Category Archives: Hverdags trips

Her poster jeg små historier om hverdagens små idiotiske hændelser og mirakler <3

Energiens valuta

8224861457_feae0718d2_o

Hvis du eskalerer: (skærer af i trafikken. Agressiv-på-vagt-agent, frustreret over din chef-mood) har du lige tilføjet (negativ) energi ind i samtalen.
Hvis du eskalerer: (glædesfyldt entusiasme, et knus, opmuntrende ord) har du lige tilføjet (positiv) energi ind i samtalen.
Når energi er tilføjet, er den nødt til at bevæge sig et sted hen. Det sker ofte, at den person du taler med, kaster energien tilbage til dig, eller endda: – øger den.

Seth Godin.

(Entrepenør og forretningsmand af høj kaliber, ret fed dude.)

Dragen vågner
Nogen gange er det bare facinerende hvordan ting vågner i én. Idéer mener jeg. Jeg har længe gået og tænkt på hvordan jeg lader (som i elektrisk ladning) -min dag med gode og dårlige indstillinger til det jeg gør. Du véd … sure Maj eller glade Maj. -Og så møder jeg Seth Godin, (online) som tænker på en helt vildt fed måde. Blandt andet om dét med selv at byde ind med god energi.

Jeg har nemlig gået og lagt mærke til en ting: Når jeg køber ind, tænker jeg på, at jeg heller ikke får motioneret i dag. Når jeg laver mad, kommer jeg for sent i gang og hakker mig uskønt gennem grøntsagerne. Jeg spænder i lår og baller når jeg sidder i bussen, som om det kunne få bussen til at kører hurtigere. Så … gik der tid med det. TIL HVILKEN NYTTE!

Brokke Betty
Jeg har det sidste års tid, i gode samtaler, hørt mig selv sige, om det at have det godt: -at det også er en form for økonomi. Valutaen ses ikke nødvendigvis på bankkontoen (endnu) men den mærkes i høj grad på energikontoen.
Det er simpelthen gået hen og blevet en rigtig dårlig investeringsdeal for mig, at have en dag med alt for mange trælse elementer.
Men mine vaner var stærke//er stærke. Det sker ikke så tit mere, men det sker, at jeg tænder for: Brokke Betty.
Det er hende der ser deller i stedet for flødekager, skilsmisser i stedet for kærlighed, og helt sikkert græs der er grønnere alle andre steder end lige der hvor hun står. (Det er klart, alting visner omkring Brokke Betty. Lige meget hvor hun går og står så er der altid en brun plet, der ikke engang føler sig brun på den helt rigtige måde.)

Min rejse er kun lige begyndt
Du kender godt historien med de to drager du har inden i … den ene advokere for alt der kan gå galt og peger på alt det der er gået galt. Den anden taler for at alt er ok, og at alt er perfekt, præcis som det er. – Hvilken drage vokser sig stor og stærk inden i dig – Det gør den som du fodre. -Den drage du giver mest opmærksomhed.

Jeg oplever at min evne til at leve positivt, går ind i en anden fase nu. Pludselig ser jeg hovr meget mere positivt jeg kan leve. Selvom jeg faktisk troede at jeg var mere end ok-positiv.
Måske er det naturligt, når man tror man har regnet dén ud og har fundet sig rigtig godt til rette med en måde at se verden på, -at så slår verden en sløjfe på én og siger: “nå så det tror du? Men her er mere min skat, meget mere.” – Verden viser mig en film af to situationer.
Film 1:
“Maj der cykler, tager sine høretelefoner af, vil lægge dem i kurven, ledningen snor sig om hånden.
>>  Majs mave bliver sur hun tænker: “Typisk.” Maj ryster hånden, ledningen vipper ud over cykelkurvens kant,
>>  “for fuck sake, kan man lige få lov at være her!” tænker Maj
>>   ledningen er lige ved at svinge ind i hjulet, Maj begynder at slingre på cyklen.
>>  “Ja for helvede! -dings da rundt på cykelstien, super dag at blive kørt ned på!”
Osv osv … du kan selv regne ud hvor dét humør ender.
Men det er ok. Maj er vandt til det, hun er et positivt menneske. Så hun lægger det bag sig og smiler igen. Lige indtil hun bliver ramt af endnu en situation, “der slet ikke er hendes skyld,” -og oplever en variant af præcis det samme lille mønster af sur-utilfredshed eller utilstrækkelighed. Videre og videre i Brokke Bettys illusoriske rille.

Eureka*
(ja, et af mine yndlingsudtryk, link hvis du følger bloggen véd du det er et af mine absolutte yndlingsudtryk, for tiden.)
For et par dage siden oplevede jeg verden i slowmotion. Jeg oplevede den anden film af: “høretelefon i cykelkurv situation” og fangede energislugeren inden hun nåede at strejfe kanten af en tanke.
Film 2:
>>  Maj der cykler, tager sine høretelefoner af, vil lægge dem i kurven, ledningen snor sig om hånden.
>>  Brokke Betty havde knapt slået et øje op, før jeg havde lagt høretelefonerne i cykelkurven og smilede til den smukke efterårsmorgen, der smilede tilbage med gule grønne og røde fregner.

Sagen var dén at ledningen snoede sig jo stadig fast om min hånd, men i stedet for at tænke “lorte-typisk mig” så nåede jeg, at rette automat-tanken til: ledningen sidder fast, det er det hele: ledningen sidder fast. Jeg kunne uden besvær trække hånden bagud af den snoede blå ledning og dét var dét. Jeg havde ingen behov for at ryste hånden, tænke grimt eller have ondt af mig selv.

Packmans i dit kredsløb
Underlig lang historie om “ingenting” jeg véd det, men lige for tiden oplever jeg hundrede af dem om ugen. Potentielle faldgruber, der kunne få mig til at generere mere dårlig energi ind i den samtale jeg er i gang med at føre med min tilværelse. Bitte bitte små opspændinger, der bliver afspændte og uvæsentlige, eller endda til positive øjeblikke med dyb afspænding.
Åh, pyt-pjat kunne du sige, hvad gør dét med lidt modstand, det er den del af livet, du overdramatisere, det er da bare at ryste sådan nogle småting af sig.
Ja, jeg er enig. -Og det er det jeg gør, ryster dem af som myrer. Så jeg ikke eskalerer ophobningen af energi-ædende Packmans i min energi-bank.

Hold dit kredsløb omkring en situation Åbent
Pludselig er det klart som dagen for mig: energi skal være i bevægelse, den skal arbejde for mig og ikke i mod mig.
Hvis jeg brokker mig, eller er træt af mig selv fordi jeg er ved at komme for sent på job, og nu sidder hørertelefon-ledningen også fast i min hånd! – Så lukker kredsløbet. Energien stivner, eller nærmere flowet vendes til at arbejde i mod mig. (Fordi jeg beder den om det – se lige tiltrækker lige – kvantefysik indlæget: Når gnisten springer.) – kredsløbet lukker sig om sig selv.
Men hvis jeg holder energien flydende, holder jeg kredsløbet åbent, og ledningen er bare en ledning og ikke en led Packman der er ude på at gøre det af med mig, ved at æde al mit overskud.

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag, og håber at – også du – sætter energi-valuta ind på din feel-good-karma-konto, dagen lang. (eller i hvert fald så meget som du kan. – hvem ved hvor mange mennesker det kan påvirke, at du og jeg, let og elegant træder uden om brokke Bettys brune pletter, så tit vi nu kan.)

Alt det bedste fra havet til dig og dine
Kærligst Maj

*Heureka eller Eureka er et græsk udtryk, der betyder: “Jeg har fundet”. Det bruges som udråbsord for at fejre en opdagelse.

Den grimme ælling og Nerve Gerda

Posted on

Den grimme ælling

Jeg har altid hadet den Grimme ælling. Hadet at : Hvis du stiler efter at blive til noget særligt, så skal du også regne med at prisen bliver derefter! … vi er noget særligt! sådan er vi født!

Du fortæller din egen historie
I mange år fandt jeg det ulideligt når jeg faldt af vognen, på en eller anden måde. Når jeg ikke var optimal, og måtte kæmpe – virkelig kæmpe – for at få resultat. For det betød at jeg lagde brænde på mit grimme ælling bål.
Det betød, at min historie var med til at skabe myten om den grimme ælling. Jeg var med til at genfortælle historien om at : man skal gå så grueligt meget igennem her i livet … Og hvis man går grueligt nok igennem, så bliver man til en svane … ja tak. Hvis man da ikke er død forinden.

Jeg tror ikke på det der med, hvis du ruller dig i brændenælder så får du en finere hud end alle de andre og en skønne dag vågner du op og er en svane … og først nu har du fortjent din nyvundne skønhed … (for skønhed er lig med lykke … det véd alle jo!) jeg tror det er noget vi vælger, fordi vi ikke véd hvor fantastiske vi allerede er.

Jeg har virkelig lagt meget godt materiale (læs nedture) i den prøvelses-potte der skulle blive til guld for enden af regnebuen … på trods af, at jeg hadede den grimme lille lorte ælling … og måske derfor hadede jeg den lille skiderik … hvem véd hvad der kom først … ællingen eller ægget?

Nye øjne
Med tiden er jeg begyndt at se anderledes på det, den og mig. Det er sket i etaper. Men jeg husker første gang jeg sad på en trappe – hvor jeg havde røget en helvedes masse smøger – og røg en smøg. Pludselig besluttede jeg mig for at holde op med at forstå a-l-t.
Jeg havde i årevis forsøgt at regne livets kode ud, at gøre og opføre mig på bestemte måder for, at opnå bestemte resultater som altid endte i det samme resultat : En røvfuld.
(Trivia : Einsteins udlægning af sindssyge er : når en person gentager samme handling igen og igen og forventer et nyt resultat.)
Så jeg tænkte : Jeg holder op med at forstå det her, der er ikke noget at forstå. Hvis jeg holder op med at forstå så er der ikke andet tilbage i mig end at være. Og når jeg bare Er, så er jeg faktisk ok.

Nerve Gerda
Mit ego ding’ede ind med øredøvende nervelammelse, lad os kalde hende – Nerve Gerda : “Du kan ikke bare holde op med at kæmpe. Du er nødt til at gøre dit og dat, vi kan ikke bare være. Du er bagud på point lille uduelige menneskeklump! …. Hallo du er nødt til at søge efter sandheden ellers dør du-vi-JEG! HALLO!! Du kan ikke bare holde op med at kæmpe og knokle. Kom nu vi fortsætter bare, pyt med i dag, det var en svipser … I går fandt vi én vej mere … ok, det var den forkerte, men kan du ikke mærke at vi er tættere på nu, end nogensinde! … Vi finder sandheden i morgen, det tror jeg helt sikkert … hør nu! Hvis du mister modet på livet så … så … så …”

Men jeg var holdt op med at høre efter. Hver gang jeg fik en negativ tanke ind i hovedet, sagde jeg bare : hold mund.
Til problemer (store … og …. Økonomiske!) … sagde jeg bare : hold mund.
Nerve-Gerda blev véd og véd med at kalde på mig. Hvis jeg svarede hende, lød det sådan cirka sådan her : “Ok, så vis mig én god ting vi to har opnået sammen? … Hvad nytter det at knokle! … Ikke en skid! … Nej du, det her gider jeg ikke mere … du lover mig guld og grønne skove og hvad har du givet mig? Ikke en skid! … jeg har løbet op og ned, til højre og venstre … jeg er løbet IND i ting, for God sake … og det har ikke givet svar. Jeg har solgt mit hjerte, spist middag med djævelen. INTET af det har virket. INTET af det har givet mig en lykkefølelse der har varmet mere en pis ned ad benet på en kold vinterdag. Nu tier både du og jeg stille i en rum tid, og så ser vi hvad der sker.”

Nerve Gerda peb : “Du ved ikke hvad der er på den anden siden af ikke-gøren. Men det gør jeg. Der er : slemme piger, alle adgangskort til alle klubber – også de dårlige – bliver slettet. Der er toge der er kørt for længst. Der er økonomisk ruin. Alle slikbutikkerne er lukket på dén side af tilværelsen. LIVET ER AFLYST derovre!”
“Alt dét du lige har nævnt er dét jeg har oplevet sammen med dig. Du kender kun det du kender, og det keder mig. Jeg vil se hvad der er på den anden side af stilheden.” Svarede jeg.

Så holdt vi begge mund i nogle måneder. Nerve Gerda fik møvet sig ind, i mit liv igen, blev skubbet ud igen. Hun er her stadig. Men hendes stemme er svag men den er der.
Hun er god til at finde fejl og bekymre sig. Jeg bruger hende til at hjælpe mig når jeg skal noget stort … som nu hvor jeg er ved at lægge sidste hånd på min 2. Roman.
Hun giver mig en liste over “Ting jeg skal bekymre mig om,” jeg oversætter den til : “Ting jeg skal være opmærksom på.”

Jeg er smuk du er smuk.
Jeg vidste godt at alt er smukt … at det kommer an på øjet der sér … men fra dén dag på trappen, med smøgen, vidste jeg det med kroppen. Ikke med hjernen men med hjertet. Følelsen af at jeg var ok, kom ikke ud af det jeg gjorde, men det jeg var. Jeg fandt ud af at jeg har en iboende værdighed. Jeg har lov at være her, jeg er ønsket og velkommen. Lige meget om jeg gør eller Er. Idéen om hvem jeg er er min og mig. Grim eller smuk, det er op til mig … og deri ligger forvandlingen fra at være et menneske der er kreativ og gerne vil, til kunstneren der véd … at hun er smuk … og forhåbentlig vidste den gode Hans Christian også hvad det vil sige at være en svane og føle sig smuk, indefra og ud, så vel som ude fra og ind.

Hvad end kunstneren laver marmelader, maler eller cykler virkelig pænt … så har hun en iboende værdighed og en viden om at: at være er nok.

Blog med mig … eller go incognito!

download

Hvis du går med en sær lyst til at dele dine idéer om kreativtet, men ikke orker den forpligtende jernlænke der knytter dig til en blog, med faste indlæg, så kunne det være en ide at blive gæste blogger på min blog her på siden.

Du tænker måske : Yaiks, det véd jeg ikke … mine ord og idéer ude i den fri luft, offentligt på en hjemmeside, på Facebook!

Men bare rolig. Du kan også gøre det incognito, forklæd dig i et alias, tage et dæknavn. Anyways … når du gør det her under min blog, – er der ikke mange der kigger ind, og om senest en uge, rykker den ned og forsvinder i mellem de andre indlæg.

Eller : Du tænker måske “Fedt hurra, yes …. en open mic blog! -og vil gerne læses af en million … så deltag :-) og hjælp med at gøre bloggen interessant for så mange krea-sjæle som muligt.”

Det er fedt at se sine ord og idéer “på tryk.” Du kan godt! – og det er sjovt.

Det er lidt som uforpligtende sex uden risikoen for kønssygdomme og moralske tømmermænd. (Hvis du oplever lignende symptomer er det ikke særligt svært at pille din blog af igen.)

Det eneste du skal gøre er at skrive om din kreativitet, eller en kreativ proces du har været igennem, eller drømmer om.

Hvilken som helst kreativ proces! – måske er du gartner, skuespiller, fotograf eller billedkunstner. Måske er du musiker med en billedhugger på ladet. Måske arbejder du i Matas, og elsker at male. Du kan for den sags skyld også skrive om din kreative kolonihave proces.

Sagen er den, at andre menneskers kreativitet inspirerer og tænder mig … og sikkert også dig … så del sammen med mig … jeg vil fortsat poste hver tirsdag. Du kan se nogle af de ting jeg har skrevet her på siden. Dit indlæg vil blive postet på en gæstebloggerdag, fast hver fredag.

På skuespiller skolen havde min ven Mikkel en skøn ting han sagde før vi gik på scenen : “Hvis du glemmer din tekst, så dans for Satan!” – altid et dejligt skulderklap at få med på vejen ind på de skrå brædder.

Så : “… så skriv for Satan!” Fuck kommaregler, stavekontrol, og korrekte sætningskonstruktioner. Det er en blog for pokker. Min blog! – og jeg er elendig til alt det med relger (regler). Jeg kanlder (knalder) mit indlæg gennem Noe (One – nej Neo) -office stavekontrol, som fanger det meste, læser bloggen højt for mig selv, kaster et par kommaer ind og laver et ekstra linjeskift nu og da. That’s it!

400-1200 ord – pice of cake!

Hvis du er interesseret så skriv til mig, så sender jeg dig nogle enkle retningslinjer, du kan følge eller fucke up, – steder hvor du kan finde licens fri fotos, som af fotografen stilles til rådighed … og du er i gang.

Skriv til mig her på Fb eller i min indbox : dragonflygirl8.0@gmail.com, så sender jeg dig lidt info. – igen, det er fuldstændig uforpligtende at skrive hej, gys eller yay!

Rigtig god weekend til alle …