Den grimme ælling og Nerve Gerda

Posted on

Den grimme ælling

Jeg har altid hadet den Grimme ælling. Hadet at : Hvis du stiler efter at blive til noget særligt, så skal du også regne med at prisen bliver derefter! … vi er noget særligt! sådan er vi født!

Du fortæller din egen historie
I mange år fandt jeg det ulideligt når jeg faldt af vognen, på en eller anden måde. Når jeg ikke var optimal, og måtte kæmpe – virkelig kæmpe – for at få resultat. For det betød at jeg lagde brænde på mit grimme ælling bål.
Det betød, at min historie var med til at skabe myten om den grimme ælling. Jeg var med til at genfortælle historien om at : man skal gå så grueligt meget igennem her i livet … Og hvis man går grueligt nok igennem, så bliver man til en svane … ja tak. Hvis man da ikke er død forinden.

Jeg tror ikke på det der med, hvis du ruller dig i brændenælder så får du en finere hud end alle de andre og en skønne dag vågner du op og er en svane … og først nu har du fortjent din nyvundne skønhed … (for skønhed er lig med lykke … det véd alle jo!) jeg tror det er noget vi vælger, fordi vi ikke véd hvor fantastiske vi allerede er.

Jeg har virkelig lagt meget godt materiale (læs nedture) i den prøvelses-potte der skulle blive til guld for enden af regnebuen … på trods af, at jeg hadede den grimme lille lorte ælling … og måske derfor hadede jeg den lille skiderik … hvem véd hvad der kom først … ællingen eller ægget?

Nye øjne
Med tiden er jeg begyndt at se anderledes på det, den og mig. Det er sket i etaper. Men jeg husker første gang jeg sad på en trappe – hvor jeg havde røget en helvedes masse smøger – og røg en smøg. Pludselig besluttede jeg mig for at holde op med at forstå a-l-t.
Jeg havde i årevis forsøgt at regne livets kode ud, at gøre og opføre mig på bestemte måder for, at opnå bestemte resultater som altid endte i det samme resultat : En røvfuld.
(Trivia : Einsteins udlægning af sindssyge er : når en person gentager samme handling igen og igen og forventer et nyt resultat.)
Så jeg tænkte : Jeg holder op med at forstå det her, der er ikke noget at forstå. Hvis jeg holder op med at forstå så er der ikke andet tilbage i mig end at være. Og når jeg bare Er, så er jeg faktisk ok.

Nerve Gerda
Mit ego ding’ede ind med øredøvende nervelammelse, lad os kalde hende – Nerve Gerda : “Du kan ikke bare holde op med at kæmpe. Du er nødt til at gøre dit og dat, vi kan ikke bare være. Du er bagud på point lille uduelige menneskeklump! …. Hallo du er nødt til at søge efter sandheden ellers dør du-vi-JEG! HALLO!! Du kan ikke bare holde op med at kæmpe og knokle. Kom nu vi fortsætter bare, pyt med i dag, det var en svipser … I går fandt vi én vej mere … ok, det var den forkerte, men kan du ikke mærke at vi er tættere på nu, end nogensinde! … Vi finder sandheden i morgen, det tror jeg helt sikkert … hør nu! Hvis du mister modet på livet så … så … så …”

Men jeg var holdt op med at høre efter. Hver gang jeg fik en negativ tanke ind i hovedet, sagde jeg bare : hold mund.
Til problemer (store … og …. Økonomiske!) … sagde jeg bare : hold mund.
Nerve-Gerda blev véd og véd med at kalde på mig. Hvis jeg svarede hende, lød det sådan cirka sådan her : “Ok, så vis mig én god ting vi to har opnået sammen? … Hvad nytter det at knokle! … Ikke en skid! … Nej du, det her gider jeg ikke mere … du lover mig guld og grønne skove og hvad har du givet mig? Ikke en skid! … jeg har løbet op og ned, til højre og venstre … jeg er løbet IND i ting, for God sake … og det har ikke givet svar. Jeg har solgt mit hjerte, spist middag med djævelen. INTET af det har virket. INTET af det har givet mig en lykkefølelse der har varmet mere en pis ned ad benet på en kold vinterdag. Nu tier både du og jeg stille i en rum tid, og så ser vi hvad der sker.”

Nerve Gerda peb : “Du ved ikke hvad der er på den anden siden af ikke-gøren. Men det gør jeg. Der er : slemme piger, alle adgangskort til alle klubber – også de dårlige – bliver slettet. Der er toge der er kørt for længst. Der er økonomisk ruin. Alle slikbutikkerne er lukket på dén side af tilværelsen. LIVET ER AFLYST derovre!”
“Alt dét du lige har nævnt er dét jeg har oplevet sammen med dig. Du kender kun det du kender, og det keder mig. Jeg vil se hvad der er på den anden side af stilheden.” Svarede jeg.

Så holdt vi begge mund i nogle måneder. Nerve Gerda fik møvet sig ind, i mit liv igen, blev skubbet ud igen. Hun er her stadig. Men hendes stemme er svag men den er der.
Hun er god til at finde fejl og bekymre sig. Jeg bruger hende til at hjælpe mig når jeg skal noget stort … som nu hvor jeg er ved at lægge sidste hånd på min 2. Roman.
Hun giver mig en liste over “Ting jeg skal bekymre mig om,” jeg oversætter den til : “Ting jeg skal være opmærksom på.”

Jeg er smuk du er smuk.
Jeg vidste godt at alt er smukt … at det kommer an på øjet der sér … men fra dén dag på trappen, med smøgen, vidste jeg det med kroppen. Ikke med hjernen men med hjertet. Følelsen af at jeg var ok, kom ikke ud af det jeg gjorde, men det jeg var. Jeg fandt ud af at jeg har en iboende værdighed. Jeg har lov at være her, jeg er ønsket og velkommen. Lige meget om jeg gør eller Er. Idéen om hvem jeg er er min og mig. Grim eller smuk, det er op til mig … og deri ligger forvandlingen fra at være et menneske der er kreativ og gerne vil, til kunstneren der véd … at hun er smuk … og forhåbentlig vidste den gode Hans Christian også hvad det vil sige at være en svane og føle sig smuk, indefra og ud, så vel som ude fra og ind.

Hvad end kunstneren laver marmelader, maler eller cykler virkelig pænt … så har hun en iboende værdighed og en viden om at: at være er nok.

About Maj Johansen

Hi I'm an artist living in Copenhagen Denmark. Thanks for stopping by

3 responses »

  1. Kære Maj

    Tusind Tak Endnu en gang.

    Jeg savner dig, på mange måder, noget så grufuldt.
    At jeg ikke kan løbe ind i dig i min hverdag.
    Dit smukke og kærlige hjerte.
    Jeg savner at kunne se dig i øjnene og tale med dig…

    At jeg ikke tog din åbenhed denne dag for 4 år siden mere alvorligt, nager mig! Undskyld

    Jeg vil takke mange gange for at jeg kan gå ind på din blok og læse og mærke Maj

    Din hilsen fra talen til mig har jeg hængt op på væggen. Den giver mig rigtigt meget!!!

    Jeg håber at jeg har givet noget tilbage til dig som du kan bruge. Ellers kommer det en dag på det rigtige tidspunkt…

    De Kærligste Hilsner 😃☀️
    Martin

    Liked by 1 person

    Svar
    • Kære Martin
      Jeg har selv haft mange lærere jeg holder meget af. Du er én af dem. Mange tak for de dejlige ord. … og ps husk at tiden er en illusion … den dag for 4 år siden er også lige nu.
      “Alle forskere ved, at fortiden, fremtiden og nutiden kun opretholdes via en fælles vedholdende illusion.” Albert Einstein.

      Like

      Svar
  2. Pingback: Resten er tavshed … | Forlag Small Pockets of Wind

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s