.

Du skal ikke være bange for ukonventionelle værktøjer

Jenny Saville: Jeg elsker pasteller virkelig meget, fordi de er så utrendy. Jeg elsker Degas’ brug af pasteller, farverne er bare så utrolige; så tætte. Jeg har farvespekter efter farvespekter af dem, og det har gjort mig mere vovet med oliemalingen, som jeg normalt bruger. Jeg afprøver en kalkgrøn med en lilla, hvor jeg normalt ikke ville tænke sådan, hvis jeg selv blandede de farver.

Forskellen er at, når du maler kan du blande en bestemt farve nøjagtigt, men med pasteller, blander du dem ovenpå hinanden og det giver ikke den nøjagtige farve. Det har været fantastisk for mig, fordi det har åbnet muligheden for at sige: “godt, at du ikke har den eller den farve, så hvad kunne du gøre i stedet ?
Når du først er blevet sofistikeret i brugen af pastel, bliver du mere vovet. Det er sådan jeg prøver at arbejde med livskraft ind i mine malerier.

 

jenny-saville-62c7ca75-facc-4943-a749-e74a89e1264-resize-750

 

Hvor kommer din fascination for det uperfekte, voldelige og sårede  kroppe fra?

Det ved jeg faktisk ikke rigtig. Det er noget jeg har været fascineret af siden jeg var barn. Hvis nogen faldt, ville jeg gerne se hvad der var sket. Det var en form for nysgerrighed. Det er også en form for æstetisk interesse. Jeg mener, jeg er ikke interesseret i overfladeskønhed. Jeg tror der er en vis form for ydmyghed i at komme ind under huden på noget, eller være klar til at vise virkeligheden som den er. Der er ydmyghed involveret i det arbejde jeg godt kan lide.

Håber det inspirerede dig

Jeg håber du lige som mig synes det er spændende at læse om et menneske der, går efter ydmyghed og nøgenhed, en der er nysgerrig. Èn som ser på hvordan koncepter og konventioner spinder os ind i et fast verdensbillede, for så at vende op og ned på det hele, sit eget og andres syn på verden.

“HRMF! Ja, det er vel dét en rigtig kunstner gør,” siger Sure Solvej inden i mig. (Underforstået: “Lad være med at afsløre at du ikke véd hvad en rigtig kunstner egentlig er.”)
“Ja, ja, det er hvad det er. Jeg aner ikke hvad en rigtig kunstner er. Jeg tror ikke hun findes faktisk.” Siger jeg og spørger, “Men hvordan gør andre, hvordan kommer man tættere på????” … det er derfor jeg læser og lytter til andre kunstnere. Og så stiller jeg mig selv de samme spørgsmål som de stiller til sig selv. HURRA, hvor er det spændende at være i live!

Hvis du ikke allerede er inspireret helt ud i penselspidserne, så giver jeg dig her til sidst en lille godbid af et interview med Jenny Saville.

 

 

Enjoy, og husk at du stadig kan byde ind på The Present for denne måned … også selvom du også skrev sidste måned men ikke vandt, også selvom der står du skal være fattig … der er ikke så mange der byder ind, så der er ingen restriktioner, byd ind og vær med om juli lodtrækningen.

Kærlig Hilsen Maj