Nyt år – nye veje

snake-2

Jeg plejer at fejre årsskiftet med et overdådigt indkøb af lækre notesbøger, gode skrive-penne, kalendere, tegnepapir og en indgående undersøgelse af hvem jeg kunne tænke mig at blive til … nu. Det er som at gå ind i et klæd-ud-skab fuld af nye identiteter. Mums

… eller for at være helt ærlig· både Yaiks og mums.

Jeg bruger altid nytåret som afsæt til at afprøve en ny måde at være på, at leve på. Nye måder at dyrke min kreativtet på, indfører systemer der skal gøre det nemmere at få tid til kreativ udfoldelse. Jeg mæsker mig i muligheder for hvad der kan ske i det nye år. Noget af det holder længe, en masse skraldes allerede af i løbet af marts-april. Kender du det? … Sikkert.
Men én ting er helt sikkert: jeg bliver altid en lille smule anderledes år for år, min idé om mig er i konstant forandring. Det bliver især tydeligt for mig omkring et årsskifte. Det elsker jeg at blive gjort opmærksom på.
Det her blogindlæg er til dig, der ligesom mig, gerne vil gå nye veje, men véd at det ikke er hele vejen der er belagt med Bamseline-velour.

Bevidst forandring
Når vi arbejder bevidst med kreativitet, sker der mange ting med vores energi og identitet. Èn af de ting er, at vi hele tiden skal regulere den relation vi har til vores ego. Kreativiteten kræver nemlig plads og råderum.

Egoet har en masse pseudo identiteter aka: mønstre og måder vi handler på og overlevelses mekanismer. Når man har brugt lang tid på at oparbejde disse mønstre og måder at se verden på kan det være frustrerende og direkte angstprovokerende at introducere nye og kreative – måske endda meget frit flydende idéer – om os selv.
Idéer der den ene dag går til højre og den næste dag til venstre. Det kan egoet ikke lide. Det har det bedst med at cykle den samme vej hver dag, og ikke spise alt for spicy mad … hvis det er det Ego’et er vandt til.

Ro rytme og renlighed, er det regelmæssige menneskes moto. Men ikke det vilde barns, ikke kreativitetens moto. (Kreativitet behøver ikke være Pippi-beskidt og vildt. Den kan også være stille og poetisk. Men fælles for al sand kreativitet er, at den aldrig nogensinde går den samme vej, på den samme måde. Kreativiteten er ikke liniær. Den er omnipotent, alt-favnende og allesteds værerende.)

Når du skifter ham
… Nej der mangler ikke et (ud) … der står slange-ham.
Når du begynder at leve mere i dit kreative hjørne end i dit TV-hjørne, kan du let opleve at dit sind begynder at rapportere historier tilbage til dig om uro ved fronten. Du kan føle dig presset eller overvældet. Uden du kan forbinde det direkte til det du laver kreativt, kan du opleve en uro og en ustabilitets følelse i dit liv generelt.
Egoet – hende som er gjort af ro, rytme og renlighed – kender nemlig dit indre ganske godt, hun har været med fra starten – så hun ved hvor hun skal trykke på bremsen og aktivere  de alarmer der kan få dig til at falde tilbage i de gamle vaner igen. Tilbage til der hvor hun har det godt. Dén udgave af dig hvor hun er borgmester i dit liv. Men Egoet er ikke dig …

Kreativitet i blodet
Det du skal huske på er, at du er gjort af ren kreativitet.
“Ej, altså skal du være så underlig. Jeg er bare et menneske af kød og blod.”
“Ja, det véd jeg. Men tænk lige over det: én celle forbinder sig til en anden celle : Æg & Sæd hedder de. De to bliver til fire, bliver til 16, bliver til 256, bliver til 65536, der skabes en krop med lunger, hjerte, arme og ben. Hvornår bliver du tilsat?”
“Eh…”
“Præcis. Jeg fatter det heller ikke. Det er da den vildeste kreativitet!”

Jeg vil påstå at kreativitet er det stof du virkelig er gjort af. Det er dét du grundlæggende Er. Egoet har bare bygget veje og sat skilte op. Kreativiteten er dit åndedrag og dit hjerteslag. Så når du føler uro ved forandring, så træk vejret dybt og fortsæt ad den vej du har besluttet dig for at gå, her i det nye år.
Tag den dér fine nye sti man knapt kan ane, der fører væk fra de asfalterede veje af vaner og ind i det projekt du så gerne vil gennemføre. Når Egoet så begynder at blinke med lamperne og true med at slukke lyset, så lad hende dog gøre det. Det går over.

Når ego’et knurrer
Halv og hel depressive tilstande kan forekomme når vi søger andre veje. Vrede og aggression? … Pffiit! Ja da. Hvad har vi ellers? Sorg … jeps. Træthed ikke mindst. Du kan opleve alt muligt emotionelt lort der vælter op gennem kloakkerne, når du begynder at gå den kreative vej – en mere intuitiv vej. Husk på det lille ego der sidder i centralnerve-styrelsen og trykker på knapper og faldlemme der skal få dig tilbage i gamle vaner. Men tag det roligt, hun har ikke meget stamina. hun falder snart til patten. Især hvis du tillader flere og flere positive oplevelser, selvom du tilsyneladende har det svært med din nye identitet. Du vil uden tivvl også opleve klare stærke følelser af: glæde, eufori, dyb viden, fornemmelse af at høre til, tryghed, blidhed, nærvær, fnise-hygge, totalt-tilfredsheds-tilstand. Jo, jo, det er godt at skabe nye stier.

Du skal vide at de gamle identifikationer og måder at være på, er nødt til at træde tilbage for at du kan træde frem og ind i dit eget lys. Ind i dit kreative selv. Selvfølgelig vil der være et tomrum, mens du bevæger dig mellem de to stadier af: dig. Selvfølgelig vil der gå noget tid før din nye identitet er fuldt integreret i dig selv.

Noget skal dø for noget andet kan leve
Det kan forekomme absurd at skulle slappe af og trække vejret, når alting i én vil stramme op og holde fast på det gamle Jeg. Men det er det bedste middel – at trække vejret. Vær tålmodig, og fortsæt med din nye måde at leve på. Fortsæt med din undersøgelse af hvem du også er.

Det er lidt som at drukne i dejlig varmt vand, -der viser sig at være en renere og mere livgivende luft.

Jeg har set det hundredvis af gange, du bliver hel igen, ok igen. Mere end ok. Og hvis du ikke er ok, så er det på tide at kontakte en terapeut. (Det er aldrig ok ikke at have det godt i længere tid af gangen, selvfølgelig.)
Og så slemt er det altså heller ikke. Det er jo ikke noget, vi ikke alle sammen har prøvet: at miste en kæreste, et job, eller et menneske. Det skal der selvfølgelig tales og tudes over, -hvis det napper for meget i hjertekulen.
Men hvis vi tuder (længe) over at miste det vi satte os selv for at miste. Så er det bare ærgerligt Kong Volmer. Du har selv bedt om en anderledes tilværelse fordi den gamle kedede dig. Stol nu lidt på dine egne idéer.

Kompasset hænger altid i vatter i hjertets hvælving, så på med vanten, propellen i vandet og hånden på roret. Du kan godt, det véd jeg … også selvom turen kun går til Marts eller april, så ønsker jeg dig rigtig god tur, næste år når vi nok helt frem til september eller måske endda December, og dér midt i januar venter endnu en ny identitet.

De Bedste hilsner Onkel rejsende Maj

NÆSTE INDLÆG KOMMER TIRSDAG DEN 28. FEBRUAR

About Maj Johansen

Hi I'm an artist living in Copenhagen Denmark. Thanks for stopping by

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s