e-serial : Who’s crying?

Line larsen

Jeg arbejder på en helt anden ting som er i en meget lettere afdeling end fantasy: contempoary fiction.

Det er en e-serial, der hedder “Who’s Crying?” – en serie af små episoder fra Lines Larsens Latterlige liv, der minder meget som TV serie episoder.

Tekst udkast:

Min far har siddet i fængsel fordi han er sådan en dum puddel der gør tjenester for svin. Nu kører han truck på et lager.
Om vinteren eller når det regner er min far er en varm kop cacao.  Om sommeren er han den dér duft af fyrrenåle og hybenbuske på en varm sommerdag, med bare tær’ på vej til stranden. Lyden af støvler gennem sprød nyfalden sne. Han er den hundredekroneseddel man finder i sin sommerjakke fra sidste år. Det godnatkys man kan mærke selvom man sover. Han er min havn når jeg er et skib i havsnød, en boksepude når jeg har knyttede hænder, min far er kongen i et eventyr.
Jeg er prinsessen alene i verden, og min far kongen, er ikke hjemme.
Han tog ikke telefonen. 56 opkald til nummer 63 34 fuck-fuck. Jeg ville ikke ringe til mor. Jeg orkede ikke at hun heller ikke tog telefonen. Eller hun var for fuld til at hente mig. Jeg kunne lige høre hende. “Jeg ville gerne, men skat jeg står altså i svømmehallen … uden tøj på.” det var utroligt så sammenlignelige mit behov for hjælp svarede til hendes ture i svømmehallen. “Tag en vogn. Jeg betaler.”
Den praktikant der skulle holde styr på min mors langtidshukommelse havde uden tvivl vundet sin biblitokar-licens til bingo, på én række … for der var ikke brikker nok til at dække en fuld plade, det var da helt sikkert. Det var smuttet ud af hans snap-chat bevidsthed. 1-2-gone … 4-ever!
Jeg orkede bare ikke lige en fremmed chauffør … ej for at være helt ærlig så får jeg det nogen gange sådan at jeg … altså det er ikke vildt meget .. Men ja altså jeg bliver bange for andre, mest fremmede men også min mor. Det er ikke tit.
Det er for eksempel hvis han vender sig og kigger ud af vinduet, så får jeg sådan en træk-op-figur-fornemmelse i maven og min hud i ansigtet prikker. Jeg er sikker på at hvis han vender sig om og ser på mig, så har han røde øjne, slangetunge  og elastisk hud.

___

Nøjagtig er et vidt begreb. For min mor er “nøjagtig magen til” det samme som “forskellig fra”. Hun kan stå og vifte med min brors wannabe-hvide Patrik tennissokker og sige at de er “nøjagtig magen til” de sprit nye kridt hvide futties jeg leder efter. Seriøst! – Og så siger skolepsykologen at jeg skal have tillid til, at mine forældre gør deres bedste. … Ej men jeg er da hoppet af den u-båd for længst.

Voksne går ind for at lade tvivlen komme dem til gode – men ikke mig. De er seriøst udfordrede på virkeligheden. Og helt forståeligt, deres perspektiv rækker jo helt tilbage til the big bang. De har mange ting med i deres overvejelser når de siger “nej du må ikke droppe ud af skolen.”

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s