Lyt når hjertet taler

25008735339_69d3a0ccb5_z

At følge sit hjerte, fuldt og helt, er noget vi alle sammen længes efter. Det er ikke altid lige let. Det er ikke altid realistisk. Det er ikke altid særlig praktisk. I de fleste tilfælde er det noget vi håber at vi gør, tør, er virkelig ærlige omkring … en dag.

Jeg var så heldig at arbejde som hjemmehjælper i en årrække. Det at arbejde med mennesker der var færdige med livet, gav mig inspiration til at leve mit eget, lidt mere.
Det blev simpelthen klart for mig, på en meget håndgribelig måde, at livet stopper en dag. Nogen angrede det liv de havde levet, andre så sig ikke tilbage. Det gav mig et ønske om at dø med et smil på læben og blikket rettet forventningsfuldt mod fremtiden.

Jeg har lært meget om livet af døende mennesker. En af dem der inspirerede mig allermest, var en mand der lå i et stort hus han selv havde bygget. Sygesengen var stillet op i stuen foran et panorama vindue, med en smuk udsigt. En dag jeg var ved at vaske ham, klappede han mig på hånden, og kiggede rundt i den store stue. “Alt det her betyder ingenting.” Sagde han før han kiggede længselsfuldt ud i horisonten. “Ingenting.”
“Nej det gør det vel ikke,” mumlede jeg … og tænkte på min magre lønseddel.
Pludselig lagde han begge sine hænder om mine, som kun gamle mennesker kan gøre det, “lov mig at du følger dit hjerte!” sagde han så, og det lovede jeg ham … jeg sagde endda, at det var det jeg var i gang med. Jeg fortalte, at jeg var skuespiller og at jeg for nylig var gået i gang med at skrive.
“Det er godt.” Sagde han lettet og kiggede igen længselsfuldt ud af vinduet, mens jeg, kiggede længselsfuldt rundt i den rige stue, og tænkte … “det ene udelukker vel ikke det andet?”
Det trin er jeg ikke helt nået til endnu, dét hvor jeg har begge dele. Jeg mangler stadig at tjene kassen, men jeg har arbejdet med kreativitet i 30 år nu, og det har jeg ikke fortrudt, slet ikke. Jeg har tudet, og stampet, bedt til Gud og hver mand, “send flere penge.” Men jeg har aldrig fortrudt det kreative liv.

Forfatteren Bronnie Ware er en badass. Hun har arbejdet på et Hospice i mange år, og har nu skrevet en bog om det at fortryde eller at angre. “Regrets of the dying,” hedder den, hvis du skulle få lyst til at blive inspireret.
Her er hendes liste over de 5 ting mennesker, der er ved at dø, fortryder eller angre, allermest :

1 : “Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve det liv der var sandt for mig, ikke det som andre forventede af mig.”

2 : “Jeg ville ønske jeg ikke havde arbejdet så hårdt.”

3 : “Jeg ville ønske jeg havde haft mod til at udtrykke mine følelser.”

4 : “Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten til mine venner.”

5 : “Jeg ville ønske, jeg havde ladet mig selv være mere glad.”

Jeg véd ikke med dig, men jeg ser en klar parallel til det, at vælge at give udtryk, at udtrykke sig kreativt.
I “Regrets of the dying” konkluderer Bronnie Ware at det gode liv handler om at udtrykke følelser, være glad, ses med vennerne, og at skrue ned for arbejdet og lade pligterne ligge lidt.
Når hverdagen ruller kan det godt virke som en romantisk drøm at tage sig tid til at skrive et digt, eller tegne en tegning. Men det der giver mening for mig. Ja! jeg véd om nogen, at regningerne skal betales, og at vasketøjet ikke selv kravler over i vaskeriet. Men jeg véd også, at det godt kan lade sig gøre for kreativiteten og realiteterne at leve side om side.

Der er ingen der beder dig om at hælde barnet ud med badevandet. Behold endelig dit 8-16 job, men hvis du har et ønske om at udtrykke dig … noget … så giv dig selv en gave, og gør det. Du kan godt, og må godt få begge dele. Et kreativt liv OG penge på kontoen.
Det er en udbredt misforståelse at hvis man først slipper kreativiteten løs, så er fanden løs i Laksegade. Det er han ikke. Det fandtes der aldrig bevis for :
(Wiki-trivia : “I Laksegade var fanden efter sigende løs i September 1826. Der blev flere gange smidt kartofler, tørv og pindebrænde mod gadens huse og mod forbipasserende. Politiet fandt hverken gerningsmænd eller de steder, tingene blev smidt fra. Den opskræmte befolkning konkluderede med, at fanden selv stod bag, og det gav ophav til ordsproget “Fanden er løs i Laksegade”.)

Dette blogindlæg peger ikke på dig der føler, at du ikke lever 100% op til dine drømme, og truer dig med død, anger og fortrydelse. Det er ikke en løftet pegefinger (den knækkede af, da jeg var i mine 30’ere …) Det er blot ment som en opmuntring og et skulderklap til dig, som gerne vil være mere kreativ, eller til dig som er kreativ, og gerne vil have en undskyldning for at nyde det.

Her er tre ting som kan følge dig på vej,

1 : Lyt til dit hjerte, hver dag.
2 : Gør noget godt for dit hjerte, hver dag.
3 : Del du af dit hjerte, hver dag.

Rigtig god tur.

About Maj Johansen

Hi I'm an artist living in Copenhagen Denmark. Thanks for stopping by

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s