Du bliver hvad du tænker
Vi har den allesammen, stemmen inde i hovedet. Tankerne kører først i den ene retning, så kører de i den anden retning, op, ned, ud, ind, og til sidst har de slået så mange knuder på dig, at du falder om i sengen uden energi til at læse den fede roman du har liggende på natbordet. -En roman du skal læse til en bogklub du har meldt dig til, fordi du en dag fik den sindssyge tanke: "jeg vil ha' mere mig tid." Men mig-tid-tankerne bliver forvandlet til punkter på To-do-lister der kører på repeat inden sengetid. Mig-tiden, roen, er blevet til endnu en Pac-Man der æder dit lungevæv og gør det svært at trække vejret ordentligt.
-Tænk hvis det ikke behøvede at være sådan.
Kreativiteten er et must for alle
Det er sådan jeg ser det. Jeg har talt om det før, at kreativitet er for alle. Revisorer, blikkenslagere, malere, lige meget hvad du arbejder med, er kreativiteten din. Splat en klat mørtel på, lav en avanceret udregning, flyt rundt på opstillingen af dit firmas hjemmeside. Kreativitet er en form for flow tilstand. Så bare lige for at gøre det klart, så hører du med her under kreative mennesker, selvom du ikke maler,tegner, eller kalder dig selv for kunstner-kunstner. Alle mennesker er kreative.
-Og du er virkelig nødt til at tage det alvorligt, det med dit kreative virke. Min gud for en verden vi lever i. Pandemi, amerikansk valg og fugleinfluenza. What's not to hate. Hvis du følger med i nyhederne er det næsten umuligt ikke at sluge 400 kubikmeter stress og bekymring undervejs. Det er her pensler, romaner og sylteglas kommer os til undsætning. Det er verdens bedste aflastnings pædagog, og giver dig et frirum fra tanke-egoet.
Sådan er du bygget op
Groft sagt kan man sige at, først er vi ingenting. En baby Er bare i verden > senere> Baby oplever: -Min fod, min hånd > Så opstår Jeg'et > idéen om at jeg er forskellig fra min mor > vi spoler frem ... >Jeg er form, krop, pige > Tanken begynder at få fat: "jeg er smuk, jeg er grim". > Vi har nu lært at sætte et label på ting, følelser og tanker.
Det er super nemt og bekvemt, fordi vi kan bruge tanken til at beskrive det der er uden for ord. Det er nødvendigt, hvis vi vil kommunikere med hinanden. Men det skaber individualiserede tænke-egoer. Vi er ikke forbundne til den rene oplevelse af mælk, hud, kniv, fugl. Ordene bliver brugt som automatiserede merkater og koncepter der skal guide os igennem livet.
For egoet er ALT et koncept, et objekt, en form. Det er nødvendigt for egoet for at kunne positionere sig og finde en relation til konceptet. Fordi Egoet - tanke-sindets - eneste måde at relatere til omverdenen på, er via tusinder af neutroner, der skaber forbindelser i hjernen. De genkender ting, og sætter dem i relation til hinanden.
Egoet har to sider, to taktikker for overlevelse. Den ene er den der puster sig op og siger "se på mig, hvor jeg er sej." - Den anden er modsat, "Uh, se ikke på mig jeg er bare et fjols."
Smeagol vs Golum i Ringenes Herre
Legoklodser
Jeg har i mange år formuleret det sådan her: Vi er grundlæggende bygget op af Legoklodser. Millioner af dem ganske vidst, men ikke desto mindre er vi, er vores tankesind, konstrueret af den ene oplevelse og erfaring efter den anden. De bliver så delt på kryds og tværs, og vi laver historier om hvorfor vi ikke gider gå til ridning mere, bare fordi vi i virkeligheden synes det er super pinligt, at vi skal ha' træskostøvler på.
(Utrolig men sand historie om undertegnede, der i en alder af måske 7år droppede ridning på grund af at hun en enkelt gang skulle ha' træskostøvler på. "jeg gider heller ikke gå til ridning, det er åndssvagt." sagde hun og så var det slut. - Tænk en gang, og hun elskede duften af hest. -og dén historie blev så til, at hendes datter aldrig fik lov at droppe nogen sport, før hun havde gået til det 4 uger efter hun havde sagt stop. -jep, så blev jeg dén mor. OMG!)
Alle disse elsker/hader relationer bruger jeget - ego personligheden - til at holde sig selv i live, endda i forgrunden af vores menneske. Og når ego personligheden styrer showet, kommer vi i problemer, for så er vi underlagt et fast "regelsæt" - og vi følger blindt den sti Legoklodserne dikterer. Vi er reduceret til at være en PacMan der bare æder og æder, TV, fastfood, porno, facebook, mode, indretning, parforhold og bla. bla. bla.
Tankerne skaber en algoritme, der føles som om den er dig. Men er den det, er du en algoritme?
-Njaah dét tror jeg ikke jeg går med til.
Kunstner: Nathan Sawaya Hit
Det spirituelle ego
Eckhart Tolle, (forfatteren til Nuets kraft) - siger meget rigtigt at der er to måder at omtale egoet på. Sigmunds definition (link til Freud def.) - og den spirituelle.
Jeg taler om den spirituelle her.
Det er den måde du definere dig selv på via tanken. "Jeg er kvinde", "jeg er småtyk", "Jeg er klog", "jeg er elskelig", "Jeg er en uheldig personage der altid kommer til at sige for meget." -ja, du kender rumlen. De fleste mennesker har en konstant tankestrøm kørende i deres indre dagen lang.
Tankerne styrer dig
Tanker for en kunstner, er som kettlebell-sko på en ballerina.
Det er meningen at du skal bruge tankerne til at orientere dig i verden. Men bøtten er vendt, tanken er ikke længere et redskab for det sansende menneske, det sansende menneske tror at hun ER det hun tænker.
Vores tankestrøm befinder sig enten i fortiden eller i fremtiden, og meget sjældent i øjeblikket.
Det er svært for os at lade tankestrømmen falde i baggrunden af vores liv. Og nærmest umuligt ikke at reagere på tanker.
Det er derfor jeg synes, at du skal bruge kreative aktiviteter til at flytte fokus fra den du tror du er: det du tænker og tror om dig selv. Til i stedet at nyde livet og finde ud af hvad der sker når du ikke tænker.
Det koster dig utrolig meget energi og fokus, hele tiden at være distraheret af tankerne. Derfor er det vigtigt at lære sig at gøre ting, der hjælper os med at lade tankerne glide i baggrunden. Simpelthen bare lade den være en partner vi kan bruge til at huske fødselsdage og indkøbslister.
Nogle menneske er ikke engang klar over at de har tanker, de tror at de er det tankerne tænker. Men hvis det var sandt, så sæt alle de tanker, meninger og ideer du har om dig selv på pause et øjeblik. .... .... ....
Er du holdt op med at eksistere? Nøh! Selvfølgelig er du her stadig, også når tankerne ikke er CEO i dit hus.
Fragility af Ritchelly Oliveira
Øjeblikket
Faktisk er det sådan at én tanke, selv ét eneste ord er for langt til at befinde sig i øjeblikket.
Se på din hånd og tænk "hånd" og bliv ved med at se på den 1 minut. Se på det du læser og tænk "tekst", se på din tekop tænk "kop" - lad tiden gå...... Kan du se, det er ikke nemt at fastholde momentet via ord. Tanken kan ikke lade være med at relatere til hånden - "det er min hånd" - "damens tekst på skærmen" - "mormors te-kop" ... og du er allerede ude af momentet og måske endda ude i mormors kolonihavehus osv. osv.
Det er ikke svært
Det er det langt lettere at være til stede i Nuet, end tankerne vil ha' dig til at tro. I stedet for at tænke på din krop, så prøv bare at opleve kroppen. Du kan opleve ved at betragte den med dine øjne, udefra. Eller du kan lukke øjnene og opleve din din krop indefra. Prøv at gøre det nu ... og hvis du mærker rigtig godt efter er der et langt større tilstedevær. Det er ikke svært for dig, men det er umuligt for tankesindet, for det findes ikke her. Det kan ikke opleves eller væres, det er alt det vi gør. Som den spirituelle leder Adyashanti siger: det er et udsagnsord. SE!
Den Store Danske Ordbog beskriver øjeblikket således:
"Øjeblikket, hos Søren Kierkegaard det punkt i tiden, hvor det evige og det tidslige berører hinanden.
I tiden afløser hvert nuværende moment, hvert relativt nu, uophørligt det foregående. I Begrebet Angest (1844) skildres øjeblikket som det absolutte nu, der opstår, når det ikke-tidslige, dvs. det evige, griber ind i historien, og det enkelte menneske tilegner sig det. "
https://www.youtube.com/watch?v=tFYIcwe9u9I
Adyashanti forklarer hvad ego er. Meget elegant.
Ego'et er super praktisk
Nu skal du ikke få en personlighedsspaltning her midt i morgenkaffen. Ego'et er godt at have, det er ikke et monster inden i dig, du for alt i verden skal af med.
Jeg arbejdede engang på et plejehjem, der var en del demente mennesker. Blandt andet var der en gammel kunstner som havde mistet ret meget kontakt til sit ego. Normalt spiste han ude i køkkenet hos os, fordi han simpelthen havde glemt hvor maden skulle ind og de andre beboere synes det var vældig ulækkert, når han stoppede frikadeller op i næsen.
Han var det sødeste menneske, han vidste godt frikadellen skulle op til den tunge kugle for enden af halsen, men han havde bare glemt hvor han skulle stoppe den ind. Han blev også altid SÅ glad når jeg fortalte ham at linoleumgulvet ikke var nær så glat hvis man tog sokkerne på før skoene.
Det jeg bare vil frem til er at tankerne og egoet ikke er DIG. Du skal bare bruge egoet til at forholde dig til verden som i : stol til at sidde på, mund til at putte mad ind i, den vej til Netto. Vi skal bare vide hvornår og hvordan vi bruger det som et redskab og ikke lade det ~ egoet ~ styre os.
Eckhart Tolle siger ganske rigtigt at når vi putter labels på ting og hinanden, så bliver det nemmere at tage afstand. Verden bliver delt ind i koncepter. Vi deler verden op i religion, familie, unge, gamle, hvilket skaber en dem og os mentalitet osv ... Det er nemmere at bekrige hinanden. (Følelserne styrer din kreativitet)
Er det noget der fungere sådan inden i os også? Ja da. Der er "den der tegning" , "den der farve" der ikke vil blandes rigtigt eller "den der streg" der bare fungere perfekt. Vi tager det med ind i rummet når vi skaber... Egoet altså.
Liiige indtil vi bliver så fyldt op af liv og flow og kærlighed til alting at vi ikke lægger mærke at tankerne er væk. Når du kan lulle egoet i søvn, med et par opvarmnings tegninger og lidt god musik, så bliver der mere og mere plads til dig. Og det er jo dig vi gerne vil se udtrykt dér i blomsterkransen, collagen eller i akvarellen.
Slut prut og held og lykke
Sikke det kan få mig til at skrive, det ego hva'! Det eneste jeg vil med dagens indlæg er egentlig bare at give dig et mega frihjul til at dyrke din kreativitet. Når det som ingen ord har, inden i dig får plads at vokse på, så bliver der automatisk mere plads til dig. Og når du er mere dig har du det bedre, der er ikke så meget der kan vælte dig af pinden, du er sødere, du er stærkere, du er helt i gennem og indiskutabelt lige til at blive helt og aldeles betaget af.
Det er ikke fordi du bærer flottere klæder, har et sejt arbejde eller den smukkeste familie, at du vinder din egen og andre folks respekt, det er fordi der er oceaner af plads inden i dig. Lad det bruse. I indlægget Følg dit hjerte, kan du finde mere inspiration.
Kærlig hilsen Maj
Post image: "The Art of Video Games” at the Smithsonian American Art Museum, 2012