Mavefornemmelser

Mavefornemmelser

Så er det nu det begynder, jeg får min første roman tilbage fra redaktør i morgen, så skal der læses, og måske knibes en tåre, eller knibes i armen. Lige meget hvad så glæder jeg mig til at se hvilke kommentarer hun har til teksten. Jeg har allerede fået en sjov ting at vide. Forsigtigt spurgte hun til mine to POV’er i 1. person. Jeg er fra mit arbejde på scenen vandt til at få kritik som jeg straks skal omsætte til handling, så jeg bad hende om ikke at pakke det hun havde at sige ind.

“Jeg tænker bare at det ville være mere interessant hvis Tomas karakteren var i 3. person, mens Ana er i 1. Hvad siger du til det. Det ville give lidt mere afveksling i læsningen, men jeg ved ikke det er jo et stort arbejde … ”

Jeg afbrød hende med et gisp og en latter. “Jeg har faktisk skrevet næsten hele bogen i 3. person, fordi jeg var så træt af at alle YA bøger er i 1. person. Det giver så meget mig, mig og mere mig –  det bliver let lidt klaustrofobisk. Så jeg skrev den egentlig i første omgang i 3. person, (fik du den … ;-)) Men så synes jeg alligevel historien blev for distanceret. Så for sjov, skrev jeg et par scener om, til 1. person. Så sagde det bare “Swiing!” inde i mit system og hele fortællingen tog et ordentligt spring i spænding og intensitet. Så jeg måtte overgive mig, historien og karakterene blev bare meget federe i 1. person, så måtte jeg lade noget af perspektivet flyve. Så jeg skrev det jeg havde igennem igen.”

Som du kan høre kunne jeg ikke andet end at smile lidt af mig selv, da da Juliane (min redaktør) forslog at jeg kun havde Ana som 1. persons hovedkarakter og Tomas i 3. person. Selvfølgelig, man skal altid lytte til sin mave fornemmelse, og (og sin redaktør) … denne gang havde jeg så to … mavefornemmelser. Den første bankede på med, “det bliver for kedeligt med 1. person hele vejen i gennem bogen.”, og den anden, som til forveksling lignede den første, “det bliver for kedeligt hvis det er 3. person hele vejen igennem bogen.”

Derudover sad jeg med nogle gevaldige logistik problemer for bog 2 i Walk in serien, fordi en lille men vigtig del af plottet foregår i Frankrig, – så jeg skulle (da jeg stadig troede jeg skrev hele serien i 1. personer,) – på en eller anden måde have transporteret Ana eller Tomas til Frankrig, hvilket ville være lidt træls fordi Tomas jo i forvejen … nej vent, jeg ville ikke afsløre for meget.

Anyways, jeg er efterhånden en gammel ræv, og har ellers en temmelig god mavefornemmelse … jeg var bare lidt uforberedt på at de to idéer som lå og ulmede i mit indre, skulle gå hånd i hånd. Godt Juliane kom med forslaget om at mixe fortælleform, for så får vi det bedste fra begge former. Nærhed og intensitet fra 1. person fortælleren Ana. Spænding og hemmeligheder fra 3. person fortæller (ne) hmm … mere siger jeg ikke.

Hvis du har en historie omkring en mavefornemmelse du har haft i en eller anden situation, når du skriver, eller bare i det hele taget, – så skriv til mig her,

… så paster jeg en post ind på siden her, med din historie.

About Maj Johansen

Hi I'm an artist living in Copenhagen Denmark. Thanks for stopping by

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s