Category Archives: Maj

Karakterarbejde koncentrationspunkt 2

Posted on

2450854982_8f308e28df_z

I anledningen af mit andet blogindlæg, om karakterarbejde gennem koncentrationspunkter, vil jeg starte med et smukt citat om imagination af J.K. Rowling (Som jeg har forsøgt at oversætte længere nede) Men her først originalen :

“Imagination is not only the uniquely human capacity to envision that which is not, and, therefore, the foundation of all invention and innovation. In its arguably most transformative and revelatory capacity, it is the power that enables us to empathize with humans whose experiences we have never shared.” J.K. Rowling

Min “so-so” ok oversættelse : “Imagination er ikke bare den unikke menneskelige evne til at forestille sig det som ikke er, og, derfor, fundamentet for al opfindelse og innovation. Med imaginationens definitive kapacitet til at transformere og åbenbare, er den, dén kraft der gør det muligt for os at føle empati, med mennesker, hvis oplevelser vi aldrig har delt.” J.K. Rowling

– Vidunderligt intet mindre!

Fantasi frem for tanker
Jeg talte lidt om det sidste gang, dét med at jeg mener at imaginationen er et langt stærkere værktøj, end liniært tænkte tanker.
Du kender det fra dine drømme : mærkelige konstellationer af mennesker der dukker op ud af det blå og maler dig gul i ansigtet. Dyr der taler, telepatere eller smiler til dig osv.
Det giver ikke umiddelbart mening, MEN det giver en klar følelse. – Og følelser i drømme kan skifte på et split sekund.
Der skal en langt længere beskrivelse til i din roman, hvis du skal give din læser den samme følelse som de kan få ved at drømme en drøm, læse et digt, eller høre en bestemt sang.

Din roman har selvfølgelig den fordel at den ikke er så underlig som en drøm eller et digt og det ville blive en virkelig lang sang, hvis man satte musik til din 250 siders kærlighedsroman.
Det jeg vil fem til er naturligvis at tilføre dine karakterer klare følelsesmæssigt genkendelige træk, gennem bevægelser og dialog, der er opstået et mere mystisk sted end i dine tanker som, i hvert fald hos mig, ofte er lidt for lige-ud-af-landevejen-to-plus-to-agtiget-forudsigelige-og-næsten-kommunalt-kedelige. Så du, ligesom den gode Rowling siger i det ovenstående, kan dele karakterens oplevelser med din læser.

Share-button til uoplevede oplevelser
Michael Chekov, (nevø til Anton Tjekov) og ophavsmand til bl.a. Koncentrationspunkter, var elev af den meget berømte teaterpædagog Konstantin Stanislavskji. Stanislavskij “opfandt” dét at bruge egne oplevelser, for at virkeliggøre karaktererne på scenen. Hvilket han havde stor succes med. (Du har sikkert hørt om en udvikling af “Stanislavskij metoden” der kaldes “Method acting” – hvor store ikoner som Robert De Niro og Marlon Brandon, fuldstændig påtager sig den rolle de skal spille, dag og nat. – Og efterfølgende deler helt personlige oplevelser.)

Michael Chekov er kendt for at stille spørgsmål ved denne teknink : “Hvordan skal jeg bruge min egen oplevelse af sorg, ved min fars grav, hvis han ikke er død?” spørger han … og det blev grundlaget for Michael Chekov metoden.
Jeg synes det er værd at tænke over som forfatter også. Hvordan deler vi oplevelser som vi reelt ikke ved noget om? Vi har kun de ord og oplevelser som vi har tilegnet os gennem et forholdsvis kort liv. Det giver, i hvert fald fantasy forfattere store problemer, lad os sige det sådan. Cool med mig hvis du selv synes du har totalt styr på hvordan det er at ligge med Cancer i kroppen, fordi du har haft en virkelig hård influenza da du var 23. ;-) – Nej vel … her er research godt.

Dit ubevidste skriver med
Hvis vi nu siger at du har researchet kræftpatienter til din roman. Så er det stadig ikke præcis din karakter der fortalte om sygdommen. Lad os sige at din karakter har kørt sin egen hund over da hun var 18, og derfor har et virkelig anstrengt forhold til manden med leen (Basicly fordi hun tror det er hende selv.) – hun vil altid have  unikt forhold, til dét at være terminal patient.  Hvilket er en god grund til at give hende et koncentrationspunkt.
Som nævnt i første lektion, så skal du måske prøve nogle forskellige billeder af, før du finder et der virkelig virker for dig, og som nærmest kan skrive historien for dig.

Simpelt forslag til kct. Pt. for kræftpatient:
Den unge kvinde har kræft, og skal måske, måske ikke dø. Hvis du lægger en lille pose med maddiker, i en lærredspose der er mør af fugt og kan springe når som helst, ned i hendes mave, så er jeg sikker på at der kommer nogle klare følelser frem. Måden hun taler til den overbærende sygeplejerske, og måden hun spiser sin mad på, vil få en klar afsmitning i din tekst. Den ligger til højrebenet.

Kct. Pt. med Positiv og negativ pol.
En udvidelse af arbejdet med koncentrationspunkt, er at give det både en positiv og en negativ pol.

Lad os sige at kvindes koncentrationspunkt er et sol-varmt sødt, blødt kirsebær, hjemme fra hendes mormors kirsebærtræ. Det sidder stadig på grenen, der har en smuk hvid blomst. Det er hendes håb. Det er det punkt der er aktivt, når hun tror på livet. Når hun husker og elsker alt det hun Er.

Det er naturligvis vigtigt at du giver dig selv tid til virkelig at mærke punktet. Gå i detaljer og mærk de følelser der opstår i dig når du forestiller dig at være den kvinde der har et kirsebær på kvist siddende i dit bryst.
Nu kan du tilføje en gradvis transformation af punktet. En hveps lander på grenen. Det er foruroligende. Den kravler lidt rundt, men koncentrere sig om blomsten, før den summer videre. Karakterens uro forsvinder.

Nu vender hvepsen tilbage. Denne gang kryber den ned på det dyrebare bær. Med sine skarpe kæber begynder den at gnave et lille stykke af kirsebærret. Lille smerte, stor uro, lille væmmelse. Hvepsen flyver videre. Karakteren bliver igen lettet, men kan ikke helt vende tilbage til den samme ro. Hun véd at en hveps kan vende tilbage igen og igen, for at hente mere af det søde kirsebærkød.

… Og sådan bliver du ved. Det yderste punkt af denne negative pol kunne se således ud : grenen er fuld af krybende og kravlende hvepse. Grenen kan næsten ikke bære de mange dyr, der vrimler rundt ovenpå og under hinanden. Alt kødet på kirsebærret er næsten spist, om lidt falder stenen ud, og når det sker, er det slut. Herfra er der kun mørke.
Din karakter er nu næsten sindsyg af angst for at miste, sig selv, sin familie og sit eget liv.

Øvelse i kct. Pt. Med 2 poler :
Sid lidt med fornemmelsen af din karakter omkring dig. Små og store bidder af informationer : udseende, lys, lyde, lugte, fornemmelser og svage antydninger, om hende og det miljø hun er i, er nok.

Den positive pol:
Forestil dig at din karakter har en silkesnor siddende inde i det ene håndled/begge. Den sidder lige under huden, og er bundet fast om musklerne. Enderne af snoren kommer ud gennem huden, de flagre lidt i vinden. Det er rart. Det giver din karakter en stærk fornemmelse af at være empatisk og følsom. Hun føler sig smuk, og at snoren gør hende til noget specielt.
Arbejd lidt med den fornemmelse. Forestil dig at du er denne karakter. Gå helt fysisk igang med en aktivitet. Lav en kop kaffe, gå på toilettet, tag på indkøb.

Vær konkret:
Hvordan føles det, inde i håndledet?
Hvilken afsmitning får det på dine bevægelser, og dit humør?
Hvor lange er snor-enderne der stikker ud?
Falder de ned i håndvasken så du tapper vand til kaffen? Ligger de stoppet op i jakkeærmet, mens du er på indkøb, eller kan du godt lide de hænger lidt ud af ærmet.
Hvilken afsmitning får det på resten af kroppen?
Hvordan er det at blive rørt ved?
Hvordan er det at tage én i hånden?

Modsat pol:
Hver gang din karakter ikke er glad, strammes snoren. Sådan har det været fra hun var barn. Det er ikke noget hun kan styre. Selv når hun lader som om hun er glad, men ikke er det, så strammes den. Kun ved at være rigtig glad i flere dage, kan hun mærke at snoren holder op med at stramme. Den er dejlig igen. Noget som er specielt, som er hendes.
Vi kommer til en konflikt i din fortælling. Snoren strammes.
Hvordan føles det?
Skifter snoren karakter? Bliver den til strikkegarn eller falmer den?
Skifter den temaratur?
Kan der gå ild i den?
Kan karakteren finde på, selv at stramme snoren, hvis hun er deprimeret, eller vred på sig selv?

Den yderste pol:
Hvad sker der hvis snoren strammes ultimativt. Vil den stoppe blodforsyningen til hånden?
Bliver den så blå?
Visner hånden?
Kan den ske at falde af?
Hvad sker der med den elskede snor, hvis hånden falder af?
Hvad vil hun være mest ked af at miste, hånden eller snoren?

Jeg håber du, bare ved at læse om øvelsen, kunne mærke følelserne bevæge sig i dig.
Nu venter jeg lige lidt, før jeg går videre med flere koncentrationspunkt øvelser. – Husk på at du, ligesom skuespilleren har en hemmelighed. Det er ikke nødvendigt at fortælle læseren om snoren, bien eller bærret. Det er det, der gør din læser nysgerrig på karakteren. De kan lugte at der er noget mere under isen … og vil rigtig gerne læse mere.

Som afslutning vil jeg bare sige, hav tillid til din intuition. Giv dig selv lov til at søge helt ind i de følelser din karakters koncentrationspunkt giver. – Og hav også tillid til, at der altid er et ny billede du kan bruge hvis ikke det første virker. (Eller bliver slidt, det kan faktisk også ske.) Imaginationens verden er uendelig. Tro på den og på dig.

En tillidsfuld sjæl, er en kreativ sjæl.