Skriv, stille og roligt, bare skriv

4324132785_0f0cc13160_o.jpg
Så jeg vendte snuden hjem, jeg stak tomlen ud, blev taget op af den første bil med en jydekrog, fyren bød mig på en smøg, og jeg ku’ bare ryge fra pakken, indtil han så mit tøj, og sa’ hva er det der sker med farven på dine øjenlåg, jeg svarede den er sort, som prisen på dine smøger, uden banderole på. Så begyndte vi at snakke, ikke tale, bare snakke …

Den sidste metode, jeg bruger, handler om dét Peter Sommer synger om, i sin sang Valby bakke: Bare at skrive. Ikke skabe – bare skrive, ikke finde på – bare skrive, ikke præstere – bare skrive …

Tiden, samfundet, skolen lære os, at være produktive, rationelle og skabe resultater.  Vi skal nå egne eller andres mål, være procesorienterede. VIRKELIG! Processen er sat i system. Selve dét at være i Nu’et, er en præstation!
Det har taget noget om sig, siden jeg var barn for 30-40 år siden. Der er ikke et område i vores liv, i vores hverdag, der ikke er blevet dissekeret af velmenende eksperter. Søvn, mad, sex, relationer, arbejde, familie og motion … alt er sat ind i kontekster og systemer. Effektiviseret liv. Alt skal eller kan forstås. Du behøver ikke være særlig ihærdig for at finde en løsning på dit fordøjelses besvær, dine motions vaner – eller manglen derpå. Du kan søge hjælp online eller hos en terapeut, hvis der er knas i … jah, hvad som helst. Hvis du tvivler lidt på din kreativitet, er der et væld af muligheder for, at udvide og udvikle den og dig, også. Det er faktisk lidt noget lort.

I dag vil jeg slå et slag for ikke at skulle – ikke at ville, andet end bare, at skrive. Her er det umuligt ikke at nævne Julia Cameron, aka: bogen: Kreativitet. Hvis du ikke har den stående på din bogreol, så skriv den på din ønskeliste, eller skynd dig at købe den. Den er Genial. Det er den eneste af hendes bøger der findes på dansk. På engelsk er der en heeel masse flere af hendes bøger. The Right to Write, er en anden god bog af hendes, om at skrive kreativt og intuitivt. Måske du har hørt om hendes ide: at skrive ‘morgensider’.
At skrive morgensider, går ud på bare at skrive 2-3-4 sider – i hånden – hver morgen. Sætte pennen til papiret og bare skrive … ikke tale bare snakke. Ikke finde på … bare skrive. Det er ret lækkert.
Nathalie Goldberg, er en anden forfatter og kreativ lærer der anbefaler morgensider. Hun er også en fantastisk fortolker af, at leve et kreativt liv, med pennen som udgangspunkt.

(Et PS, midt i det hele: Jeg er stor stor lydbogsfan. Så hvis du forstår bare nogenlunde engelsk vil jeg her anbefale Audible.com. Det er en amerikansk lydbogsservice, ala Storytel. Jeg lytter cirka 2-3 bøger om måneden, alt efter om det er en roman på 6 timer eller 17  timer. Det koster mig omkring 150,- kr. I abonnement for 2 bøger. -Og så er der nogen der læser højt for mig! Yay! Jeg cykler, gør rent, nusser eller ligger og feder den mens jeg lytter. Det er fabelagtigt. 1 bog pr. Måned koster 100,- kr.

Nå men tilbage til dét at lytte, og bare skrive dét ned som kommer til os. Ikke at tænke og være fuld af retning mod et mål, med det vi skriver. Men at lytte, ikke tænke på i morgen … eller den næste sætning. Wordcount er udelukket. Bare lyt, og skriv!
“Åh, men altså, det er bare vrøvl og krusseduller der dukker op på siden.” Ja, det er det nok, men som alt andet, så er flow-skrivning noget der kræver tid og tillid. Forfatteren Niel Gaiman (ja jeg smider om mig med navne i dag.) – siger, at en ung forfatter har én million ord der skal ud, før der kommer noget godt … måske ikke, måske når du frem til noget lækkert inden da. (Forhåbentlig, én million er fand’me mange ord, apropos det indlæg jeg skrev sidste tirsdag – ca. 1.100 romaner.)
“Tilbage på sporet Maj!” Jeps: Udgangspunktet for at skrive, må altid være dét: at skrive. Ikke producere. Bare skrive.

Det er meget let, som nævnt i indledningen, at ville noget, med det man skriver. Derfor er det også meget fristende at forsøge at kontrollere det man skriver. Men kære ven, læser, skriver … træk lige vejret en gang. Det, der kommer før metode og teknik er at skrive. Det er simpelt, ingen teknik kan holde din historie hvis du ikke sætter bogstaver sammen, danner sætninger, lære at lytte til det dit hjerte synger til dig. Problemet er bare, at det er vi ikke så vandt til: At lytte til hjertet, og følge den melodi der kommer derfra.
Når vi først begynder at skrive det som lige umiddelbart er inde i vores hoveder, maver – hjerter, så er det tit de helt nære ting som: min kæreste gjorde sådan og sådan i dag, eller jeg skal have frikadeller til aften og jeg har tænkt mig at putte feta i dem … trivielle ting. Det vi leder efter, når vi skriver, ligger bag det umiddelbare. Bag frikadellerne og kæresterne, eller inden i dem.

Lad mig komme med et eksempel: jeg skrev engang på en synopsis til en film. Pigen var indlagt på hospitalet og ville på en springtur, med en fyr som også var indlagt på livstid. Da hun inde på sygeplejerskens kontor, åbnede en skuffe for at finde nøglen til medicinskabet, så hun (og jeg) en skalpel kniv ligge under nogle papirer. Jeg (forfatter-mig) fattede ikke hvorfor den poppede sådan ud i det billede jeg var ved at beskrive, jeg havde jo bestemt mig for, at hun skulle finde den forbandede nøgle. Men kniven blev véd og véd og véd med at dukke op, selvom jeg ignorerede den i stor stil, mens jeg skrev videre på min synops. Indtil … HA! … indtil jeg kom til slutningen af filmen/synopsen. Pigen skulle bruge skalpel kniven til at redde sin ven! Bum. Det var virkelig et *Heureka moment for mig. Jeg forstod pludselig hvad det ville sige at lytte mens jeg skrev.
Jeg forstod, at dét jeg gjorde som skuespiller når jeg bare vidste hvor i rummet det var bedst at stå, hvordan mit stemmeleje skulle være, hvor hurtig eller langsomt min karakter skulle bevæge sig … det var det samme, som det jeg lige havde oplevet som forfatter. Jeg så det for mig, jeg vidste det, jeg kunne mærke sandheden i det. Det var bare sådan det var. Sådan er det også når du bare skriver, ikke tænker, men bare skriver. “Uden helt at vide hvorfor, snuppede hun også skalpel kniven …”

Så, øvelsen er: at lytte og skrive det du hører, se og skrive det du ser, mærke og skrive det du mærker.  -Og det ér en øvelse, det er noget der kan trænes. Der ér noget inden i dig, som kan trækkes op i gennem al den slagger, du har i dit system af hverdag og virkelighed: må-skulle-burde-metoder og teknik. Og dét som kommer frem vil sætte dig fri. Det er sandheden, intet mindre. Du er unik, der er kun en af dig i hele universet. Skulle dét du har inden i dig ikke være fantastiskt? Jo da-Yoda! Det kan ikke være anderledes.

Det kan lyde svært, underligt, fremmed. Men jeg véd, at når DU kommer frem på siden, så ved du det godt. Du kan mærke det: det er let.
Faktisk, er det let, bare at snakke, ikke tale, bare snakke.

Kærligst Maj

*Heureka eller Eureka er et græsk udtryk, der betyder: “Jeg har fundet”. Det bruges som udråbsord for at fejre en opdagelse.

Her er et link til Julia Cameron.

Og til Nathalie Goldberg der læser sine egne bøger højt, med den skønneste Chicago accent, på Audible.

2 responses »

  1. “The Right to Write” findes også på dansk, her hedder den simpelthen bare “Skriv” :) Og du har ret, den er vildt inspirerende

    Like

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s