Hold ild i din kreative fakkel

Posted on

iStockphotoThinkstock-dogsled-2-e1350332968814

Hvordan bliver man véd og véd og véeed med at holde gang i den kreative ild?
Vi kender det allesammen. Kreativiteten blusser op, varmer og fodre os, lige indtil nogen pisser på den. Det kan være din familie, samfundet eller dig selv.
Der er forskellige scenarier for vores møde med vores kreative indre. Og så er der forskellige scenarier der kan kvæle dem. Her er et par stykker, måske genkender du nogle af dem :

Scenarie A : Stjernekasteren.
En morgen står den dejligste idé pludselig og banker på døren og siger “hey! Skal vi ikke lave noget fedt sammen?”
Som det glade barn du er, smiler du og siger : “JoDa!”
I starten går det meget godt. Venskabet varer nogle timer, måske endda dage eller uger. Andre gange går der kun 45 sekunder før inspirationen smutter igen … fyrværkeriet falmer og bliver til en træt stjernekaster … fzzzz …. du står alene i entréen, med en underlig lugt i næsen og et lille stykke forkullet ståltråd i hånden. Du kan ikke få ild i lortet igen, lige meget hvad du gør.
Kreativiteten har forladt dig og du er overladt til dig selv og din egen viljestyrke, hvis du skal have gennemført dit projekt. Det er ok, for du er stærk. Din skaberkraft har fået et slag, men du fortsætter.

Scenarie B : Den falske ven.
Andre mennesker ser underlige ud i hovedet når du fortæller om din idé. Måske er der endda nogen der siger .. “Aah … tror du nu det er en god idé med et ostemejeri … nu du er laktoseintolerant?”
Når du på 7 måned ikke kan ses med dine venner fordi “du lige har gang i noget enormt vigtigt!”- forsvinder alle de opmuntrende ord der var som vind i dine sejl … tavshedens kolde vind fra familie og venner er somme tider mere barsk end ord.
Realiteter, tidspres og andre kedelige faktorer sander din fine fakkel til. Du står igen alene entréen, denne gang med fødderne begravet i sand.
Verden har forladt dig og du er overladt til dig selv og din egen viljestyrke, hvis du skal have gennemført dit projekt. Det er ok, for du er stærk. Din skaberkraft har fået et hak, men du fortsætter.

Scenenarie C : Dødsstemmen.
Endelig er der din egen døds-stemme. Du kender den godt :
“hey Idiot!” – “ja dig! Det er dig jeg taler til!”
“Hvad har du gang i!” –
“hvad tror du ikke de andre tænker?”
“Det dér!… ha, ha … det bliver aldrig til noget!”
Inspirationen forlod dig for flere måneder siden, din sidste ven har lige skåret dig af sin Facebook liste. Dødsstemmen har overtaget indersiden af din hjerne. Tårerne triller ned af dine blege kinder mens du står i entréen og spidser den knækkede blyant.
Stoltheden har forladt dig og du er overladt til dig selv og din egen viljestyrke, hvis du skal have gennemført dit projekt. Det er ok, for du er stærk. Din skaberkraft har fået et spark i skridtet, men du fortsætter.

Ind på scenen træder den værste og den allermest snedige fjende. Den 13. fe …
(Hun er iøvrigt et wild card, der kan dukke op når som helst, og hvor som helst i processen. Før, efter, eller hele vejen gennem et projekt.)

Scenarie D : Klynkemunden.
“Åh please ikke idag … ikke nu … måske om lidt.”
“Mand hvor er jeg træt, måske er jeg syg.”
“Please … bare en halv time på sofaen.”
Vi holder løfter overfor (de fleste) andre mennesker, vi lyver ikke (så tit) overfor andre mennesker og vi møder op på jobbet (næsten) hver dag, – bare fordi det er sådan det er.
Men når klynkemunden giver genlyd inden i os, er det tæt på umuligt, at holde de løfter vi har givet os selv i kreativitetens navn.
Stoltheden har forladt dig og du er overladt til dig selv og din egen viljestyrke, hvis du skal have gennemført dit projekt. Det er ok, for du er stærk. Din skaberkraft har fået en skovl i ansigtet, men du fortsætter.

MEN hvis Klynkemunden får overtaget mister du dig selv. Din viljestyrke kvæles, og både du og dit projekt dør. Det er ikke ok.

Det er meget moderne at tage vare på sig selv, at lytte til sit indre barn og … ikke presse sig selv for hårdt. Det er helt ok med mig.
Det er helt ok, bare at slippe overpræstations-samfundets-pligt-tøjler og forlænge sin arm, med en fjernbetjening, HBO og en stor skål slik. Selvfølgelig.
Men venner! Der er stor forskel på Klynkemunden og “det sårede indre barn”.
Det indre barn skal have varm mælk med honning (og i terapi, hvis det bliver véd og véd og vèeed med at sige “please, jeg trænger til en pause.”)
Klynkemunden skal have fingeren. Du er stærk. Din skaberkraft ukuelig. Og inspirationen vender altid tilbage … ikke til en fuser … men til dig!

Så her kommer den helt brandfarlige sætning : Det er ok at ignorere sine følelser.
Klynkemunden har kun lov til at få 2 minutter af din tid. Resten af piberiet skal bare stoppes!

Derfor skal du altid, i din entré have en skuffe med følgende remedier :

  • Gaffa
  • En hjelm
  • En hundeslæde
  • – og syv vilde hunde.

Så når du står i entréen og Klynkemunden banker på, lukker og låser du døren. Taper brevsprækken over og spænder hjelmen! Se så at komme hen over isen! Fuck følelserne!

Her er tre ting som kan holde Klynkemunden fra døren :

Gør noget aktivt, hver dag, for at holde dit projekt vibrerende og levende :
1 : Tænk på projektet som perfekt og færdigt. Drøm, lyv, gæt og sovs dig ind i fede vibrationer af at være færdig på den bedste måde.
2 : Løb, dans, cykel’! – Få din træthed, ugidelighed, eller din præstationsangst svedt ud gennem kroppen. Der er ingenting som hjerteslag, der kan tømme overstimulerede nervebaner for dårlig juice. Efter en god gang motion, (måske bare en gåtur) er din krop og hjerne mere klar.
3 : Luk øjnene og mærk efter hvad det var der gav dig en fed følelse, sidst du arbejdede på dit projekt.
– Var det tanken om det færdige resultat?
– Var det selve processen?
– Var det en “jeg skal vise verden at jeg godt kan!” – fed følelse.

Når vi skaber handler det altid – ikke kun nogen gange – men altid! – Om at vi gerne vil have gode følelser flydende rundt i kroppen. – Og Klynkemunden er ikke en god følelse. Hun er bare irriterende. Så klap hende kærligt men hårdt på kinden, send hende på charterferie. Du har vigtigere ting at tage dig til end at bygge en bro til ingenmandsland sammen med hende.

Synes du jeg er for hård ? … Læg en kommentar … og/eller læs … blogindlæget “Lyt når hjertet taler.”

About Maj Johansen

Hi I'm an artist living in Copenhagen Denmark. Thanks for stopping by

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s