Karakterarbejde – koncentrationspunkt 1

Posted on

15571527389_000fea4c38_z

Mange forfattere skriver lange baggrundshistorier om deres karakterer. Hvor kommer de fra, hvor er de på vej hen, hvad ønsker de at opnå i livet, hvad har de behov for i livet … skriver historier om karakterens mødre, fædre, klamme onkler, og hyggelige Bedstemødre. Listen er uendelig.
Som skuespillere bliver vi bedt om det samme, når vi skal udvikle en karakter.
“Hvor kommer du fra, nu, lige før du træder ind i denne scene?”
– Eleven begynder at væve omkring karakterens rejse i livet : “- hun er i vildrede, og håber at finde svar, når hun møder sin elskede bror.”
“Nej jeg mener, hvor kommer karakteren fra, helt fysisk … lige nu?” Spørger læreren.
Eleven er tavs en tid. (Det står ikke i manus … heller ikke mellem linjerne.)
“Maj?”
Eleven peger bagud med tomlen, “øh altså jeg stod lige ude på bagscenen og snakkede med Benny …”

Lineær versus cirkulær tankeform.
Det er udemærket, for mange, også for mig, at skrive og uddybe karakterens baggrundshistorie. Men jeg kender en genvej, der er nem, sjov og meget mere lige til. Du får en bid af den i dag, og lidt mere næste tirsdag.

Det er vigtigt at kunne relatere meget præcist til din karakter, så hendes reaktioner og dialog, bliver så troværdig som muligt. Her kan det hjælpe at skrive sig helt ind i hendes barndom og ungdom, prøvelser og sejre. Det kan give dig stof til at beskrive måden hun er på, måden hun lever på. Stof til at finde ud af hvorfor hun vælger en Kinesisk restaurant frem for en Italiensk.
For mig bliver det for mentalt. Jeg mener : som de rigtige mennesker vi er, du og jeg, så gør vi noget virkelig vildt shit ind i mellem. Der er simpelthen foregået så meget i mit liv, at ingen kan tænke det frem. Det sker bare. Myriader af oplevelser lægger grund til mine valg : blikke og berøringer – ikke berøringer – tyndskid – sommerkjoler – julestjerner – blyanter – øl – første flækkede negl – smagsløg …
Det vi kan skrive os frem til, i forhold til en karakters baggrundshistorie er ok, og kun godt nok til at opstille et simpelt skelet ud fra. Bum! Et skellet der er rart at have, helt sikkert. Men det er skabt af min lineære hjerne og derfor, alt, alt for simpelt i forhold til den omni-presente-karakter jeg fortæller historie om.
Cirkler er langt stærkere end linjer, i min bog … hvis det giver mening?

Introduktion af koncentrations punkt
Jeg er metode skuespiller. Jeg har trænet Michael Chekov metoden meget koncentreret i 3 år, og efterfølgende arbejdet med den on-off i 20 år.
Nu vil jeg, for første gang, forsøge at omskrive den – ellers meget fysiske skuespillermetode – til en non-fysisk forfattermetode.
Som en kort introduktion kan jeg fortælle at et koncentrationspunkt, er et sted på karakterens krop hvorfra fokus går. Når du er fuldt og helt fokuseret på dette punkt, vil du opleve “magi”. Det giver nemlig en afsmitning, på både psyke og fysik. Du vil opleve en ændring i din karakters fysiske fremtoning. Ændring af stemmeleje og et ændret ordvalg/sprogbrug.
Koncentrationspunktet kan være en hel konkret genstand, som vi genkender fra vores fysiske verden. Eller en abstrakt form, der er lavet af et kendt stof som : metal, træ, silke eller jah … gelé. Det kan være en genstand der har bevægelse, eller en statisk genstand.

Øvelse 1, sommerfuglen :
Jeg går ud fra, at du ved hvordan din karakter ser ud, bare nogenlunde. (Det kan ændre sig nu… og har egentlig ikke den store betydning) Men som udgangspunkt ved du nogenlunde hvordan hun ser ud. Høj/lav, lys/mørk, tyk/tynd osv. – Bare vælg noget.
Forestil dig at hun har en sommerfugl på skulderen. Sid eller stå lidt med den idé/billedet af at du/din karakter har en sommerfugl på skulderen.
Vær konkret:
Hvor stor er den?
Hvilken farve har den?
Er den varm eller kold?
Er det rart at den er der, eller er det væmmeligt?

Allerede nu, burde du have en ny fornemmelse i kroppen.
Forestil dig, at alt hvad karakteren siger eller gør får en afsmitning fra sommerfuglen. Hvordan bevæger hun sig, når den sidder dér. Hvordan ser hun ud når hun drejer hovedet? Hvordan føles hendes arme og ben?
Virker hun som en stærk personlighed? Eller virker hun som en hun vævende og irriterende person på andre mennesker? (På nogle.)

Skriv nogle sætninger hun kan lide at bruge. Det behøver ikke at give mening :
“Marmelade … marmelade … boysenbærmarmelade …”
“Klapre den låge altid så hårdt? Klapre .. Klapre … klapre den låge altid!”

Hvis billedet og følelsen i din krop, af at have sommerfuglen siddende der, er stærk, kan du skrive herfra i uger eller måneder.

Realismens irrelevans
Realisme har ikke rigtig nogen relevans her. Jeg har eksempelvis spillet en advokat, der som koncentrationspunkt havde smukt dekorerede Romerske benskinner på læggene. Det gav mig/hende en meget fokuseret gang, stærk jordforbindelse, og fordi mit koncentrationspunkt var af metal, også et enormt klart sind. Der var ikke meget der kunne slå hende ud af kurs. Vi improviserede live, lige dér, foran publikum, i den forestilling. Mit koncentrationspunkt gav mig mange dejligt skarpe replikker. Yay!

Øvelse 2, træpladen :
Jeg går ud fra, at du ved hvordan din karakter ser ud, bare nogenlunde. (Det kan ændre sig nu… og har egentlig ikke den store betydning) Men som udgangspunkt ved du nogenlunde hvordan hun ser ud. Høj/lav, lys/mørk, tyk/tynd osv. – Bare vælg noget.
Forestil dig at han har en træplade siddende inde i venstre side af kroppen.
Sid eller stå lidt med den idé/billedet af at du/din karakter har en træplade siddende i brystet.
Vær konkret:
Hvor stor er den?
Hvilken farve har den?
Er den varm eller kold?
Er det rart at den er der, eller er det væmmeligt?
Er den fast og hård, er den smuldrende og blød?

Allerede nu, burde du have en ny fornemmelse i kroppen.
Forestil dig, at alt hvad karakteren siger eller gør får en afsmitning fra træpladen. Hvordan bevæger han sig, når den sidder dér. Hvordan ser han ud når han drejer hovedet? Hvordan føles hans arme og ben?
Virker han som en stærk personlighed? Er han svagelig eller dominerende?

Skriv nogle sætninger han kan lide at bruge. Det behøver ikke at give mening :
“Træfsikker … træfsikre skudsmål … skyder … træfsikkert.”
“Av, av, av … tryk … det trykker … det trykker så … trykker i mit hjerte … av, av, av.”

Hvis billedet og følelsen i din krop, af at have pladen siddende dér, er stærk, kan du skrive herfra i uger eller måneder.

Skift punktet ud
Du kan meget let og simpelt skifte mellem disse to koncentrations punkter mens du skriver. Der er ikke umiddelbart nogen logik i forhold til hvor, hvem eller hvad der sker i scenen, men lur mig om ikke din intuition har fået lov at finde det bedste frem til dig.
Hvis ikke, det du “får” af billedet på karakterens koncentrationspunkt virker, så lav et nyt.

Jeg anbefaler også at bruge forskellige koncentrationspunkter til én karakter i forskellige situationer.
Du kan eks. skrive om en cool detektiv, som har en rusten kniv siddende i det ene skulderblad. Det giver en klar afsmitning i personlighed, stemme og kropssprog. Men når han så er samme med sine børn, aktivere du/han, en lille rapand i en glaskugle på venstre hånd. Det vil hjælpe ham til at være mere varsom og kærlig i sin fremtoning.

Jeg fortsætter arbejdet med koncentrationspunkter næste tirsdag … indtil da, rigtig god tur.

One response »

  1. Pingback: Historien under isbjerget | Forlag Small Pockets of Wind

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: