
Det skal være levende
Når vi ser et værk der rører os, er det fordi det åbner et aftryk inden i os. Vi genkender skønhed ligesom vi genkender kærlighed når den opstår. Vi er ikke i tvivl.
Jeg tror på, at det ikke kun er fordi vi genkender kvaliteten af materialerne, men også tiden og den omhu der er lagt i arbejdet. Det er derfor original kunst nogle gange kan bevæge os dybt. At se det hver dag i sit hjem eller på udstillinger er livgivende og inspirerende. Det vækker det nærvær der er så vigtigt for os i en travl hverdag. Det opmuntre til at leve fuldt og helt. Nu.
Det betyder meget for mig at min originale kunst er rar at røre ved og at se på. Og du er altid velkommen til at returnere et værk hvis du ikke synes det lever op til din forventning.
Der kommer snart en print sektion hvor alt er produceret af papir og træ fra bæredygtigt skovbrug. Her kan du både vælge kunstprint med eller uden rammer, alt sammen lokalt produceret lige her i Danmark. Teknologien i dag gør at vi undgår overproduktion. Der fremstilles kun det der er brug for. Når du bestiller, bliver varen produceret og sendt direkte til dig i løbet af et par dage.

Papir og porcelæn
Jeg arbejder i både papir og porcelæn, og ind i mellem også i farvet skulpturler. Processen med at skabe former i ler og papir er fantastisk. Jeg arbejder altid med organiske former.
Nogle elementer bliver samlet før brænding, men der er ofte elementer af værket der tilføjes som løse dele.
Du kan finde værkerne i shoppen. Men du kan også finde mig på udstillinger et par gange om året. Der kan du opleve det rå brændte porcelæn og det formede papir live.

Billedkunst
Jeg maler og tegner både med akvarel, farveblyant, blyant og fineliner. Alt sammen med udgangspunkt i den natur vi skal passe sådan på. De fleste processer er ret omstændelige og tidskrævende. Derfor har jeg valgt også at tilbyde kunsttryk.
Du kan finde originalerne i shoppen. (Efter 1 maj) Men de fleste af mine værker sælges som tryk i forskellige størrelser til overkommelige priser. Ligeledes tilgængelige efter 1 maj '22.
Prints og plakater er trykt på 250g langtidsholdbart mat papir i museumskvalitet. Det er mere gulligt (off white), da der ikke bruges optiske blegemidler under produktionen.
Naturen bevæger min kunst
Kunstneren Paul Cezanne sagde: Naturen har altid været en stor inspiration for kunstnere - lige fra huletegninger af dyr, til de nutidige kunstnere, der arbejder i dag. Kunstnere har skildret naturen som en ramme til at udtrykke deres indre følelser, og for altid ændre kunstens ansigt.
Jeg er fuldstændig bjergtaget af alle naturens små og store kringelkroge. Der er myriader af detaljer, farver og former jeg gerne vil afsøge i de forskellige materialer jeg arbejder i. Jeg glæder mig hver dag ...
