Er du angst eller bare spændt?

Er du angst eller bare spændt?

22nd November 2020 0 By Maj Johansen

Der er stor forskel på at være angst eller bare at være spændt. “Symptomerne” er de samme. Hjertet slår lidt hårdere, åndedraget ligger som en tåge øverst i lungerne, kroppen er anspændt og klar til kamp eller flugt.
– Jeg er skuespiller, og for helvede hvor har jeg tit været begge dele på én gang, men det kan mediteres væk.

Peter Bastian, dansk musiker og fysiker

Livet viser dig vej

Min helt Peter Bastian, har lavet nogle podcasts som er et øre værd. Bastian var musiker og filosof, og han vækker liv og lykke i mig, når jeg lytter til hans stemme og hans historier.
I en podcastet Gå aldrig ned fra scenen, på DR, fortæller han fabulerende og levende i 9 episoder og om at leve, og have et kreativt liv i det hele taget.
 Det synes jeg du skal lytte, eller genlytte, mens du laver et kreativt projekt i ugens løb.

I en af episoderne fortæller han bl.a. om nervøsitet og angst, og det at skulle præstere foran andre mennesker. Her var der specielt én sætning, som gav genlyd, langt ind i min kreative sjæl. Den lyder cirka sådan her : ” … før man skal på scenen kan man føle sig totalt angst. Men følelsen af angst ligger meget tæt op af en følelse af spænding: svedige håndflader, hjertebanken og vilde tanker. Og det er jo en helt anden sag at skulle gå på scenen, med en følelse af at være spændt, i stedet for at være angst for det.”
“
GENIALT!” Siger jeg bare.
 Det er nok ikke nødvendigt at fortælle dig, at Peter Bastians ord har reddet min arbejdsdag som skuespiller mere end en million gange.om

Cam Rackam@cam_rackam

Det er ikke svært at tage den historie med over i skrive eller male arbejdet … eller at skulle gennemføre en stærkt inspirerende tale for en stor forsamling mennesker. Da jeg for eksempel begyndte at skrive, gik det hele fint. Det var sjovt, og nemt, og tjah … en leg. Det er amatørens privilegie. Men da jeg begyndte at lægge guld på vægten, -jetoner på spillepladen, -da jeg satsede mit hjerteblod, begyndte spændingen at vokse.

Da jeg begyndte at tænke, at jeg virkelig gerne ville skrive – sådan rigtigt. – Efter jeg satte mig for at øve mig, hver dag, så jeg kunne blive god til det (det umulige mål). Begyndte spændingen at bide, nervøsiteten kradsede sig ind i min lethed … uuh, og efter jeg første gang havde solgt og udgivet noget. Da jeg forsøgte mig med at mumle “jeg er forfatter,” dukkede nervøsiteten først for alvor op. Jeg var gået fra at være let og legende til at være nervøs når jeg arbejdede.
Nu var der noget på spil. Frydefuldt: Yaiks! – Nervøst: Yaiks!

John Kenn Mortensen – Unicorn.    @Johnkennmortensen

Når du vågner

Da jeg havde trukket min enhjørning ud af drømmen og ind i virkeligheden, begyndte mit hjerte at slå, ikke af nervøsitet men i spænding. Pludselig betød det jeg skrev noget. Ikke for min løn-chek, et forlag eller en læser. Men for mig. Jeg begyndte at identificere mig med at være forfatter. Og når man identificere sig med noget, hvad som helst, så er man potentielt på skideren. For identitet er ikke noget vi har lyst til at tabe på gulvet. (Læs evt. indlæg Kunstnerens Liv)
Nogle dage, blev spændingen til angst. Nogle dage, hang mine fingre svævende over tasterne, sitrende som vilde svaler uden hjemstavn. Flimrende og rystende, vippede mine fingre for enden af hånden, ude af stand til at at dykke ned og nyde tasternes magi.

Hvad gør man i sådan en situation? Rejser sig og går? JA! Men det hjælper ikke, for man bliver uforklarligt rystende nervøs igen, lige om lidt. Så, nej det gør man ikke.
 Man beroliger sit urolige hjerte, med søde ord, og luftkram. Og så bliver man ellers siddende, med vippende hænder og ånder gennem et buldrende bryst, mens man plukker håbløst uduelige ord ned på skærmen. Omvendte ordstillinger, bogstavs-byt og usammenhængende sætningskonstruktioner, til siden fyldes. Langsomt begynder hjertet at falde til ro, langsomt, er fingrene knapt så stive, langsomt begynder der at dukke mening op på linjerne. – Hvis du maler, tegner eller danser, eller holder oplæg, så véd du hvad jeg taler om.

Vadim Stein

Du skal tage ansvar

Jeg har aldrig forstået hvad det var jeg var så bange for, ikke helt. Tidligere tiders nederlag måske, frygt for at lykkedes, eller frygten for at mislykkes. I dag er jeg blevet for gammel til at lede efter hvorfor’erne, -gamle minder fra fortiden som kan bruges til at finde logik i nutidige sår. De psykologiske grunde til nederlag er ikke altid brugbare. Det kan væreGodt at få professionel hjælp, selvfølgelig, og jeg har fået masser!. Men der er en stor fare for at mors og fars ikke-anerkendende adfærd bliver til en sutte klud, og en undskyldning for at lægge ansvaret for dit liv fra dig.
Det er dig der vil være kreativ, det er dit ansvar at sætte dig selv fri. Så du ryster, eller tænker ræser-tanker om kritik-missiler der er locked-on-target, -og hvad så? de er tanker, du er levende, fægtende og umulig at stoppe, når først du sætter dig for at dét at gennemføre er vigtigere end at det er skønheden selv.

Det er det jeg fandt frem til, gennem meditation, mere meditation og vejrtrækning, jeg véd det, det lyder kedeligt eller umuligt. _Lad være med at tro på de tanker, bare gør det. Anyways … Det var ikke dét, at det jeg skrev, langsomt blev til noget der var læseligt, der var så stort for mig. Dét der var stort var, at jeg var kommet ud gennem Nerve-Gerdas tjørnehæk … Igen. Jeg skulle stadig krydse den enorme pløjemark, der ligger bag hendes have.
Ja, der er stadig arbejde at gøre, når du slipper gennem nervøsiteten og angsten. Men det betyder knapt så meget. Det er et stort øjeblik at gå gennem angstens slør. For når du spunser hen over pløjemarken er du fuld af energi og spændt på hvad der er på den anden side.
Det er lige meget om din angst er, -at du skal fange en edderkop, -springe bungee jump fra et køkkenbord, eller dele ud af din kreativitet. Hvis du går gennem Nerve Gerdas tjørnehæk tit nok, så opstår der et hul i hækken!
-Lyt til Peter Bastian, han hjælper dig med at gå og at forstå vejen til et dybt kreativ liv.

Jeg ønsker at du må få evnen til at skelne mellem angst og spænding … og at du får gå på mod nok til at gå gennem din tjørnehæk … igen og igen. (Hold motivationen oppe)

Kærlig hilsen Maj

Post image: James Bullough, Breakingpoint

Bonus link: Modet til at føle, med Susan David, danske tekster.

Bonus: Peter bastian, Tv fra en anden planet – interview