En bøn om at tage vare …

213206334_0178d47f34_o

Hvad end du er et erfarent menneske eller et nyere ét af slagsen, så vil der, hvis du er åben for det, gennem hele livet byde sig muligheder for, at lære noget grundlæggende nyt om hvem du også er.

Vi skifter ham
Når jeg får et helt nyt hold førsteårselever, der skal modtage Chekov træning, begynder jeg langsomt at etablere den verden de skal ind  og lære at manøvrere rundt i. Bevægelser, termer og sprog for det kropslige arbejde og for dét, at skulle tænke på sig selv som skuespiller og kunstner.
Men i virkeligheden, er det en dybt anderledes læring der sættes i gang. Idéen om hvem de er tager en helt ny drejning.
Der åbnes en dør langs den asfalterede vej og eleven har nu mulighed for, at fortsætte hen ad asfalten og kigge ind gennem ruden til den kreative verden og dets underlige tegn og gerninger. Eller træde ind gennem døren og kigge ud på den normale verden og dets underlige tegn og gerninger. To vidt forskellige udsyn at have i og på livet.

Skuespillerelevens første uger på træningsgulvet, går med at opleve hvordan og hvad de også er. Fra at være én der godt kan lide teater, til muligheden for at være én som er kunstner, sætter vilde tanker i gang. De går fra bare at være et menneske der virkelig – virkelig – godt kan lide teater, til at være et menneske som kalder sig: kunstner.  En sær frihedsfølelse, begynder at bruse i årerne.

Kunstnerens separation
Hvis man stiller det rigtig skarpt op, kunne man sige at kunstneren, efter hun har taget det endegyldige skridt ind i kreativiteten, nu i langt højere grad end før, er observatør til tilværelsen, fremfor hovedsageligt at være deltager. Der vil altid være en del af hende, der er mere eller mindre optaget af, at observere den verden hun skal portrættere. Det kommer nu, groft sagt, før dét, at leve livet.
Den adskillelse er, et langt stykke af vejen nødt til at være der. – Måske genkender du dét, at stå midt i et enormt livs-fuck og lige registre  hvad du føler og hvordan folk omkring dig reagerer? Jeg indrømmer blankt, at jeg har stået i både skilsmisse og  økonomisk deroute samtidig med at jeg liiiige tog noter på følelser, ansigtsudtryk og handlemønstre.

Nå, tilbage til eleven på gulvet. Tilbage til dig og mig, som konstant forsøger at erobre nye territorier, indre som ydre. Når den første glæde over den frihed der ligger i kreativ udfoldelse har lagt sig – når bolten i låsen smækkes, og døren der fører ud til normalitetens asfaltvej ikke bare lukkes men låses, så skal valget stå sin sande prøve: Det Jeg vi kender bliver mindre for en tid, og vi er uvante med det nye Jeg, der er ved at etablere sig inden i os.
Identitetsfølelsen begynder at smuldre. Den glade førsteårs elev bliver i tvivl og mister tilliden til det hun har oplevet som livets endegyldige sandhed.

Kærligheden til dig selv komme først
Jeg har set mange forskellige “slags”, -været tæt på børn, unge, voksne og ældgamle mennesker.  Der er mange, vi er mange, som ikke fik det dér med at tage vare på os selv lært. Vi lærte ikke at elske os selv, før vi elsker den næste. Jeg lærte, at kristne skulle elske sig selv som sin næste. Jeg lærte, at det betød, at jeg skulle elske min næste og først derefter håbe på, at der var lidt i overskud, så jeg måske kunne elske mig selv bagefter. Hmm …

Men jeg var på mange måder heldig, for jeg lærte en del derhjemme, omkring dét at være ok med at være den jeg er. (Ja, ja, selvfølgelig fik jeg også en pose mindreværd med, mere om det en anden gang.) -jeg vil fokusere på styrken og kærligheden som jeg også fik med, i stor stil. Mine forældre var ikke “hippier” – ingen kollektiver eller pædagoguddannelser i min familie, de var helt almindelige – og helt vildt ualmindelige, vilde, stærke og kreative. Så selvom jeg var igennem et ungdoms mørke, vidste jeg, at jeg inde bag det hele, var et grundliggende helt-i-orden menneske. Jeg havde fået en kreativitet og en autonomi med, der gjorde mig i stand til at holde fast i mit hjertes mål.

En bøn om at tage vare på dig selv og dermed “de andre”
Tilbage til førsteårseleven og dig som afprøver en ny udgave af dig selv. Når identiteten smuldre i kanten og skallen krakelere, skal der tages vare på dét som dukker op indefra. Det nye Jeg skal have ro og plads til at finde ind i sin form.
Det er et stort problem når du skal dele et kreativt udtryk, hvis du ikke tror på dig selv, -hvis du ikke kan mærke dig selv. Hvordan deler man noget man er i tvivl om, hvad er? -hvordan deler man, det man ikke kan mærke? – Man lærer at mærke efter. Man lærer, at det er ok at tage sin tid, og stole på intuitionen og lade den blide tillid tage over.
Min bøn om at tage vare, går på, at kramme dig selv og i samme favntag altså, at vise dem som er omkring dig, at dét er ok. At lære dig selv og andre, at det er ok at give udtryk, lige meget hvor klodset det så end er. Give plads til Fuck-ups af gigantiske proportioner, -i kreativitetens navn … især dine egne.

Om at danse i mørke
Når mine elever danser rundt på gulvet til vild musik, sammen med 12 andre elever der danser til vild musik, vil der være sammenstød, psykiske og fysiske. De knalder rundt som radiobiler på speed. Men giver man dem, og giver de sig selv, tid, -kan de pludselig manøvrere rundt i mørke, uden en skramme. Ud og ind, oppe og nede, hurtige og langsomme danser de rundt mellem hinanden som i et sirligt planlagt mønster. Det er det vildeste rush for alle i salen. Følelserne får frit løb, kraften bruser i årerne og universet er uendeligt og det er dit.
Det sker hvert år, at jeg har en flok elever liggende på gulvet efter dagens træning, -som små bunker glødende kul, trætte og gennembankede. Lettelsen over, at have været totalt-berusede af deres egen skønhed frigiver en latter, der kommer dybt indefra. Pludselig flammer én bunke kul op i en lille fnisende flamme der breder sig som løbeild rundt i de andre bunker, og bålene blusser op i latter og lettelse: “Jeg er ok, jeg er helt helt ok, A-L-T er ok,” siger latteren … se det er et eventyr. Det er herfra vores verdener skal gå, når vi arbejder kreativt. Alt er godt her.

Så elsk dig selv, din skønhed og din helt igennem i-orden-hed.
Knus og dejlig dag til alle.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s