Ebbe og flod

Posted on

boat on land

Oppe – nede. Indånding – udånding. Helt frisk – helt smadret. Gå-på-mod og kulkælder humør … Der er mange måder at forklare andre, hvor vi er energimæssigt og følelsesmæssigt. Her taler jeg ikke om de store sorte dyb, som sorg og desperation. Jeg taler om hverdags tungsindet – hverdags humørbomben. De gode og de dårlige dage.
Det interesserer mig fordi vores følelsesmæssige tilstand har enorm betydning for den kreative proces. Ligesom livet, skal kreative processer udleves gennem ebbe og flod.

“Husk at livet er fuld af opture og nedture. Uden nedturene ville opturerne ikke betyde noget.” … Og blar … blar … får jeg næsten lyst til at skrive. Det lyder sgu’ fuldstændig som : “man må yde, før man kan nyde.” Martyrium er ikke min stil – Jo, jo, jeg forstår godt at dualiteten har sin charme. Jeg forstår at kontrasten er en fantastisk motor. Men hvorfor ikke også nyde en tur ned af kældertrappen. Hvad nu hvis vi gav os selv lov til, at forholde os nysgerrigt til hvordan fanden vi endte dér på trappen? – og ikke mindst til, hvordan vi kommer op igen.

For mig er dét, at være tættere på de 50 end de 30, en gave. Da jeg var yngre led jeg af nedturs-demens. Jeg kunne simpelthen glemme hvor sårbar og lukket jeg også kunne være.
Jeg var jeg blindt uvidende når jeg surfede afsted på  den perfekte bølge af glæde. Gang på gang glemte jeg, at lykke ikke er en stabil størrelse. Bølgen af glæde og overskud rullede afsted under mig, voksede sig højere og vildere, mens jeg tronede på toppen som om det var en pedestal af oplysning. “Jeg har svaret lige her, jeg har fundet lykken!” råbte jeg, “jeg er i måååållll” …. Ooog så knækkede bølgen, for at lukke sig om sig selv.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg fuld af overskud er hoppet ud på isen som en bredfodet Disney kanin, mens jeg stampede på isen og råbte “Se Bambi! vandet er stiffft!” Hvorefter mit lave selvværd i tillid og fryd også er sprunget ud på isen, – kun for at få en gevaldig røvtur.
Selvfølgeligt er det dejligt at stavre ind på land, og få sikker grund under fødderne efter man har hængt med røven i vandskorpen en uges tid. Men hvorfor skal vi sige : “sådan er det nødt til at være, ellers kan jeg ikke nyde livet.”

Nej tak du! Jeg vil nyde livet på trods.
Jeg vil acceptere sand i min sandwich, når jeg er på stranden!
Jeg vil smile og have hæle på – hele dagen og natten med.
Jeg vil skrive når jeg er flad og når jeg er høj.
Jeg vil blæse OG have mel i munden! Jeg vil finde en vej til at se humoren i netop dét.
Jeg vil elske ebben og floden. Jeg vil elske livet. Hele livet.

Så jeg går med min ven Albert, på den her krea-tur. Han siger : “alt er relativt.” Det er næsten den samme sætning, som : “Uden nedturene ville opturerne ikke betyde noget.” Men det er en langt federe sætning fordi, den giver mulighed for at forholde sig til det vi kalder en tung dag. Den tunge dag eksisterer ikke kun for at vi (fordi vi åbenbart er nogle idioter) bagefter kan nyde den lette dag. ALT ER RELATIVT! Hurra! Vi skal bare lære at forholde os relativt til oplevelserne. Den tunge dag kan være interessant.

For mig handler det ikke om at lære at leve i lavvande, – at tumle floden, eller at smile mens man spiser en lort … fordi så smager lagkage bare SÅ godt bagefter.
Det handler om, at lære at leve med og i, den konstante bevægelse. Vi er oppe, vi er nede. Ude eller inde. Adgangen til kreativiteten flyder, adgangen til kreativiteten svinder ind. Det er kaos, og ligesom livet, kan det tilsyneladende ikke kontrolleres.

Men jo! Du kan kontrollere hvordan du har det. Du kan forholde dig nysgerrigt og åbent til dit livs ebbe og flod. Det er helt afgørende for dit velbefindende faktisk. Og dit velbefindende er afgørende for din kreativitet. Hvis du kan forholde dig, om ikke positivt til din tunge energi, så i hvert fald være nysgerrigt observerende.
Jeg tror på, at der er plads til både Bambi og Stampe, inde i mig. Jeg kan godt … efterhånden … finde ud af, at det er ok, at være ok, nede i bølgens dal. Måske kan jeg endda glæde mig over den pause det giver at padle rundt på bunden af det energimæssige dyb. Når jeg er der, fortæller det mig noget om hvad jeg også er.

Alt for tit, vil vi ikke anerkende det, som ikke er lys og jordbærsaft inden i os. Alt for tit er vi ikke stille nok til bare at være. – Det er klart! Vi har så travlt med at jage lykken og den fede dag. Vi kan ikke høre en skid når vi ræser afsted med skumsprøjt om ørerne på kanten af den perfekte bølge, der bare peaker og peaker og peaker … vi kan ikke høre noget når vi hele tiden er på vej et andet – et bedre sted hen. Hvad nu hvis det er perfekt, lige nu. Hvad nu hvis vi kunne rumme et paradoks. Vi er voksne mennesker, vi kan godt forstå at to ting eksisterer samtidigt. En dårlig dag med lykke i ascendanten.

Jeg tror at mange “dårlige dage” ville forsvinde i tågerne hvis vi ikke havde så travlt med at forbande dem langt væk. Jeg mener ikke vi skal lide i stilhed, – for Guds skyld, gå da ud på gaden og råb til himlen om din lortedag, -det kunne sikkert muntre dig lidt op! Jeg mener bare at en dårlig dag kun er relativt dårlig. Det kommer an på hvordan vi vælger at forholde os til den. Klag over at din støvsuger er brændt sammen, eller brug det som en undskyldning for at lade være med at støvsuge.
Hvis du har en dårlig dag, så vent lige ti minutter med at mene noget om noget som helst, om lidt er du alligevel død. Så hyg dig med din sure smily, smil kærligt til den, og send dine meninger om den på ferie.

Jeg sender alle et ønske om at nyde det som Er.
Ebbe eller flod.
Bare vuggende i bølgen blå.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: