Category Archives: Nov 16

Med dig selv som indsats

a.jpeg

“Repetition is the mother of learning, the father of action, which makes it the architect of accomplishment.”  Zig Ziegler.
Hjemmelavet oversættelse: “Gentagelse er lærings moder, -fader til handling, hvilket gør gentagelsen til realisationens Arkitekter.”

Du er din egen indsats på livets spilleplade. Der kommer ikke nogen og giver dig en bunke erfaringer, kys og kærlighed hvis du ikke selv tager initiativ til noget her i livet.
Det er vel det det går ud på. Aktion-reaktion. Gode erfaringer og dårlige erfaringer.
Hvis du vil leve et kreativt liv, får du meget frihed forærende. Skønt. Tak det vil jeg gerne. Med friheden kommer friheden til at gøre hvad som helst … også ingenting. Du skal altså hver dag vælge, selv at gøre en indsats … for dig og for din kreativitet.

Gentagelse er Gud … og tankens død
I et interview siger min ven Mr. Stephen King:”At skrive er hypnose.”  Det han mener er at det at skrive, for ham, er gentagelse af det samme mønster dag ud og dag ind.
Som skuespiller gentager man aften efter aften de samme bevægelser, replikker, mimiker, ind og udgange. Endda før man går på scenen ligger der en lang række gentagelser. Sommetider er det bare: kaffe-smøg-kost&mask*-ind i lyset.

Andre gange er det langt mere omstændigt, -som en gang jeg arbejdede på Operaen. Her fik jeg en ret tidlig tid i sminken, (jo højere dit navn står på plakaten, jo mere medbestemmelse har du over hvornår du møder ind i sminken. Jeg stod ikke på plakaten :-)) Nå, men det betød at jeg havde en række ting jeg skulle før jeg skulle have paryk og sminke på. Og at der var nogle bestemte spillere(her sangere) jeg sad i sminken samtidig med, jeg havde en bestemt sminkør og når jeg var færdig, med at få snørklet hår og malet bryn var det op i garderoben for at tage kostume på. Før jeg ville blive kaldt ned på scenen. På vejen op i garderoben hørte jeg sangere der varmede stemmer op ved klaveret. Fik en hurtig kop kaffe og varmede selv min stemme op. Turen ned på bagscenen, mørket, kroppene i kostumer og kedeldragter der kun var silhuetter der passerede mig i mørket. Setstykkerne der stod som sovende dinosauerer der først ville vågne når lyset ramte dem inde på scenen, lyden af musikken fra orkestergraven, osv. osv.

Hvor har jeg altid elsket gentagelsen. Den har sin helt egen skønhed. Dét at søge at mestre et pennestrøg, er fantastisk. Som grafiker har jeg tegnet bogstavet ‘a’ igen og igen. Forsøgt at kontrollere pensel nr. 1 (en meget lille pensel) dyppet i sort blæk (der er parfumeret for at skjule lugten af fisk) i en perfekt bue.
I gentagelsen finder du Gud / livet. Og fraværet af tanke … netop dette fravær af tanke, er kreativitetens sprække. Det er her dén kan klemme sig ind i og ud gennem dig.

En ny mineskakt
Der er ikke andet at gribe eller gøre i end at finde stoffet til vores kreative udtryk inde i os selv. Det er også bare supert, når der er masser af guld i minen. Men når vi kommer til perioder hvor guldåren ikke bare flyder med honning fra det forjætede land. Når vi skal til at hakke og skrabe efter det stof der skaber nye universer, så er det rart at have et mønster at følge, noget der kan lede os på vej … synes jeg.

Som forfatter har jeg ikke skuespillerens mineskakt af garderobe, sminke, kostume, lys og smøger til at lede mig ind på sporet af dét at skrive. Det har jeg forsøgt at skabe, i årevis. Nu tror jeg den er der.
Jeg kan endnu ikke leve af at skrive, det vil sige at jeg har job som handicaphjælper, hvilket betyder at jeg nogle morgner skal på job, andre igen – kommer jeg hjem fra job, og så er der mine elskede hverdage, hvor jeg hverken er på vej ud eller ind, men bare er hjemme. De er mine til at skrive og finde på.

Jeg har endelig fundet en morgen-rutine jeg tror jeg holder ved. Noget jeg kan gøre hvad end jeg er på vej ud eller ind, eller bare er hjemme. – En slags opvarmning. Noget jeg gør igen og igen, for ligesom at sætte mig selv op til dét at skulle være krea. – Men først om en fem ti år ved jeg vel om den varer ved, så jeg kan ikke love noget. Men jeg kan fortælle lidt om hvad det er.

Men først en lille havfrue
Strategien kommer fra en amerikansk business coach, så her er først en disclaimer … en lille dansk fedtskummer, der søger at skumme fedtet fra den gode kraftsky i bunden:
De amerikanske succes strategiers dommedags profetier fanger mig / os ikke helt, -og så alligevel.

Der er noget træls ved det dér med:  hvis du vil opnå dine mål så skal du gøre sådan og sådan. -Så opnår du både dine mål – og de vildeste drømme – som er masser af penge og masser af penge og helt vildt mange penge.
Jeg ved ikke med dig, men jeg kan næsten kun se den trussel der ligger og lurer mellem løfterne: Hvis ikke du higer efter penge og succes, er du en død sild. Du kommer til at leve et liv i hverdagens leverpostejshelvede. Pludselig har du rødkål på ryggen, det er jul igen, og du blev igen i år ikke verdens største succes. Fordi du ikke var målrettet og strategisk nok, blev du ikke til en lækker laksemad med Noma-molyklær-kaviar formet som englevinger mellem skulderbladene klokken tolv nytårsaften. -Hvis du bare havde brugt 99.99 dollar, på den dér online businessmodel, så boede du slet ikke i denne her latterlige lille galaxe mere. Mælkevejen er så Passé.

Men hvad hvis vi ikke behøver ‘ofre alt’ for at opnå succes. Hvad hvis vi ikke behøver at være havfruer der sælger vores sjæle til en havhekse for at finde kærligheden … som så alligevel smutter med en anden. Hvad hvis vi kan opnå en følelse af succes som giver os overskud og kærlighed til os selv, både på den korte, men især på den lange bane. Så vi på dén måde kan opleve en succes i livet?
(Decemberbloggen kommer faktisk til at handle om lykke. Her får du at vide hvorfor formularen: ‘Hårdt arbejde’ ikke skaber succes. Og hvorfor lykkelige mennesker opnår succes.)

Hals Mirakel morgen – min power morgen
Jeg er begyndt at nyde mig en power morgen, inden jeg gør noget andet overhovedet. Det er super fedt, og det kan reguleres alt efter hvilken morgen jeg har til rådighed. Lang, kort, ultra kort morgen, det betyder ikke noget, jeg når det jeg når. Men jeg når det.
Jeg hypnotisere mig selv, til at få lyst til at være produktiv. Hvilket betyder at jeg rent faktisk er nede på at have en arbejdsdag (skrive dag) på kun 4 timer. Hvor jeg tidligere kunne trække mig selv rundt i manegen hele dagen, og ikke få skrevet eller redigeret nær så meget som jeg gør nu. YAY. Man skulle tro det var løgn. Men det er det ikke.

Mine pomodoro-tidsintervaller (se forrige indlæg) og guleroden om at være færdig med dagen klokken 14, er mere end rigeligt til at jeg kan holde skruen i vandet.
Det er en ung fyr ved navn Hal Elrod –
(hvis du har amerikaner-allergi så lad være med at klikke på linket. Der er meget succes strategi. Men hvis du er sådan én som selv kan ryste sien og finde guldkorn og kraftsky så kig ind på hans side, -han er god nok. -eller gå direkte i gang med det Utube foredrag jeg poster herunder.)

-Og jeg må sige at det er en fed ting for mig at gøre at gennemføre hans Miracle morning … som han kalder dem. Det var noget han fandt på efter han kom ud for en ulykke … blev knust på alle leder og kanter og … nej jeg synes du skal se hans foredrag for at få hele historien med.

Her får du bare det korte af det lange: Det han mener er, at man skal/kan gøre de ting som man så gerne vil have gjort på en dag … fra morgenstunden af. De dér motion, meditations ting som … jeg siger ikke alle, heller ikke mig eller dig, men nogen springer dem over og bruger store dele af deres liv på at være utilfredse med sig selv. Det Hal foreslår, er at holde op med at krumme sengen til, med tudekiks og komme i gang med at gøre det man gerne vil for pokker.

Hvor mange gange har du ligget i din seng om aftnen og tænkt: i morgen mediterer jeg, i morgen løber jeg en tur, i morgen spiser jeg kun grøntsager. Men dagen efter æder timerne din motivation for forandring, og langsomt men sikkert, kryber du under dynen og nynner en dig i søvn til en lille Annie: der kommer en da’ i morgen … I morgen I morgenI morgen

Det der sker når jeg gennemfører min power-morgen er virkelig underligt. Normalt, når der er nogen der siger at der er noget jeg skal, skulle eller burde, så vågner mit indre pindsvin og stritter med alt hvad stritte kan. Men efter jeg er holdt op med at snooze mit vækkeur, springer jeg ud af sengen og glæder mig til at gøre mig selv glad.
Jeg glæder mig til en dag hvor jeg ved at jeg får gjort, ikke bare én god ting for mig selv, men en hel række gode ting. Og der er flere på vej.
Det Hal foreslår er 6 små rutiner. Jeg vælger at lave en rutine af 3 ting:

10 min. Motion (yoga) (cykler eller går evnt. senere på dagen)
10 min. Meditation
20 min. Morgensider (Skrive positive ting ned i en notesbog.)
40 minutter i alt … uh, ja. Præcis den samme længde som mine Pomodoros har.

Kig ind på linkene til Hals side, hvis du vil have en udførlig guide ellers kig med på foredraget her, som i sig selv er en ret spændende rejse:

Næste indlæg om happiness … glæde … lykke kommer d. sidste tirsdag i december. d. 27.12.16

(*Kost og mask / kostume og sminke)