Category Archives: Aug. 2016

Skriv, stille og roligt, bare skriv

4324132785_0f0cc13160_o.jpg
Så jeg vendte snuden hjem, jeg stak tomlen ud, blev taget op af den første bil med en jydekrog, fyren bød mig på en smøg, og jeg ku’ bare ryge fra pakken, indtil han så mit tøj, og sa’ hva er det der sker med farven på dine øjenlåg, jeg svarede den er sort, som prisen på dine smøger, uden banderole på. Så begyndte vi at snakke, ikke tale, bare snakke …

Den sidste metode, jeg bruger, handler om dét Peter Sommer synger om, i sin sang Valby bakke: Bare at skrive. Ikke skabe – bare skrive, ikke finde på – bare skrive, ikke præstere – bare skrive …

Tiden, samfundet, skolen lære os, at være produktive, rationelle og skabe resultater.  Vi skal nå egne eller andres mål, være procesorienterede. VIRKELIG! Processen er sat i system. Selve dét at være i Nu’et, er en præstation!
Det har taget noget om sig, siden jeg var barn for 30-40 år siden. Der er ikke et område i vores liv, i vores hverdag, der ikke er blevet dissekeret af velmenende eksperter. Søvn, mad, sex, relationer, arbejde, familie og motion … alt er sat ind i kontekster og systemer. Effektiviseret liv. Alt skal eller kan forstås. Du behøver ikke være særlig ihærdig for at finde en løsning på dit fordøjelses besvær, dine motions vaner – eller manglen derpå. Du kan søge hjælp online eller hos en terapeut, hvis der er knas i … jah, hvad som helst. Hvis du tvivler lidt på din kreativitet, er der et væld af muligheder for, at udvide og udvikle den og dig, også. Det er faktisk lidt noget lort.

I dag vil jeg slå et slag for ikke at skulle – ikke at ville, andet end bare, at skrive. Her er det umuligt ikke at nævne Julia Cameron, aka: bogen: Kreativitet. Hvis du ikke har den stående på din bogreol, så skriv den på din ønskeliste, eller skynd dig at købe den. Den er Genial. Det er den eneste af hendes bøger der findes på dansk. På engelsk er der en heeel masse flere af hendes bøger. The Right to Write, er en anden god bog af hendes, om at skrive kreativt og intuitivt. Måske du har hørt om hendes ide: at skrive ‘morgensider’.
At skrive morgensider, går ud på bare at skrive 2-3-4 sider – i hånden – hver morgen. Sætte pennen til papiret og bare skrive … ikke tale bare snakke. Ikke finde på … bare skrive. Det er ret lækkert.
Nathalie Goldberg, er en anden forfatter og kreativ lærer der anbefaler morgensider. Hun er også en fantastisk fortolker af, at leve et kreativt liv, med pennen som udgangspunkt.

(Et PS, midt i det hele: Jeg er stor stor lydbogsfan. Så hvis du forstår bare nogenlunde engelsk vil jeg her anbefale Audible.com. Det er en amerikansk lydbogsservice, ala Storytel. Jeg lytter cirka 2-3 bøger om måneden, alt efter om det er en roman på 6 timer eller 17  timer. Det koster mig omkring 150,- kr. I abonnement for 2 bøger. -Og så er der nogen der læser højt for mig! Yay! Jeg cykler, gør rent, nusser eller ligger og feder den mens jeg lytter. Det er fabelagtigt. 1 bog pr. Måned koster 100,- kr.

Nå men tilbage til dét at lytte, og bare skrive dét ned som kommer til os. Ikke at tænke og være fuld af retning mod et mål, med det vi skriver. Men at lytte, ikke tænke på i morgen … eller den næste sætning. Wordcount er udelukket. Bare lyt, og skriv!
“Åh, men altså, det er bare vrøvl og krusseduller der dukker op på siden.” Ja, det er det nok, men som alt andet, så er flow-skrivning noget der kræver tid og tillid. Forfatteren Niel Gaiman (ja jeg smider om mig med navne i dag.) – siger, at en ung forfatter har én million ord der skal ud, før der kommer noget godt … måske ikke, måske når du frem til noget lækkert inden da. (Forhåbentlig, én million er fand’me mange ord, apropos det indlæg jeg skrev sidste tirsdag – ca. 1.100 romaner.)
“Tilbage på sporet Maj!” Jeps: Udgangspunktet for at skrive, må altid være dét: at skrive. Ikke producere. Bare skrive.

Det er meget let, som nævnt i indledningen, at ville noget, med det man skriver. Derfor er det også meget fristende at forsøge at kontrollere det man skriver. Men kære ven, læser, skriver … træk lige vejret en gang. Det, der kommer før metode og teknik er at skrive. Det er simpelt, ingen teknik kan holde din historie hvis du ikke sætter bogstaver sammen, danner sætninger, lære at lytte til det dit hjerte synger til dig. Problemet er bare, at det er vi ikke så vandt til: At lytte til hjertet, og følge den melodi der kommer derfra.
Når vi først begynder at skrive det som lige umiddelbart er inde i vores hoveder, maver – hjerter, så er det tit de helt nære ting som: min kæreste gjorde sådan og sådan i dag, eller jeg skal have frikadeller til aften og jeg har tænkt mig at putte feta i dem … trivielle ting. Det vi leder efter, når vi skriver, ligger bag det umiddelbare. Bag frikadellerne og kæresterne, eller inden i dem.

Lad mig komme med et eksempel: jeg skrev engang på en synopsis til en film. Pigen var indlagt på hospitalet og ville på en springtur, med en fyr som også var indlagt på livstid. Da hun inde på sygeplejerskens kontor, åbnede en skuffe for at finde nøglen til medicinskabet, så hun (og jeg) en skalpel kniv ligge under nogle papirer. Jeg (forfatter-mig) fattede ikke hvorfor den poppede sådan ud i det billede jeg var ved at beskrive, jeg havde jo bestemt mig for, at hun skulle finde den forbandede nøgle. Men kniven blev véd og véd og véd med at dukke op, selvom jeg ignorerede den i stor stil, mens jeg skrev videre på min synops. Indtil … HA! … indtil jeg kom til slutningen af filmen/synopsen. Pigen skulle bruge skalpel kniven til at redde sin ven! Bum. Det var virkelig et *Heureka moment for mig. Jeg forstod pludselig hvad det ville sige at lytte mens jeg skrev.
Jeg forstod, at dét jeg gjorde som skuespiller når jeg bare vidste hvor i rummet det var bedst at stå, hvordan mit stemmeleje skulle være, hvor hurtig eller langsomt min karakter skulle bevæge sig … det var det samme, som det jeg lige havde oplevet som forfatter. Jeg så det for mig, jeg vidste det, jeg kunne mærke sandheden i det. Det var bare sådan det var. Sådan er det også når du bare skriver, ikke tænker, men bare skriver. “Uden helt at vide hvorfor, snuppede hun også skalpel kniven …”

Så, øvelsen er: at lytte og skrive det du hører, se og skrive det du ser, mærke og skrive det du mærker.  -Og det ér en øvelse, det er noget der kan trænes. Der ér noget inden i dig, som kan trækkes op i gennem al den slagger, du har i dit system af hverdag og virkelighed: må-skulle-burde-metoder og teknik. Og dét som kommer frem vil sætte dig fri. Det er sandheden, intet mindre. Du er unik, der er kun en af dig i hele universet. Skulle dét du har inden i dig ikke være fantastiskt? Jo da-Yoda! Det kan ikke være anderledes.

Det kan lyde svært, underligt, fremmed. Men jeg véd, at når DU kommer frem på siden, så ved du det godt. Du kan mærke det: det er let.
Faktisk, er det let, bare at snakke, ikke tale, bare snakke.

Kærligst Maj

*Heureka eller Eureka er et græsk udtryk, der betyder: “Jeg har fundet”. Det bruges som udråbsord for at fejre en opdagelse.

Her er et link til Julia Cameron.

Og til Nathalie Goldberg der læser sine egne bøger højt, med den skønneste Chicago accent, på Audible.

Ælle bælle mig fortælle-tælle-tælle

tal

Da jeg begyndet at skrive, blev jeg ærlig talt lidt overvældet over, at skulle holde overblik over, det jeg havde skrevet OG hvor meget jeg skulle skrive OG hvor meget tid jeg brugte på at skrive OG hvor mange ord jeg egentlig skrev pr. dag OG hvor mange ord en roman var – burde – skulle – være OG hvornår på dagen jeg skrev bedst OG hvor meget af min skrivetid der var effektiv skrive tid OG, OG, OG … Jeg læste og U-tubede mig til en masse svar. Alt sammen metoder, der i følge forfatteren eller U-tuberen, var: lifesaveres, hvis jeg skulle gøre mig nogle forhåbninger om, at gøre en hel roman færdig. – Men tiden jeg brugte på at undersøge tal og metoder, var i virkeligheden bare tidsrøvere der gjorde, at jeg heller ikke fik skrevet, det jeg gerne ville dén dag.

Mit resultat får du her: Jeg kom frem til at én metode virker til ét projekt og en anden metode virker til et andet projekt. Projektet har i høj grad et væsen og et pulsslag der er med til at bestemme: hvem, hvad, hvornår, hvor mange og hvordan.

Tal hjalp mig – og nu, måske dig
En ting der drev mig frem, i starten, var pludselig at opdage, at der var ‘regler’ for hvor mange ord en hel roman skulle-burde-kunne være. Jeg lærte også, at man kunne tælle ord i scener. Det hjalp mig, at vide hvornår det var ok, at stoppe op og begynde på en ny situation – en ny scene –bryde billedet – for at slutte en situation, eller gemme – uh, spændende – slutningen på en scene, til senere i bogen. Det var faktisk afgørende for, at jeg kunne færdiggøre min første roman. Så haleluja! Derfor deler jeg nu nogle af de tal, jeg har samlet gennem årerne: ( – og ja! Krea-hatten klapre op og ned på bordet, her ved siden af mig, for at sige: “Intet er sat i sten, disse tal er kun retningslinjer, intet véd bedre end romanen selv og din intuition, hvor lang en scene, et kapitel eller din roman skal være.”)

Ca. tal for romaner, i ord:
Korte romaner for børn: 30.000 ord.
Børne og ungdom: 45-75.000 ord.
Voksen: 75.-100.000 ord.
George R.R. Martin: 284.000 ord eller mere.
Harry Potter: ligger mellem, 76.944 og 257.045 ord.

(I fantasy tillader man som regel et højere ‘word count’/antal ord, end i normale romaner, fordi, der i fantasy, er brug for det man kalder ‘worldbuildning’. -Forfatteren skal bruge plads til at forklare en helt ny idé om hvordan verden hænger sammen, magi, væsner, osv.

Hvor lang tid tager det så at skrive en roman?
Hvis du bare skriver 500 ord om dagen, 6 dage om ugen, bliver det til 3.000 ord om ugen og du har en roman på 90.000 ord, på 7,5 mdr. Og så skal der redigeres. Hvilket kan tage lige så lang tid, eller længere. (PS  … 1000 ord om dagen halverer tiden og du kan have en roman klar på under et år. Yay!)

Tal pr. side i din trykte bog
Ca. tal for ord pr. side, i en trykt bog, ligger mellem 250 og 350 ord pr. side. Akademiske bøger kan komme helt op på 500 ord pr. Side. (Giver dig mulighed for at udregne hvor mange bogsider din roman kommer til at fylde, når den er trykt. (Alt efter hvor stort fysisk format i ‘mm x mm’, romanen skal trykkes i samt punkt størrelsen på bogstaverne.)

Hvor mange ord pr. Scene?
Det siger sig selv, at korte scener giver spænding, og lange scener giver mere dybde og indføling. Jeg vil sige, mindste antal ord for korte scener er 600 ord pr. Scene, og max. længde for lange scener er 3.000 ord pr. scene. Børnebøger har kortere scener.
Da Vinchi + Inferno forfatteren: Dan Brown, er dog kendt for at skrive scener, på helt ned til 50-200 ord. – som i øvrigt udgør et kapitel! (Mester i spænding.)
En tommelfingerregel er, at man bør have ca. lige mange ord pr. Kapitel, gennem hele bogen. -but who’s counting?

Hvis du laver plotkort/scenekort:
Hvis du er en plotter, eller en næsten plotter, der laver små plotkort over hver scene inden du går i gang, så er der også en bunke tal her:
Du har besluttet at din roman skal være 90.000 ord lang ,med en gennemsnitlig scene-længde på 1.200 ord. Det giver denne udregning. 90.000 : 1.200 = 75 scener i din roman.

Jeg synes det kan være ok-smart at lave et groft overblik, via plotkort, før man begynder at skrive. Især hvis man skriver spænding, med vendepunkter og twists i historien. Det kan hjælpe at planlægge en – i hvert fald en nogenlunde – scene-plan ud på forhånd, som man så kan afvige fra og bruge til at finde tilbage på sporet igen, via sine små plotkort eller scenenoter.

Bare for sjov ligger jeg her, et billede ind af berettermodellen/Hollywood modellen, så du kan se hvordan man inddeler en film i dele. – alá den Hauge model jeg skrev om sidste tirsdag. På hans hjemmeside, er der, i hans gennemgang af modellen, procentsatser for hvert trin, så du helt præcist kan regne ud hvor mange scener eller sider hvert trin skal fylde. Men her bare et billede af Berettermodellen. Måske kan du sjusse dig frem til hvor mange scener du synes du har brug for, i de forskellige dele af din roman, alt efter om du skriver spænding, mystik eller kærligheds romaner.

Berettermodellen

Ord pr kapitel
Et kapitel kan, som nævnt, være meget kort. Men for meget ungdoms litteratur ligger de mellem: 3-5.000 ord pr. Kapitel.
For voksen er gennemsnittet 5.000, men kan selvfølgelig også være dobbelt så lange, altså 10.000 ord pr. kapitel. – igen for børn er det kortere kapitler.

(Dividér  ord pr. Side med din kapitel længde og du har antal sider pr. kapitel. Eks: 5.000 ord : 250 ord pr. Side = et kapitel på 20 trykte bogsider.) – Du kan eventuelt gå hen og hente 2-3 af dine yndlings bøger på din reol og tælle ord pr. side samt sider pr. kapitel, og se hvordan det passer med det du har tænkt dig, eller er i gang med at skrive.

Lav din egen ‘skitse udregning’ hvis tal tænder dig
Nu skulle det være rimelig lige til, at regne ud hvor mange scener du ca. har brug for til et kapitel, -scener pr. Roman, -kapitler pr. Roman, osv, osv … Du kan selv regulere i forhold til genre, alder og spændingsniveau.

Som sagt, er alle disse tal, kun krykker. Ordene skal skrives, siderne skal redigeres og  kapitlerne skal have en rækkefølge. Men måske, du lige som mig, en gang i mellem har brug for en rød snor, til at holde tungen lige i munden. Så kan det være ok at trække lidt på tallene.
Hvis jeg eksempelvis har haft en laaang scene med forklaringer og uddybning af en situation, så véd jeg, at jeg gerne selv, vil læse mindst én, gerne to-tre korte rappe scener efterfølgende. Og vise versa.

Til slut en note om, at projektet er et væsen der har sin helt egen sjæl. Forsøg du blot at tøjle den, så den ikke render livet af dig, men forvent afvigelser og uopdagede områder på landkortet når du skriver dig ind gennem historien.

Rigtig god tur ud i det ukendte, med eller uden tal.

Støttehjul er ok!

3464660057_8eb7e8b51d_o.jpg

Som kreative mennesker bliver vi tudet ørerne fulde af ord som: hvad føler du for? – hvad mærker du? – brug din intuition – lad det flyde – slap af – træk vejret – nyd – hav tillid – tag imod. Men Fuck altså! Hvad gør man når man ikke kan hverken, se, høre eller føle, hvor historien er på vej hen?
– Man finder sig et par støttehjul og cykler videre.

Metode
Jeg er oprindeligt uddannet metode-skuespiller. Det vil sige, at jeg i 3 år blev undervist i den samme teknik: Michael Chekov Metoden. Vi modtog også undervisning i andre fag, som stemmetræning, fægtning og Thai Chi – osv. Derudover underviste min mester Per Brahe, hver dag, ud fra Chekov metoden – improviserede over den – havde sin helt egen stil. Men hver dag i 3 år, koncentrerede vi os om, at udforske og fordybe os i én metode. Det har gjort, at jeg fik et meget solidt fundament at gå ud fra, i mit arbejde som skuespiller.
Den blåstemplede skuespillerskole ved Odense Teater, hvor jeg efterfølgende gik 4 år, gav mig indblik i mange forskellige metoder og gav mig dermed mulighed for at vælge andre tekniknikker og genre. Men jeg har stadig det bedste forhold til Chekov metoden, selvfølgelig, fordi det er den jeg har fået helt ind under huden.
Når det er sagt, så går jeg ikke ind for slavisk overgivelse til metoder. Slet ikke. Jeg nævner det fordi jeg i dag, og de næste to tirsdage, vil introducere skrive-metoder/skrive skabeloner, her på bloggen.

Smid krykkerne
Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er en metode en krykke: det handler om at lære at bruge den, og så slippe den. Alexander Jochved ved Teatret Blå Hest i Århus – En anden mester jeg har arbejdet under, som jeg vidst nævnte sidste tirsdag også, har forklaret det dér med metode sådan her: “Jeg brugte 7 år på, at lære at mime. Derefter brugte jeg 7 år på, at glemme alt om at mime. Først derefter kunne jeg mime.”

Lad kreativiteten lede dig
Så dét at jeg her kort introducere et skriveskellet for dig i dag, er kun ment som en opfordring til at undersøge, om det kan hjælpe dig til at få et plot til at udfolde sig, eller en historie til at rulle. Når du har din skitse og dit plot, så skal du ikke længere bruge trinnene.
Jeg afviger faktisk tit fra disse Michael Hauge trin, men de er aldrig langt væk, når jeg skriver. For eksempel kan jeg være aaaalt for lang tid om at introducere konflikten og så er det dejligt, lige at skimme trinnene og på den måde få et lille skub til, hvordan jeg kommer videre. Andre gange, springer jeg let og (mere eller mindre) elegant hen over et af trinnene, fordi min kreativitet og mine følelser, har mere at skulle ha’ sagt end dét at følge nogle bestemte trin.

Michael Hauge
Du kender sikkert, eller har hørt om: Hollywood modellen. Hauges trin her, ligger meget tæt op af Hollywood modellen, men jeg bruger hans trin, simpelthen fordi han forklare det så enkelt og lækkert at jeg føler mig fri, når jeg plotter ud fra dem. (Link til hans side længere nede.)

Anslaget: Her skal du inddrage din læser i historiens oprindelige situation. Du skal vise den hverdag som din heltinde har levet/lever. Du skal skabe en identifikation med hendens liv ved at gøre hende sympatisk, truet, elskelig, sjov og/eller kraftfuld.

Muligheden: 1. Vendepunkt: Heltinen skal præsenteres for en mulighed, der skaber et nyt  – synligt ønske. (Stærkere på engelsk. Desire: Ønske med længsel/begær) – og som bliver afsæt for heltindens rejse.
Vær opværksom på at ønsket der skabes i muligheden, ikke er det specifikke mål, der definere dit historie-koncept, men nærmere et ønske/længsel om at bevæge sig videre ind i:

Ny situation: Hovedkarakteren reagere på den nye situation. Hun  akklimatisere sig  til sine nye omgivelser, prøver at regne ud hvad det er der foregår, eller danner/formulere en specifik plan, der skal hjælpe hende med at opnå hendes overordnede mål. Ofte med en følelse af spændig og glæde.

Ændring af planerne: 2. Vendepunkt: En fjerdedel inde i historien skal der ske noget for din heltinde, der transformere hendes oprindelige ønske til et specifikt synligt punkt/mål. Dette er scenen/scenerne hvor dit historie-koncept defineres klart, og din heltindes ydre motivation afsløres.
(Vigtigt her, ikke at forveksle den ydre motivation, men heltindens indre rejse. Fordi, meget af det vi reagere på emotionelt, kommer ud af heltindens længsler, sår, frygt, mod, – fokusere vi ofte på disse elementer mens vi udvikler vores historie. Men disse usynlige karakterkomponenter kan opstås mest effektivt, hvis de vokser ud af et simpelt synligt ønske/længsel.)

Fremgang: Din heltindes plan ser ud til at lykkes, efterhånden som hun handler på, at opnå sit mål. (Her er stadig konflikter, men de løser sig.)

Ingen vej tilbage/Point of no return: 3. Vendepunkt: Præcis i midten skal din heltinde forpligte sig fuldstændigt til sit mål. Indtil dette punkt, har hun haft mulighed for, at vende tilbage eller give op, for at vende tilbage til det liv hun levede før rejsen begyndte. Men nu må hun brænde alle broer. Hun tager en langst større risiko ved at fortsætte, og som resultat, må hun konfronteres med:

Højt spil og større komplikationer: Det synlige mål bliver langt sværere at opnå, og heltinden har meget mere at miste hvis hun fejler. Konflikten bygges op, men det ser ud som om at succesen er inden for rækkevidde, da hun lider …

Stort nederlag/tilbageskridt/setback: Vendepunkt 4: Der skal nu ske noget for heltinden der får læseren til at tro at alt er tabt. Disse katastrofale begivenheder efterlader heltinden med én mulighed: hun må gøre et sidste, alt eller intet forsøg, da hun træder ind i …

Sidste skub/sidste træk: fuldstændig udpint og forslået, må din heltinde bruge de sidste kræfter –  give de sidste dråber blod-sved-tårer, for at opnå hendes ultimative mål: Gennem dette stadie af manus er konflikten overvældende, tempoet er accelereret og alt modarbejder heltinden, indtil hun når:

Klimaks: 5. Vendepunkt: Der skal ske flere ting i klimax: heltinden skal møde den hidtil største forhindring i hele historien, hun skal her fuldstændig, tage skæbnen i egne hænder, og den ydre motivation skal forløses én gang for alle.
(Klimax kan ske 10 sider før slutningen, eller på den sidste side.) Placeringen fastsættes af den plads du har brug for til:

Afrunding/Aftermath: Her afrundes historien og eventuelle løse ender lukkes.

Bloggens aftermath
Det var, i korte træk, en introduktion af Hauges 10 trin. Pil lidt rundt i trinnene, skriv en kort historie, eller plot et tændstiks-figur-agtigt-manus ud fra dem – hvis de siger dig noget. Det kan virke helt abstrakt til at begynde med, men som med billeder eller intuitioner, så bare lad vejledningerne simre i baghovedet, mens du skriver. Eller hvis du bruger dem til at plotte ud fra, så gå mere metodisk til værks, og skriv et stift skellet, der kan give dig en synops, eller hjælp til at skrive første udkast.
Herefter kan du skrive mere frit gennem manus og eventuelt vende tilbage for at bruge trinnene som guide, ved en ny gennemskrivning. Du kan også prøve at se om de passer ind i en historie du har liggende, måske kan de hjælpe dig til at skærpe dit plot.

Mere, mere, mere …
Har du fået blod på tanden, og vil du vide mere, så er her et link til Michael Hauges egen side, Story structure, hvor han er mere detaljeret i fremlægningen af trinnene. Han kommer også med fine eksempler fra film, så forklaringen af stadierne uddybes. Siden er virkelig et kig værd.

Nyd din dag og husk på, at du ikke har brug for metoder. Du har en iboende kreativitet, som altid er klar til at lede dig. Nogen gange kan det dog være dejligt at følge en metode, simpelthen fordi den kan overdøve en eventuel usikkerhed, præstationsangst eller en lille stress, der er forstyrrende når du skal skrive. Men kreativiteten og indpirationen må altid være afgørende for den vej din historie skal tage. Altid.
I hvert fald: Rigtig god tur gennem din historie.

En hilsen fra David

At hvile i hverdagen

Hammac.jpg

Sri Sri Ravi Shankar, spirituel leder af The Art of Living Foundation, gør mit hjerte glad med denne udlægning af balance : Aktivitet og hvile er to vitale aspekter af livet. At finde balance i dem er en evne i sig selv. Visdom er, at vide hvornår du skal hvile, og hvornår du skal være i aktivitet, og hvor meget af hver du har brug for. At finde dem i hinanden – aktivitet i hvile og hvile i aktivitet – er den ultimative frihed.

Hvile er livsnødvendigt.
Ikke bare sove-hvile, men ferie-hvile. Væk-fra-hverdagen-hvile. Nye-omgivelser hvile. Glemme-at-tjekke-mobilen-hvile. Droppe-motionen-hvile. Nyde-hvile.
Jeg har selv oplevet det som skuespillerelev og senere som skuespiller, hvordan pauser modner den lagrede viden vi optager i hverdagen. Pauser – ferier – (knæskader) giver næring til en ny oplevelse af, hvem du er og hvad du kan udrette som kunstner. Efter lang tids ledighed som skuespiller, kunne jeg i en teaterproduktion opleve at, en ellers udtalt generthed, var væk. Pist forsvundet. Ingen problemer med at gå direkte i kødet på teksten.

Jeg har set vidunderlige transformationer i de skuespillerelever der har stået på mit gulv til Chekov træning. Hofter, der ikke var meget for at bevæge sig før ferien, er pludselig frie og sensuelle, psykiske barrierer er forsvundet, stemmen flyder frit, selvglæden er dybere og langt mere forankret.

Pausen er uvurderlig for den kreative udvikling. Uvurderlig. I en meget presset produktion af Federico Garica Lorcas fabulerende forestilling: Publikum, oplevede jeg for første gang, den helt store gevinst ved pausen, i dagligdagen. Vores instruktør Alexander Jochved, en stor scenekunstner, insistrede på, at vi holdt fri hver søndag, helt op til premieren. Det var meget usædvanligt for os, vi var vandt til at knokle os selv til ukendelighed, og især op til premieren arbejdede vi uden at se os tilbage. Men han var stærk i sin overbevisning om, at vi ikke ville opnå noget ved at knokle 24-7. Det var en enorm gave, han gav os dér. Arbejdet lørdag gik lettere, fordi vi vidste at vi havde fri søndag, og mandagen var fuld af glæde og lyst til at komme i gang, fordi søndagen havde givet plads til at trække vejret, bare nogenlunde frit.

Aktivitet i hvile.
Ferie er godt, hverdag er bedre, jeg siger det bare. Jeg elsker at holde ferie, for det betyder at de projekter jeg har gang i, får lov at hvile og udvikle sig, uden min indblanding. Man kan næsten sige, at de hviler aktivt, i mig. Det er altid magisk at vende tilbage til en historie som har ligget lidt, – eller længe. Det er som om historien gærer og vokser. Plottet og karaktererne træder tydeligere frem, når jeg ser dem med nye øjne. Ting som ikke giver mening kan tjukkes ud – uden de stor følelsesmæssige kanoner fyres af. Ting der kun giver lidt mening, men som der ér en mening bag, kan udvides og udvikles. Hele afsnit, man troede var døden nær, står lysende klare, og er helt ok. Det sker kun efter hvile, at perspektivet forandres på den måde. Man tændes igen.

Hvile i aktiviteten : at skrive.
“Du må aldrig være bange for ikke at vide hvor du ender.” Jeg husker ikke hvilken forfatter der har sagt det. Men det er klogt. Når du skriver første udkast er det logisk, at det er en god øvelse at hvile i processen, at lade historien udfolde sig mens du skriver. Vente, mærke, skrive – uden at tænke – At hvile i aktiviteten: at skrive. Når du vender tilbage til et projekt efter en ferie, gælder det samme. Stoffet er nyt på en måde, der skal skrives videre på historien, eller den skal skrives igennem igen.
Efter en ferie er det oplagt at se på teksten med nye øjne, faktisk er det nødvendigt. Du kan ikke søge tilbage til det gamle sted du skrev fra, det findes ikke mere. Træet er fældet, bænken er flyttet, det har været vinter mens du var væk, foråret har bragt nye blomster. Du må skrive fra et nyt sted. Du må tage udgangspunkt i dit nuværende nu. Selvfølgelig skal du læse og finde projektets atmosfære og skrivestil, og følge op på det, det er ikke det jeg taler om. Jeg taler om at slippe idéen om hvor du skal hen … nu. – Lige nu, mens jeg skriver dette indlæg er jeg ikke sikker på hvor jeg ender. Jeg er ikke sikker på, at jeg har nogen genial konklusion eller, at det på nogen måde hænger sammen. Måske kommer det til at hænge sammen, måske må jeg tilgive mig selv og lade dette første indlæg efter ferien, være lidt fragmenteret og rodet.

At arbejde kreativt, er at arbejde med dig selv.
Anton Chekov siger om skuespillerarbejdet: “Hvis du vil arbejde med dit skuespil, skal du arbejde med dig selv.” Det gælder også for forfattere. Det gælder for alt liv, men især det kreative liv.
Efter en ferie, er der en brilliant mulighed for at opleve sig selv på en ny måde. Der er mulighed for at indføre nogle af de drømme og idéer, du har om din hverdag. Ting, de mindste ting, kan være svære at indføre når først det store familie-job-tog ruller hen ad skinnerne.

Måske er det nu du kan indføre hvile i aktivitet og aktivitet i hvile. Efter ferien er det muligt, at du kan forsøge med en ny måde at starte dagen på – 10 minutters meditation, eller at cykle en omvej på vejen hjem, der giver 10 minutters ekstra motion. At skrive 20 minutter før du tager på arbejde, eller/og 20 minutter i løbet af dagen. At være standhaftig med sine lørdag formiddage, som er dedikeret til at skrive. Lad familien og vennerne vente. Efter ferien er der plads til en ny start, plads til at gennemføre forandringerne du længes efter. – og gennemføre dem.
Mit sommer-nytårsfortsæt er, at jeg kun skal se TV når jeg er på job og i weekenderne. Altså ingen hverdags TV. Det er en stor ting, for mig. TV-serier er min sutteklud. – Min ven der altid har tid til mig. – Min ultimative overspringshandling. Jeg aner ikke hvem jeg bliver til når jeg holder op med at se 2-3 timers tv hver dag. Jeg glæder mig til at se hvor jeg ender.

Jeg ønsker dig velkommen tilbage til hverdagen, her er rart at være. Især hvis du kan slippe din idé om hvor du er på vej hen, især hvis du kan hvile i dine aktiviteter og være aktiv i din hvile. God tur <3