Der findes kun anderledes

Posted on
Der findes kun anderledes

Brug forbilleder til at forbedre dig selv, ikke til baseball bats.

Altså, hvem har ikke ønsket sig at være højere, lavere, tykkere eller tyndere? -det findes bare ikke. Man kan ikke være “bedre eller dårligere end … “ andre. Man kan kun være anderledes. “Du er alt det resten af verden ikke er.” Siger den kloge forfatter Deepak Chopra.

Det skal vi huske på, når vi udtrykker os kreativt. Det nytter ikke noget at ville være noget andet end det man er. Det er ikke smart at imitere en anden “forfatterstemme” – det vil altid blive fladt og afbleget i forholdt til ens eget udtryk. (med mindre det er en skrive øvelse, og man forsøger at udvide sit eget udtryk, selvfølgelig. Så kan det faktisk være meget smart at skrive som en bestemt forfatter)

Jeg vil gerne slå et slag for unikhed.
Skriv med din egen stemme – træk vejret – lad være med at redigere før du er helt færdig med din tekst. Lad det så ligge mindst 3 uger (gerne længere). Når du læser det igennem igen vil du kunne læse teksten mere objektivt. Du vil kunne se den mere udefra og ind. Du vil ikke længere være så knyttet til den. Du vil ikke længere føle at du står “midt i den”. For det meste vil du simpelthen kunne læse din tekst som om en anden har skrevet den.

Du vil læse den som noget der ikke er dig, men noget du har skrevet, – og altså noget der kan gennemskrives igen … ligesom alle andre forfattere gør det. Igen og igen. Ufatteligt men sandt ;-) du har en helt vild unik stemme, der er ligesom et fingeraftryk … du har endda, garanteret flere stemmer … men du er også præcis ligesom alle andre forfattere, en der skal modellere og finpudse din tekst.

Lige meget hvor gerne du end vil det, så kan du ikke være bedre end andre, eller dårligere end andre. Du kan kun være anderledes end andre. For du er ikke en anden forfatter, du er dig. Du – og faktisk kun du – kan skrive som du gør. Så lad være med at slå dig selv oven i hovedet med et baseball bat, fordi du ikke selv synes du er dygtig nok. Hvis du gerne vil være bedre end du er lige nu, så skriv for pokker, det er det eneste der hjælper.

På en måde kan man sige at det er en umulig tanke, en ligegyldig tanke, at ville sammenligne sig med andre, for det kan ikke lade sig gøre. Det kan kun lade sig gøre at være det bedste du kan være. Du kan selvfølgelig dygtiggøre dig, udvide dit ordforråd, din evne til at formulere dig og beskrive situationer. Så du kan blive dygtigere til at være anderledes.

Så glem alt om at være bedre, dygtigere, mere cool, end nogen anden end dig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s