Disciplin’ – disciplin – frem for alt!

latest

Allerførst vil jeg sige mange mange mange tak, for alle de af jer der har kigget ind i de forgangne uger, trofast og tålmodigt uden at få gevinst. Jeg har netop arbejdet med den 3. måske (hvis jeg er heldig) – 2. sidste gennemskrivning af min næste roman. Derfor har jeg været nødt til at droppe bloggen, for udelukkende at fokusere på min Ilddåb – som den kære lille ny, hedder. Men skønt at se så mange klik og kig på siden, trofaste læser. Tak for det.

I halen på mit altomsluttende/altudelukkende skrivefokus, handler ugens indlæg selvfølgelig om disciplin og komfortzoner.

Disciplin’ – disciplin’ – frem for alt!
General Hathi fra Junglebogen, som du ser på billedet herover, er vild med disciplin. Det er jeg for så vidt også, men nogen gange går det bare galt. Som i Elefanternes March, der ledes af selvsamme General Hathi, får jeg ikke altid, drejet af i tide og ender med at få hele flokken af elefanter i nakken. Dér var lige én ting til, at huske, når du skriver din huskeliste for dagen: lad være med at fokusere så meget på at gøre-gøre-gøre, at du bliver blind for omgivelserne.

Når man går all in på disciplin, lukker øjnene, træder speederen i bund og bare hakker opgaver af, som en mejetærsker der spytter bigballer ud, så ender man med at male sig selv op i et hjørne. Nej … lad mig omformulere: Man ender med at mure sig selv inde i væggen.
Men inden du lukker hullet helt til, mørtler, spartler og cementere dit farvel til denne verdens sollys, så tænk dig om, træk vejret og vent.

Er din gøre-gøre-gøre-comfortzone blevet et fængsel?
Når vi taler om komfortzoner, tænker vi ofte på en lille tyk kvinde, inde bag et hvidt stakit. Hun står og læner sig lidt op af riven, mens hun drømmer om dét, der sker ude på de store åbne vidder bag stakittet. Vi indeholder hende alle. Hun vil rigtig gerne gå til springgymnastik, men er bange for trampoliner. Det er ikke hende jeg taler til her. Jeg taler til: plæneklipperen – buskrydderen – grønthøsteren: Kvinden som hakker sin To-do-liste i småstykker med sin spidse kuglepen. Kvinden der skriver, læser, retter og skriver noget mere på bekostning af familie, venner og det bankende hjerte, der længes efter at være en lille tyk kvinde bag et hvidt stakit, med nybagte blåbærtærter på køl i vindueskarmen. Kvinden, hvis komfortzone er: at gøre. Kvinden som har så travlt med at lykkes at hun har glemt at det er nok, bare at være til.

Sand kreativ disciplin er ikke, at gøre: skrive – researche – skrive – plotte – skrive – læse – skrive – notere – skrive – ogsåvidereogsåvidere.
Dét der ligger bag en god sund kreativ disciplin, er altid: Motivation. Motivationen er diciplinen. Ikke: at motivere sig selv til disciplinen: at gøre, men at være disciplineret i at holde motivationen oppe. – med fokus på at være.

Gammel bro
Jeg har set gamle dygtige skuespillere blive sejere og coolere med årerne. Jeg har set gamle dygtige skuespillere ryste mere end de unge, med årerne.
Jeg skal ikke kunne sige om jeg nærmer mig en cool gammel kunstner, eller om jeg bare ikke har oplevet rigtigt press endnu. Men jeg ryster ikke længere på hænderene når stormen fra deadlinens røde snor pisker mig i ansigtet fra mållinjens skarpe streg. Jeg har lært mig at forbinde mig til min motivation for at skrive, før jeg skriver. Hvis jeg glemmer det, og bare skriver for at skrive, er det ok, hvis ikke der er noget pres. Hvis ikke jeg skal nå i mål inden klokken slår. Men hvis jeg er presset for tid, så er det sindssygt vigtigt for mig, netop at tage mig tid. Tid til at mærke dén krog jeg har ind min motivation. Når jeg husker at mærke hvorfor jeg skriver, så går det hele meget, meget lettere. Hvis jeg skriver fordi fordi fordi – jeg skal skal skal – ellers kommer sgu’-manden og han slår sgu’ hårdt, så er det meget svært at holde dampen oppe i 4-6 uger op til en deadline.

Rarhed
Min motivation er: En rar følelse indeni. Fingrene på tasterne har i mange situationer, givet mig fred og frihed. Den følelse går ikke væk, heller ikke selvom jeg har en kniv for struben. – Selve dét at finde på historier, er en dejlig lease fra mit daglige liv. – At mærke karaktererne og høre hvad de har lyst til at sige, føles helt vildt rart. Jeg har i mit daglige skrivevirke, etableret et stærkt anker, der holder mig på plads under pres.
Der er mange ting der er min motivation for at skrive, men inde i kernehuset af det hele ligger frøet: rarhed.
Jeg kan skrive under press, fordi jeg, når jeg er kommet 10 minutter ind i opgaven får det rart. Alting falder væk. – Også selvom jeg, når jeg skriver ikke laver andet. Jeg skriver, sover 20 minutter, skriver lidt igen, spiser en mad, skriver, sover og skriver. Min opvask vokser, komfuret stinker af stegefedt, og vasketøjet begynder at boble over i kurven. Men det kan jeg kun fordi jeg har skabt et anker. (og fordi jeg har glemt det så mange gange, at jeg véd, at kasteop-grænsen ligger lige om hjørnet, hvis ikke jeg har det, bare nogenlunde rart.)

Disciplinér din evne til at være, mens du gør.
Hvordan gør man det? Hvordan kan man lukke familie, venner og vasketøj, ude i en uge eller en måned?
Svaret er igen: motivation.
Jeg plejer at sige til mine skuespillerelever, “hvis du er motiveret nok, kan du gå til Tyskland.”

At holde ild i sin kreative fakkel, er som at pleje et kærlighedsforhold. Der skal være tid, ro og rum til at mærke nærheden, kærligheden og varmen i hverdagen, så, når man går ind i en periode, med press og deadlines, så kan forholdet også sagtens klare de sure sokker og take-away, øjenmænd og fedtet hår.
Det er sådan du disciplinere dig selv kreativt, ikke ved at være en militærelefant AKA: General Hathi ét-to-ét-to taktik-krakiler, men ved at dyrke din motivation – hver dag – som en disciplin.

Tak fordi du læser med. Dette bliver så også mit sidste rigtige indlæg inden jeg holder sommerferie i hele juli og første uge af august. Så næste indlæg dukker op igen den tirsdag d. 9. august.

Rigtig god sommer til alle

kærlig hilsen Maj

About Maj Johansen

Hi I'm an artist living in Copenhagen Denmark. Thanks for stopping by

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s