Det lidende menneske

Det lidende menneske

18th October 2020 0 By Maj Johansen

Verden er fuld af distraktioner, og det er ikke til at skelne lorten fra lagkagen. Og hvad skal vi overhovedet med alle de informationer vi inhalerer fra vi står op til vi går i seng.

HEY! – tænk lige over det …. hvis du står op klokken 6, og går i seng klokken 22, så har du potentielt 16 timer til at høre, se og føle informationer ramme din krop. – der er ikke noget at sige til at du oplever at verden pakker kortene til egen fordel, spiller joker efter joker til du bliver overvældet, mukker og lukker ned.

På denne gode søndag vil jeg fortælle dig om nogle af de lidelser du og jeg iklæder os dagligt. Bevist eller ubevidst, føler vi sympati eller antipati til alt vi oplever eller passere forbi. Hvis du også går og tænker over hvad du skal stille op med alt det liv du har til rådighed og ikke rigtig bruger, så læser du bare videre og finder ud af hvordan du kan, om ikke stå helt af ræset, men i hvert fald plante en solid del af dig selv på den anden side af Lidelsens hjul, eller Livets hjul som det også hedder.

“I always wish you every happiness with my whole heart in the distance”, Fiona Rae 2012

Hverdags lidelse

Lidelse, er det ikke et lidt voldsomt ord? Jo, det synes jeg også, men der er ikke rigtig et andet ord der dækker den utilfredshed, utilstrækkeligheds følelse og mindreværd vi allesammen dealer med i vores små liv.

Så lad mig bløde det op med ordet: hverdags-lidelse. En tilstand vi som mennesker, og vi som kreative især, skal være meget opmærksomme på. Men det går nok ikke med ordet hverdags-lidelse, for det er faktisk farligere end det rene ord: lidelse, fordi det er lidt sjovt, og fordi det tager brodden af det faktum at hverdagens lidelser: “jeg er træt, ergo: jeg er uværdig” -eller: “min mand har glemt at stille tallerknen i opvaskeren, ergo: han elsker mig ikke.” -eller: “Pensler er dyre, ergo: jeg bliver aldrig dygtig nok.” -eller: “Det min bror sagde var ondskabsfuldt, ergo: jeg har en dum familie, jeg er fuld af skam.” – Hverdags-lidelse forhindre os i at udleve vores potentiale.

Lidelsen sætter dig fri

”Nogle mennesker tror på lidelsens kraft og værdi,” skriver Thomas Merton.  ”Men deres tro er en illusion.  Lidelse har ingen magt, ingen værdi i sig selv.”

Thomas Merton, en amerikansk katolsk munk der er værd at lytte til. Her hjælper han dig med at se klart igennem lidelsens slør. Og hvis du ikke kan lide ordet gud, eller guddommelig, så brug ordet Livet og livskraft, i stedet. Eller brug et andet ord du nemmere kan forene dig med.

Thomas Merton advarer mod at se lidelser som en slags valuta, der skal byttes mod noget ønskeligt, noget bedre, der kan bringe os lykke og gøre os komplette. At høste fordelene ved lidelse eller at tilsløre os lidelsen som en måde at få sympati eller retfærdiggøre vores mangler på, kan blive en uoverstigelig hindring for andre og forhindre os i at leve et autentisk liv.

Merton skriver: ”Der er kun én ægte flugt fra verden;  det er ikke en flugt fra konflikt, kval og lidelse, men flugten fra seperation og adskillelse, til enhed og fred i kærligheden til andre mennesker. ”Når vi giver magten til lidelse og årsag til lidelse, mister vi kontakten med det indre Selv der ved, at vi er ét med det guddommelige.  Det indre væsen ved, at denne hellige forening aldrig kan opløses, selvom den kan være skjult. Ved at stole på lidelsens illusion glemmer vi, og vores åndelige vinger klippes.  Vi er ude af stand til at lette og endnu mindre til at svæve til højderne af ekstatisk forening med det guddommelige.  For at frigøre os fra båndet til denne illusion og den glemsomhed, den medfører, må vi ikke se lidelse som en destruktiv magt, men som en transcendent gave fra det guddommelige.  Dette skift i forståelse frigør os fra uenighed og adskillelse.”

Frihed skal have plads

Det Thomas Merton skriver er jo vidunderligt, og du kender det helt sikkert  godt fra da du var barn og bare fløj gennem græsset i bare fødder, foreningen med en du elsker, eller når du er kreativ.

Hvis vi nu fjerner alle jeg-er-kunstner-slørene, de lyserøde briller og præstationens-samfundets tåger, så begynder du at nærme dig essensen af det der er skaberen i dig. Det du er medie for, når du ellers finder ro nok til at læne dig helt ind i hjertekulen. Når du glemmer din uddannelse, karrieredrømme, din fortid, din fremtid bliver skabelsen selv, uden menneske-jeg’et er du fri. Lidelsen har ingen magt her, som Merton skriver. Du kan endda bruge din hverdags-lidelse til at transformere din ego-personlighed.

Merton så ikke lidelse som en besværlig udfordring eller noget, der skulle undgås for enhver pris.  Han tilskynder os til at smide vores hårskjorter* og omfavne lidelse med taknemmelighed og glæde, idet han ser, at det forekommer naturligt og er en integreret del af vores åndelige vækst.  Når vi forventer lidelse med frygt, forplumre vi vores forbindelse til os selv og hele skabelsen og det guddommelige.  Vi kan blive låst i et ensomt, dystert mørke og udleve smertefulde, hjerteskærende oplevelser.  Når vi bevidst og bevidst bifalder lidelse, kan vores øjne imidlertid åbnes for en verden af livlige muligheder.  Lidelse giver muligheder for at kaste vores egoer og selvcentrerede dagsordener af os som slageham. Når vi først har sluppet vores forudfattede forestillinger om, hvem vi burde være, kan vi bevæge os mere fuldt ud til en bevidsthed og forståelse af de dybe og transformerende virkninger af at dele kærlighed og fred med hinanden.  Midt i lidelsen kan vi genkende hvordan, hvis vi indgår i dybe relationer med os selv, andre, naturen og Gud kan skabe et miljø, hvor lidelsens gaver kan værdsættes og omfavnes fuldt ud.

Hilma AF Klint – The Large Figure Paintings No.5 Group III 1907

Find din rensebenzin

Penslen især, opløser lidelse for mig.

Da jeg var skuespiller var det bevægelsen der hjalp mig. Ikke selve skuespillet, scenen, lyset og teksten. Men timerne i prøvelokalet. Rollen var på en eller anden måde alt for meget drama. Men træningsrummet, opvarmningen var glemslens paradis for mig. Alle småproblemer, konflikter og økonomi forsvandt. Lidelsen var ikke eksisterende. Jeg er fri: hånden der drejer perfekt for enden af armen, åndedrættet der smyger sig rundt inde i kroppen af rolige kendte stier. Den dybe der flyder ud i rummet er min og ikke min. Stampet med foden, vækker væggene til live igen, ikke med chok men med leg. Verden er god. Mit liv er lige nu og her. Bevægelsen var mit opløsningsmiddel dengang. Nu er det penslen der maler simple gentagne cirkler eller en blyant der tegner pels.Det er stadig opvarmningen der er særligt frisættende fordi den ikke vil noget. Her er ingen tanker om i morgen, i går, mælk, vasketøj eller feriefonde. Her er bare bevægelsen og stilheden. Og det trækker al lidelse ud af min dag.

Hvis du har fundet/snart finder din rensebenzinn, noget der gør rent og giver energi, så er du home-free. Renteafgifter, skostørrelser og politikerlede forsvinder som dug for solen for en stund og du bliver fyldt med glæde. ikke ha-ha smily emoji glæde, men ægte dyb livsglæde.

Det der sker når du giver dig selv lov til at glemme det Buddhisterne kalder lidelsens el. Livets hjul for en tid er, at du oplever en større stilhed, og når den stilhed vokser støt og roligt, så svinder din tilknytning til lidelsernes hverdag. Børnenes konflikter og en politiker der igen står og smålyver for åben skærm, får ikke så meget taletid i dit tankesind, for du har stilhedens anker i blodet og der skal mere til før du bliver rystet.

En anden dejlig bivirkning af at blive renset igennem med en god gang pileflet på terrassen er også, at din teenagers livskrise eller din kollegas trodsalder der har kørt på repeat siden hun blev skilt,  ikke bider ind i dig på samme måde som før. Du kan bedre rumme konflikter i stedet for at reagere blindt med hårde ord eller sårethed.

Jean Babtiste Beasancon, painting 156, 2020

Skurken inden i dig

Man kan med meget få ord sige at lidelsen er ego-personlighedens idé. Det er den del af dig der tror at hun rent faktisk har et valg. At hun kunne ha haft perfekt rundede bryster, der ikke ligner noget fra en drypstenshule når hun laver yoga. Hende som drømmer om, en dag, at turde springe ud som den hun i virkeligheden er. -Og som inderst inde foragter sig selv  fordi hun ikke gør det. Hende der danser Zumba med et akrylsmil på læberme, mens galden løber rundt i huden, fordi hendes røv konstant er 4 takter bagud.

Men kæreste, der er ikke noget valg. Dine bryster hænger lidt, især det højre, og hva’ så? Din appelsinhud findes, og du er allerede “den du i virkeligheden er”. Valget er en drøm, en illusion. Der er hvad der er. Hvis du søger et mere autentisk jeg, der ikke er utilfreds, usikker og vred på “de andre” – så start med at acceptere det du er lige nu, og begynd at smide overflødigt gods over bord.

Der er en kur mod galskaben

Der er mange faktisk … kure. Eckhart tolle er en der er god til at se humoren i os. Her får du et video link til ham der forklare lidelse.

Hende jeg bruger hver dag, og har brugt i årevis, hun hedder Katie Byron. Hvis jeg ikke har anbefalet hende før, så gør jeg det nu. Hun har skrevet en bog der er oversat til dansk. Køb den, lån den, eller stjæl den fra en veninde der har den stående i bogreolen og alligevel hellere vil læse Jussi-krimier end at forstå den dybere mening med livet. Hun er så skarp og kærlig og vidende, at hun er et must-read for et hvert lidende menneske.

Klik på bogen, så finder du den:

Jeg håber du får dig en dejlig søndag, uden alt for megen lidelse. Jeg vil gå ud og male mit køkken i en farve der hedder White chokolate … 😉 -og nyde det så godt jeg kan.

Kærlig hilsen Maj

Post image: Riccardo Ajossa. Refugee, Istallazione in carte antiche , stampa 2014

Link til danske Thomas Merton bøger
Stilhedens forjættelse/Seeds of Contemplation
**Hårskjorter:
KONG LUDVIG IX af Frankrig bar hårskjorte. Da sir Thomas More i sine unge dage studerede jura, holdt han sig gennem flere måneder vågen 19 til 20 timer i døgnet fordi han bar en sådan skjorte. Faktisk kender man til flere der har gået med hårskjorte det meste af livet. Da Thomas Becket, ærkebiskop af Canterbury, blev myrdet i katedralen, opdagede man tilfældigvis at han bar en sådan skjorte som underklædning. Hvad havde disse historiske personer tilfælles? De stræbte efter at holde kødet i ave ved hjælp af en hårskjorte. – sådan lidt ligesom når du tager forvaskede trusser med gamle menses pletter på i byen, for at beskytte dig selv mod one-nightstands.