Sådan skriver jeg en roman

T90MXGQG3X.jpg

En (åbenbart) legendarisk reklamemand: Eugene Schwartz, har sagt noget som gør mig meget glad :  “Copy is not written, copy is assembled”
Altså : “Tekst bliver ikke skrevet. Tekst skal samles.”
Det er dagens emne, hvordan jeg samler min tekst så den bliver forståelig for dig som læser. For guderne skal vide … og nu dig, at det hele er ét stort rod, når det fosser ud af fingrene og ind på skærmen.

Det er altså slut med at filosofere her på bloggen … for en tid. De næste ugers indlæg kommer til at handle om teknik og taktik i skriveprocessen. Så hæng ud her sammen med mig hvis du skriver, komponere eller koreografere. For nu vil jeg fortælle hvordan jeg fortæller historier, det kan være der er noget du kan bruge.

Pantser eller plotter
Groft set deler man forfattere ind i to grupper. Plottere og Pantsere. Forfattere der planlægger og plotter sig frem til historiens handling, kaldes plottere. Og forfattere der sidder på deres buksebag og skriver frit fra leveren kalder man Pantsere.
Faktisk er der ikke mange forfattere der er vilde med at indrømme at de plotter. Så jeg kan ikke lige komme op med nogle eksempler. Men nogen gør, og lur mig om ikke en vis George R.R. Martin har sig et plot-sheet eller to, til at holde styr på karakterer, kongeriger og intriger.

Jeg gør ligesom når jeg underviser unge skuespillere – jeg planlægger noget og så afviger jeg fra planen når eleverne viser mig hvilke kroppe de har med den dag. Sådan er det også med mine historier. Jeg kan følge nok så lækker en opskrift, men når karaktererne får liv på siden, er der nye boller på suppen, planerne ændres og historien drejer derhen hvor den nu vil/skal hen.

Aristoteles
Jeg har selv stået på gulvet som skuespiller i over 10 år og helt fysisk øvet, begyndelsen midte og slutning. Bevægelse efter bevægelse, scene efter scene og hele forestillinger, – alting indeholder Aristoteles’ formel for en historie, begyndelsen midten og slutningen. Buen der bærer enhver historie.
Han er kendt for denne fine udlægning : “Et hele er det, som har
begyndelse, midte og afslutning. Begyndelsen er det, som ikke nødvendigvis følger efter noget andet, men efter hvilket der naturligt følger eller sker noget andet.
Slutning derimod er det, som selv naturligt følger efter noget andet, enten som noget nødvendigt eller som noget sædvanligt, men som ikke efterfølges af noget
andet. Midte er det, som både selv følger efter noget andet og efterfølges af noget andet. Velkomponerede plot må derfor hverken begynde eller slutte et vilkårligt sted,men de bør følge disse angivne retningslinjer.”
Aristoteles er altså ophavsmand til de forskellige fortællestrukturer vi bruger i dag. Hollywood-modellen og andre smarte Story structures. De kan være meget dejlige at følge med alle deres vejledninger, og det gør jeg bestemt også.  Men venner! – en begyndelse, en midte og en slutning, er alt hvad du har brug for når du skriver, komponere, eller danser en historie. Resten er at fylde mellemrummene ud. Klaske mørtel ind mellem stenene, på en forførende og fristende måde, der lokker læseren dybere og dybere ind i skoven.

Så altså helt konkret
Jeg plotter så godt jeg kan, (og aldrig slutningen, den kommer først efter 3. Eller 4 plot runde.) Når jeg har plottet så godt jeg kan første gang, så skriver jeg der ud af, før jeg igen plotter om. Nu er der jo lidt mere kød på historien og karakterernes veje udvikler sig. Der er altså mere “plotte-ler.”
Det sværeste når man skriver en roman er at afslutte. At skrive til den er færdig. De fleste anbefaler at man skriver og ikke ser sig tilbage. At skrive uden at gennemlæse det du allerede har skrevet, og først når du har en skrevet en slutning, så må du kigge.
God idé, men det gør jeg heller ikke. Men jeg har også været kreativ i mange år, jeg er ok med at lave noget grimt og umuligt. Jeg har elefanthud. Det slår mig ikke ud, at gennemlæse noget der slet slet ikke hænger sammen. For mig er det bare en del af processen. Første udkast af en hvilken som helst kreativ proces er virkelig ikke køn. En roman er ingen undtagelse. Forestil dig en halvsidelammelse i en krop på speed med kontrastvæske i blodet … inde i en MR scanner.

Her er en liste med de faser jeg som regel går igennem, efter mit første spinkle plot er skitseret :
Trin 1 : Popcorn hjerne
En turbulent og energisk tid. Idéerne vælter ind i hovedet og ud på papiret, scener, replikker og karakterer, konflikter og lækre linjer og ord. Det sker ret ofte at jeg i den periode føler mig skæv, svimmel og desorienteret. (Det er sgu’ ikke løgn, virkeligheden sejler for øjnene af mig.) Jeg kan have svært ved at samle mig om praktiske opgaver og bliver meget rastløs.
Trin 2 : Fang tøjlerne
Jeg begynder at skrive mit første løse plot ned, og sletter stadig ikke noget, lader alting stå åbent. Jeg plotter frem til ca en tredjedel af projektet, altså ingen slutning. Så begynder jeg at omrokere tekster, og skriver historien igennem 1. gang.
Så plotter jeg sgu igen. Plot, plot, plot. Læser løst igennem og skriver igennem 2. gang. Plotter her og der … skriver rundt omkring. Dette er en yderst pinefuld periode, for både mig og projektet. Vi har her begge, en meget stor mulighed for at dø af skam, elendighed og selvmedlidenhed. “Hvad nytter ALT det her arbejde, når du ikke kan få lortet til at hænge sammen, og selv hvis du ku’ dét! -Så har du ingen slutning!”
Trin 3: Struktur arkitektur og slutning
Jeg arbejder videre på at skabe struktur og overblik, kommer op med nye scener der kan bruges som overgange, og udvidelse af historiens plot. Et stort OBS!
Helt til nu … måske 3 til 8 måneder inde i processen alt efter om jeg skriver et drama til teatret eller en  roman, mangler jeg stadig den alt afgørerende slutning (… så du lige det? 8 måneders arbejde hænger nu i en tråd, (min vilje) – der er så tynd at den ikke engang ville kunne bære et støvkorn i et lufttæt rum! …) – Og først nu, ankommer slutningen i min hjernes banegård. Jeg kan næsten ikke se den for alle de ubrugelige forslag der fosser ned af perronen, men dér midt mellem min selvudslettelse og et væld af dårlige slutnings-forslag, kommer den gående. Rolig og distingveret, som om det er mig der er en hystade. “Du véd jo at jeg altid kommer før lukketid, så slap nu af og nyd min ankomst” synes den at sige. Jeg græder måske lidt, men alt er godt.
Når jeg har slutningen, falder alle nerver væk. Skide være med de 3-4 gennemskrivninger der venter mig. Nu ved jeg, at min historie kommer til at leve.
Trin 4: Om og om og om igen …
Dette trin er bare stille og roligt masser af arbejde. Stadier af kedsomhed og fryd, vælter ind over mig, (dog aldrig samtidigt.) Det ser vildere ud end det er. Jeg er meget loose med min perfektion, vil hellere arbejde i et vidst tempo, end at rette scener og handling, alt for stramt til, for kun at skulle strege ud og skrive om senere. Men her kommer de i liste form:
A: Jeg printer og holder pause. (Manus ligger og modner. Jeg skal kunne se på det med friske øjne.)
B: 1. gennemlæsning, manus gennemskrives 3. gang.
C: Jeg printer og holder pause. (Gerne 3 uger.)
D: 2. gennemlæsning og håndskrevne rettelser på papirsiderne. Så skriver jeg rettelserne ind, (kan tage op til 4-5 uger.)
E: Jeg printer og holder pause.
F: 3. Gennemlæsning og håndskrevne rettelser på papirsiderne. Så skriver jeg rettelserne ind, (kan tage op til 2-4 uger.)
At pudse kødet af – pynte kagen – lakere neglene
… så er der fest. Min roman er færdig! … øh, nøh! Min roman er klar til betalæsere og redaktør. (Betalæsere er unge og voksne der frivilligt melder sig som prøveklude. De læser min roman, og svarer på et spørgeskema, om karakterer, handling og forståelse.) Samtidig går den professionelle redaktør i gang med at læse. Hun vender tilbage med rettelser, som vi gennemgår minutiøst. Og så … skriver jeg sgu lige hele skidtet igennem igen.

De små vigtige tegn
Nu kommer korrekturlæseren ind i billedet. Jeg er ikke meget for korrekt tegnsætning, men det er noget man må bøje sig for … jeg er dårlig til at være korrekt, men så er det jo heldigt at nogen bare har styr på det shit.
Nu er jeg færdig. Mange milepæle er nået … har jeg fortalt at man skal huske af fejre de små sejre … på nuværende tidspunkt har jeg nok spist, 7 rejemadder og 4 flødekager.
Det er en fantastisk følelse at gøre et projekt færdigt til tryk … til scenen … til at leve sit eget liv. Du skulle prøve det

— Og hey. Hvis du gerne vil have mere teknik og taktik, så smid en kommentar, stil et spørgsmål … jeg vil forsøge at svare. Rigtig god uge til dig.

2 responses »

  1. Hej Maj Johansen
    Tusind tak for dit blog oplæg, det er altid spændende at se, hvordan en etableret forfatter griber skriveprocessen an. Jeg kan se, jeg tydeligvis er en plotter, dog kender jeg kun start, slut og 2-3 handlinger når jeg starter skriveprocessen.
    Jeg sidder med min første færdige roman, som jeg selv tror på, uden helt at vide hvad der skal til for at få den udgivet. Jeg har sat en gruppe betalæsere til at kigge på den. Jeg synes selv, den er lige som den skal være, men nogle gange er det svært at se, om det kun er i ens eget hoved en historie er fængende og sammenhængende.
    Hvad gjorde du første gang du skulle udgive og hvordan vidste du den var klar til at blive set på af et forlags kritiske øjne?
    Hvilke Do’s/Don’ts er der?
    Vil det være bedre at samle mine noveller eller vil forlag helst udgive en roman som debut?
    På forhånd tak
    – Natacha Pedersen

    Like

    Svar
    • Hej Natacha. Det er super med Betalæsere. Jeg sendte også et spørgeskema med, så jeg kunne finde ud af eks: hvornår de lagde bogen fra sig første gang, hvilken karakter de mindst kunne lide, hvad de synes var inspirerende og hvad var irriterende osv. Bare en side, så det ikke er for meget, men fede fede svar at få retur.
      Med hensyn til at ‘være klar’: Jeg brugte simpelthen penge på en professionel redaktør. Inde på New Pub, kan du spørge dig for ang. redaktører i din genre, og så sende tekstprøver og bede om at få tilbud hjem. Jeg brugte også penge på en professionel korrektur læser.
      – og så udgav jeg i øvrigt selv. Hvis du ikke har tænkt på selvudgivelse så kan du tjekke newpub.dk ud, og finde ud af om det er noget for dig. Der er masser af stof at hente.

      – og så er der et magisk råd til dig der har skrevet en roman eller en novelle samling. Skriv én til. ikke noget med at sidde og vente, jo, hvil, nyd dit liv. Men skriv videre efter en velfortjent pause.

      Jeg tror ikke der er noget med romaner før noveller, måske nærmere omvendt. Men igen, følg dit hjerte, få folk til at læse, som ikke er din familie eller venner. Og gå derfra … men især fra dit hjerte.
      Rigtig god tur.

      Like

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s